Multidimensionel formidler
Interview for ÆLDRE SAGEN august 2011
Medlemsportræt for Ældre Sagen
Vita Lysdahl
© Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Interview for ÆLDRE SAGEN august 2011
Medlemsportræt for Ældre Sagen
Vita Lysdahl
© Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landboformand opfordrer kolleger til at være med til at bevise den faktuelle udledning af kvælstof – og til at gøre op med generelle skrivebordsberegninger.
Af Anita Corpas
Modelberegninger fra embedsskrivebord har dannet baggrund for flere års påstand om, at landbruget bærer ansvaret for at store mængder kvælstof løber ud til åer og vandløb.
– Men der findes faktisk slet ikke faktuelle undersøgelser af nyere dato, der viser den konkrete udledning, siger Lars-Ejler Hansen, chef for planteavl i Vestjysk Landboforening.
Han forklarer, at landbrugets hovedorganisation Landbrug & Fødevarer netop nu iværksætter en landsdækkende undersøgelse med stikprøver fra drænvand for omsider at fastslå, hvor meget kvælstof, der rent faktisk udledes.
– Målet er at vise, hvorvidt det er rimeligt at anklage landbruget som den store kvælstofssynder, pointerer han.
Vestjysk støtter
Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening har på den baggrund besluttet selv at betale seks prøver udtaget forskellige steder i området.
– Vi har det helt fint med at få vandet undersøgt og vil gerne være med til at få resultatet synliggjort, fastslår Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Og landboformanden opfordrer stærkt landmandskollegerne til at gå med i undersøgelsen og få deres drænvand testet.
– Jo flere der deltager, des mere overbevisende bliver også resultatet, påpeger han.
Rent som drikkevand
Initiativet falder godt i tråd med, at Vestjysk Landboforening hen over de seneste otte år på eget initiativ har fået vandet test ved Skjern.
Her afslører prøver, at markerne faktisk renser al kvælstof på nær en meget begrænset udledning af kvælstof på 1,7 milligram per liter.
– Det er i princippet på niveau med, hvad man betegner som godt drikkevand, siger Søren Christensen.
Landboformand Søren Christensen opfordrer sine kolleger til at lade deres markvand teste, for jo flere der deltager, des mere overbevisende bliver også resultatet, påpeger han.
Foto: Anita Corpas
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Lars-Ejler hansen, chef for planteavl i VL – direkte telefon: 5137 7600
Landmænd, der vil støtte op om undersøgelsen bedes tage kontakt til planteavlskonsulent Hans Peter Larsen – direkte telefon: 5137 7605
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Trods millionomsætning og solid egenkapital kan en af Vestjyllands største minkavlere; Mads og Bent Østergaard ikke få et lånetilbud fra Nykredit. Foto: Anita Corpas
Minkavler med millionomsætning og solid egenkapital kan af princip ikke låne penge af Nykredit
www.vjl.dk
TEKST FOTO VIDEO OG WEBKOMMUNIKATION
Af Anita Corpas
– Det er helt urimeligt, at der skal være forskel på de forskellige avlsgrene, siger Mads Østergaard, søn og arvtager til minkdynastiet på Hedegaard ved Ølstrup i Vestjylland.
Sammen med sin far; landmand og minkavler Bent Østergaard, er han målløs over, at finanskoncernen Nykredit af princip siger nej til at give familien et alternativt lånetilbud på 12 mio. kroner.
Det sker til trods for, at bedriften allerede er i fuld gang med at bygge nye moderne stålhaller med en anden finansiering i ryggen.
Og selvom minkavleren kan fremvise en omsætning på et tocifret millionbeløb og en solid egenkapital.
Nykredit ikke interesserede
– Vi ville blot gerne have haft et alternativt lånetibud, for at sikre os, at vi har fået det rette lån og den rigtige rente, pointerer Bent Østergaard, der i 1978 startede med fire haller og 130 moderdyr.
I dag har han 7000 moderdyr, en årlig produktion af 42.000 skind og beskæftiger seks fuldtidsansatte.
Alene det seneste år har virksomheden omsat for 11 millioner kroner.
Imidlertid låner Nykredit af princip ikke penge ud til minkfolk.
– Tilbagemeldingen fra Nykredit lyder, at de ikke er interesserede, og at de af princip ikke låner penge ud til minkbranchen, siger Bent Østergaard.
Forstår ikke nej til guld
I Vestjysk Landboforening er bestyrelsesmedlem og minkavler Niels Christian Poulsen dybt fortørnet over meldingen fra Nykredit.
– Mink er den mest økonomisk indbringende niche i landbruget i øjeblikket. Derfor er det ekstra uforståeligt, at Nykredit ikke vil låne penge ud til minkavlerne, siger Niels Christian Poulsen.
Han forudser maksimalt politisk pres på Nykredit, eftersom Danmark er verdens største pelsproducent og alene for det første halve år i 2011 har eksporteret pels for 4,8 milliarder kroner.
– Hvordan kan en realkredit overhovedet forsvare at standse væksten for en branche netop nu, pointerer han.
Sagen bragt til tops
Han forklarer, at efterspørgslen på pels er eksploderet med den store interesse fra Østen.
– Derfor er det meget problematisk, at Nykredits afvisning udelukkende falder af princip og ikke på en omhyggelig finansiel vurdering, fastslår Niels Christian Poulsen, som allerede har indbragt sagen for landbrugets hovedorganisation; Landbrug og Fødevarer.
Yderligere oplysninger:
Niels Christian Poulsen, Bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 9733 0101 / 2162 831
Bent Østergaard, Minkavler på Hedegaard, Ølstrup i Vestjylland, direkte telefon: 9734 6083 / 2342 5183
Baggrund:
I modsætning til de ældre to-rækket træspærhaller til mink med manuel rensning, er de nye overdækkede stålbuehaller mere tidssvarende og moderne.
Stålhallerne har indbygget elektronisk rensningsanlæg, der skraber ud to gange i døgnet, hvilket kraftigt reducerer ammoniakfordampning, opfylder de nyeste miljøkrav og i øvrigt øger velfærdet for både dyr og mennesker.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
De nye resultater kan betyde, at energipil kan anvendes som et virkemiddel i arbejdet med at reducere kvælstof i grundvand og overfladevand, siger Tove Urup Madsen, natur og miljøchef i Vestjysk.
Foto: Anita Corpas.
www.vjl.dk
TEKST FOTO VIDEO OG WEBKOMMUNIKATION
Resultater beviser klart, at pil optager al gødning
Af Anita Corpas
– Det er næsten for godt til at være sandt, siger Tove Urup Madsen, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.
Hen over det seneste år har Århus Universitet i samarbejde med Vestjysk Landboforening foretaget forsøg med energipil på en mark ved Tim i Vestjylland.
Resultatet viser nu med al tydelighed, at gødning – uanset om det er gødning fra husdyr eller købt i handelen – bliver optaget af pilafgrøden i modsætning til for eksempel en almindelig afgrøde som byg.
– Det er helt fantastiske resultater. Forsøget viser, at til trods for store mængder næringsstoffer bliver tilført, så sker der intet tab. Alt kvælstof bliver optaget, fastslår Tove Urup Madsen.
Forsøg bekræfter påstand
Vestjysk Landboforening har i høj grad gennem de senere år været pionerer på området for pil med støtte fra både EU og Region Midtjylland.
I Vestjylland er der allerede tilplantet over 600 hektarer med pil og Tove Urup Madsen forudser, at afsløringen af de seneste forskningsresultater vil få helt afgørende betydning i de fremtidige vandplaner, som kan få store konsekvenser for landbrugserhvervet.
– Det betyder, at pil kan medtages i beregningerne, og at vi kan bruge pil som et virkemiddel i arbejdet med at reducere kvælstof i grundvand og overfladevand, pointerer hun.
Vandring i energipil
Seniorforsker Uffe Jørgensen fra Klima og Bioenergi ved Århus Universitet vil på markvandring i energipil arrangeret af BioM; Bæredygtig bioenergi, fredag den 23. september, på Torstedvej 99, 6980 Tim, kl. 14-16 fortælle mere om det skelsættende gødningsforsøg.
Ligesom planteavlskonsulent Søren Søndergaard fra Vestjysk Landboforening vil vise en ukrudts-demo og fortælle om de løsninger, der er brugt i bestræbelser på at bekæmpe ukrudt i pileafgrøde.
– Det er meget vigtigt, at holde pilen ren de første år for også at sikre et rentabelt økonomisk udbytte, pointerer Tove Urup Madsen.
Yderligere oplysninger:
Tove Urup Madsen, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening,
direkte telefon, 3063 5864
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
PRESSEMEDDELELSE
Slagter Sørensen & Økogårdene Skjern Enge.
Køb smagen af Skjern Enge på nettet by Anita Corpas is licensed under a Creative Commons Navngivelse-IngenBearbejdelse 2.5 Danmark License.
TEKST – FOTO – VIDEO & WEBTV
Vestjysk slagtermester tilbyder kvalitetskød fra Skjern Enge via moderne webbutik på nettet.
– Kvalitetskød skal være tilgængeligt for alle – også folk på stenbroen eller i asfaltjunglen, siger slagtermesteren Nicolaj Sørensen lunt.
Kød fra græssende køer smager simpelthen bedre – og nu kan smagen købes over nettet, fortæller 34-årige slagtermester Nicolaj Sørensen fra Videbæk i Vestjylland.
Han har indgået samarbejde med Økogårdene Skjern Å om at levere kvalitetskød til danske forbrugere.
På hjemmesiden www.slagtersørensen.dk kan man bestille kød fra Skjern Enge.
– Kvalitetskød skal være tilgængeligt for alle – også folk på stenbroen eller i asfaltjunglen, siger slagtermester Nicolaj Sørensen lunt.
Økokød fra Skjern Enge
Hos Økogårdene i Vestjylland er man eksperter i gedigent oksekød fra Angus og Limousine.
– Kød fra Økogårdene er forbrugerens garanti for, at dyrene har gået på græs fra begyndelsen af maj til sidst i oktober, siger Søren Christensen, samarbejdspartner og talsmand for Økogårdene Skjern Å.
Dyrene kommer alle fra økologiske gårde, og området er i høj grad omfattet af naturbeskyttelse.
– Dyrene lever godt og grønt og går det meste af året frit rundt i naturarealet i Skjern Enge.
– De er i øvrigt også er med til at skabe en meget eftertragtet natur, siger han.
Modnet kød
Hos Slagter Sørensen modner kødet efter de oprindelige danske slagtetraditioner.
– Det betyder, at kødet modner på krog. Typisk 14 dage – men jeg forarbejder ikke kødet, før jeg kan mærke, det er godt, siger slagtermesteren.
Han forklarer, at beviset for godt modnet kød er, at kødet er fast i strukturen og samtidig bevarer sin mørhed og saft.
– Jeg sælger kun det bedste, pointerer Nicolaj Sørensen.
Slagter Sørensen fremstiller desuden spegepølser, grillpølser, pålæg og røgvarer efter egne særlige opskrifter.
Yderligere oplysninger:
Slagter Sørensen, v/ Nicolaj Sørensen direkte telefon: 6139 4410 – www.slagtersørensen.dk
Søren Christensen, Talsmand for Økogårdene Skjern Å, direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
BONDE-BLOGGEN
Udledning af kvælstof er nærmest ikke-eksisterende i Skjern Enge, afslører vestjysk landboformand
Af Anita Corpas
Vand fra dyrket landbrugsareal i Skjern Enge er lige så rent som almindeligt drikkevand.
– Så hvad er problemet med kvælstoffet, spørger formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen på Bonde-Bloggen.
Rent som drikkevand
Henover de seneste otte år har Vestjysk Landboforening fået testet vandet ved pumpestation Damsø ved Skjern.
Senest i juni. Her viste prøverne en meget begrænset udledning af kvælstof på 1,7 milligram per liter.
– Det er i princippet på niveau med, hvad man betegner som godt drikkevand, pointerer Søren Christensen.
Han kan konstatere, at indholdet af kvælstof aldrig har været lavere i målingerne, og nu er det nærmest ikke-eksisterende.
– Markerne har simpelthen renset al kvælstof, så nu er der rent bord, fastslår han.
Lempelser på vej
Afsløringen af de nyeste vandprøver falder godt i tråd med miljøminister Karen Ellemanns udmelding om at lempe de forestående vandplaner.
– I de senere år er der stillet stadig flere krav om efterafgrøder og meterbrede bræmmer. Nu ønsker ministeren at efterprøve de danske krav. Det er positivt, siger Søren Christensen.
Klart politisk svar
Landboformanden peger på, at flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, har flere vandløbsstrækninger, der klassificeret som modificerede eller kunstige.
– I Danmark anses vandløb stort set som “naturlige,” og skal derfor leve op til højere krav.
– Men hvor langt længere kan vi komme ned, når vi kan påvise så lidt kvælstof per liter vand?
– Det mangler vi et klart politisk svar på, fastslår han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landboformand forlanger politisk aktion. Naturklagenævnets klag-selv-bord skal stoppes, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening. Arkivfoto: Anita Corpas
Der skal indføres bagatelgrænser for, hvad der kan miljøklages over, fastslår vestjysk landboformand.
Af Anita Corpas
– Nu er selv miljøministeren fuldkommen magtesløs. Ingen tør lave frivillige aftaler med myndighederne længere, påpeger Søren Christensen.
Han er harm over, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke vil acceptere de vejledninger, som staten selv tildeler landmændene.
– Det er helt uacceptabelt, at klagenævnet træffer afgørelser ud fra sine egne regler.
– De standser al vækst i landbruget, selv når vi opfylder de anvisninger vi får fra det miljøstyrelsen, siger han.
Tre sager i vest
Helt aktuelt er landmænd i Vestjylland fanget i tre klagesager, der forhindret dem i at dyrke jorden, udvide dyreholdet eller plante læhegn.
Og det til trods for, at de opfylder de vejledninger, som Miljøstyrelsen selv har udstukket.
Blandt andet er MVJ sagen omkring Veststadil Fjorde før sommerferien været omkring miljøministerens skrivebord.
– Her blev det slået fast, at kvælstof ikke er et problem, pointerer Søren Christensen.
Egne regler
Imidlertid har naturklagenævnet valgt at se bort fra myndighedernes instrukser, og klager nu i stedet over indholdet af fosfor.
Det betyder, at sagen endnu engang er sendt tilbage til kommunen, hvilket efterlader landbruget med kun den mulighed at køre en civilsag ved domstolene.
– Det er simpelthen ikke rimeligt, at naturklagenævnet kan underkende miljømyndighederne.
Nedre grænse
Landboformanden forlanger derfor politisk aktion.
– Det er miljøministerens og regeringens opgave, at sørge for at deres anvisninger fungerer og får indført en bagatelgrænse for, hvad der kan klages over.
– For naturklagenævnets klag-selv-bord bør stoppes, fastslår Søren Christensen.
Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Fra venstre, kvægkonsulent Bjarne Lund og Niels Gylsen Buch. Søren Nørgaard, Niels Jørgen Nielsen, Hans Christen Mortensen og Poul Erik Føhns.
I midten udvalgsformand Niels Aage Hansen og næstfmd. Kaj Jeppesen.
Foto: Anita Corpas
Et stigende behov for at mindre producenter får støtte og info har fået de små nicher til at gå sammen.
Af Anita Corpas
Asparges, juletræer eller kødkvæg. Hvor går man hen, hvis man som producent føler sig sat mellem to plovfuger?
Dét har nicherne i Vestjysk Landboforening fundet svaret på.
– Et stigende behov for at mindre producenter får støtte og information har skabt udvalget for nicheproducenter, siger Niels Aage Hansen, ny formand for udvalget.
Dækker bredt
Den nye udvalg skal, i modsætning til navnet, favne bredt.
– Alle med en lille produktion bør kunne føle, de har et ståsted, hvor kolleger med samme vilkår og behov kan mødes og skabe dynamik, siger Niels Aage Hansen.
Han understreger, at gruppen har politisk indflydelse gennem bestyrelsen i Vestjysk Landboforening – og videre ud i landsudvalgene for henholdsvis kødkvæg og deltid.
– Vi er knyttet til de faglige udvalg i landboforeningen med særlige tiltag omkring regnskab, økonomi, skatteforhold og naturforhold, påpeger han.
Mindre skrivebord
Nicherne er primært gået sammen for at anvende ressourcerne mere optimalt og mindske tiden på organisation.
– Ved at slå os sammen kan vi bruge kræfterne på det væsentlige omkring viden og vores faglighed.
– For jo mindre producent, des større kan behovet for information og støtte være, påpeger Niels Aage Hansen.
Også fællesskab
Udvalget har dog ikke udelukkende fokus på det politiske og faglige arbejde. Det sociale sammenhold har stor betydning hos nicheproducenterne.
– Vi er bevidste om at holde halvårlige sociale arrangementer med spisning og kulturelle indslag, pointerer Niels Aage Hansen.
Han peger på, at nicherne netop har været vært ved bedriftsbesøg hos Vestkystens Gårdbutik på Klitten ved Houvig med op imod 150 deltagere.
– Vi arrangerer gerne målrettede kurser, og er lige nu i færd med sætte vinterens program helt på plads, siger han.
Yderligere oplysninger:
Niels Aage Hansen, udvalgsformand for Nicheproducenterne, direkte tlf: 97178076, mobil 61778076.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
TEKST & FOTO
Interview for ÆLDRE SAGEN
Medlemsportræt for Ældre Sagen
Muhammad Saeed
© Foto: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Formand for Team-Kvæg, Jacob Spangsberg (th) driver med sin bror Jørgen et I/S landbrug omkring slægtsgården, Kirkegaard i Hanning. Deres far, Chris er stadig aktiv del af hverdagen.
Foto: Anita Corpas
Vjl.dk
Helt i tråd med brødrene Spangsberg Sørensens vision for fremtiden, bliver det børnene, der kommer til at præge den første grundsten i det 5000 kvadratmeter store nye staldbyggeri til godt 20 millioner kroner. På onsdag nedfælder så landets fødevareminister Henrik Høgh ved en festlig ceremoni børnenes – og fremtidens sten til det nye kostaldsbyggeri hos Spangsbergs i Hanning.
Af Anita Corpas
Helt i tråd med brødrene Spangsberg Sørensens vision for fremtiden, bliver det børnene, der kommer til at præge den første grundsten i det 5000 kvadratmeter store nye staldbyggeri til godt 20 millioner kroner.
Niklas, Naja, Mia og Andreas får lov at sætte deres helt eget aftryk på den byggesten i familiens kostald – der ikke bare bliver den første af sin art i landet – men som også skal sikre bedriftens fremtid.
Det bliver så heller ikke hr. Hvem som helst, der nedfælder den sten, der skal holde erhvervets mod oppe i mange år fremover.
Landets fødevareminister Henrik Høgh lægger ved en festlig ceremoni onsdag den 10. august kl. 12:00 fremtidens sten til det nye kostaldsbyggeri hos brødrene Spangsberg i Hanning.
Lugt neutral
Staldbyggeriet er samtidig et forsøg, hvor det skal undersøges, hvor godt teorien holder i praksis.
Det betyder, at stalden der kan rumme op til 400 malkekøer nærmest bliver lugtneutral og ventes at reducere udledning af ammoniak med op imod 90 procent.
– På denne måde belaster vi ikke nærmiljøet overhovedet, og derfor er vi ved byggeriet af denne stald med til at sikre vores landbrug for fremtiden, siger Jacob Spangsberg.
Med en eventuel Nationalpark Skjern Å 50 meter fra bedriften, forudser han skrappere restriktioner og en anderledes miljølovgivning i tiden, der kommer.
– På sigt tror jeg, at fokus bliver på, hvor meget en bedrift maksimalt må udlede – frem for som i dag, hvor lovgivningen er baseret på antallet af dyr, påpeger han.
Danmarks største
Det er Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed; HT Højgaard, der har udviklet det integrerede luftrense system, der reducerer udledningen af ammoniak.
Et koncept, der har været under udarbejdelse i tre år, og brødrene Jacob & Jørgen Spangsberg er de første herhjemme, der investerer i den nye stald.
Tid & Sted
Onsdag den 10. august kl. 12:00
Adresse:
Kongsholmvej 5, 6900 Skjern
Yderligere oplysninger:
Jacob Spangsberg 40732156
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Multidimensionel formidler