Mælkeproducent Henning Jensen har på andet år ikke fået sin ret til 100.000 støttekroner udbetalt, fordi han er blevet forvekslet med en kollega med samme navn.

Foto: Anita Corpas.

 

En mælkeproducent fra Heebro i Vestjylland bliver under papirgangen på leje af 39 hektar jord forvekslet med en navnefætter fra Ulfborg.

Da landmanden opdager, at han mangler de 100.000 støtte kroner for jorden, nægter Fødevare Erhverv at anerkende fejlen.

Melding fra Staten er, at det bare er ærgerligt, pengene er spildt.

Klageretten i Fødevareministeriet har nu på andet år stadig ikke afgjort om en fejl i en adresse kan rettes.

 

Landmanden venter stadig – både på svar og på sine penge.

 

Af Anita Corpas

 

– Jeg kunne forstå, hvis det var en sag, der lugtede af snyd og svindel.

– Men det er en simpel fejl i en adresse og et nummer – og ingen har fået noget økonomisk ud af det, siger Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening.

 

Dét, der blot er en formsag, udvikler sig til en fatal brøler, da han i 2009 forveksler sin kunde og mælkeproducent Henning Jensen fra Heebro i Vestjylland med en navnefætter fra Ulfborg.

– Det betyder, at den rigtige Henning Jensen skriver under på papirerne, mens det er en anden Henning Jensens CVR nummer og adresse, der står i ansøgningen.

 

Ikke åbenlyst

Den navneforveksling er på andet år stadig ikke rettet, fordi Fødevare Erhverv ikke mener, det er en såkaldt ”åbenlys fejl”.

– Fødevare Erhverv siger, at postnummeret var angivet rigtigt. Derfor er det ikke en ”åbenlys fejl”, siger Leo Bajlum og forklarer; at melding fra Staten umiddelbart er, at pengene bare er tabt.

 

Den opfattelse, har landboforeningen nu i to år forsøgt at få klageretten i fødevareministeriet til at stilling til.

– For kan det være rigtigt, at man ikke kan rette en simpel fejl, spørger Leo Bajlum.

 

Ren smøl

Hos mælkeproducent og landmand i Heebro er stemningen opgivende.

I to år har han måtte betale leje og renter på de 39 ha lejet jord – uden modsat at få sin ret på 100.000 støttekroner til jorden udbetalt.

– Det er som at slå i en dyne. Det er uhyggeligt, at der skal gå så lang tid. Det er noget forfærdeligt smøl, siger Henning Jensen, der stadig venter på svar og på sine penge.

 

Og det til trods for, at både forpagter, udlejer og den forkerte landmand i Ulfborg alle har bekræftet og skrevet under på, at forvekslingen var en fejltagelse.

– En menneskelig fejl, der bare burde kunne rettes, siger Leo Bajlum og tilføjer;

– I stedet har vi netop fået besked om, at sagen er udskudt for tredje gang, og at behandlingstiden nu er sat til mellem fire og seks måneder…

 

Yderligere oplysninger

Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening direkte telefon 5137 7610

 

Kategori: Tekst

  • VJL PRESSE / Navnefejl snyder landmand for støttekroner

    VJL PRESSE / Navnefejl snyder landmand for støttekroner

    Mælkeproducent Henning Jensen har på andet år ikke fået sin ret til 100.000 støttekroner udbetalt, fordi han er blevet forvekslet med en kollega med samme navn.

    Foto: Anita Corpas.

     

    En mælkeproducent fra Heebro i Vestjylland bliver under papirgangen på leje af 39 hektar jord forvekslet med en navnefætter fra Ulfborg.

    Da landmanden opdager, at han mangler de 100.000 støtte kroner for jorden, nægter Fødevare Erhverv at anerkende fejlen.

    Melding fra Staten er, at det bare er ærgerligt, pengene er spildt.

    Klageretten i Fødevareministeriet har nu på andet år stadig ikke afgjort om en fejl i en adresse kan rettes.

     

    Landmanden venter stadig – både på svar og på sine penge.

     

    Af Anita Corpas

     

    – Jeg kunne forstå, hvis det var en sag, der lugtede af snyd og svindel.

    – Men det er en simpel fejl i en adresse og et nummer – og ingen har fået noget økonomisk ud af det, siger Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening.

     

    Dét, der blot er en formsag, udvikler sig til en fatal brøler, da han i 2009 forveksler sin kunde og mælkeproducent Henning Jensen fra Heebro i Vestjylland med en navnefætter fra Ulfborg.

    – Det betyder, at den rigtige Henning Jensen skriver under på papirerne, mens det er en anden Henning Jensens CVR nummer og adresse, der står i ansøgningen.

     

    Ikke åbenlyst

    Den navneforveksling er på andet år stadig ikke rettet, fordi Fødevare Erhverv ikke mener, det er en såkaldt ”åbenlys fejl”.

    – Fødevare Erhverv siger, at postnummeret var angivet rigtigt. Derfor er det ikke en ”åbenlys fejl”, siger Leo Bajlum og forklarer; at melding fra Staten umiddelbart er, at pengene bare er tabt.

     

    Den opfattelse, har landboforeningen nu i to år forsøgt at få klageretten i fødevareministeriet til at stilling til.

    – For kan det være rigtigt, at man ikke kan rette en simpel fejl, spørger Leo Bajlum.

     

    Ren smøl

    Hos mælkeproducent og landmand i Heebro er stemningen opgivende.

    I to år har han måtte betale leje og renter på de 39 ha lejet jord – uden modsat at få sin ret på 100.000 støttekroner til jorden udbetalt.

    – Det er som at slå i en dyne. Det er uhyggeligt, at der skal gå så lang tid. Det er noget forfærdeligt smøl, siger Henning Jensen, der stadig venter på svar og på sine penge.

     

    Og det til trods for, at både forpagter, udlejer og den forkerte landmand i Ulfborg alle har bekræftet og skrevet under på, at forvekslingen var en fejltagelse.

    – En menneskelig fejl, der bare burde kunne rettes, siger Leo Bajlum og tilføjer;

    – I stedet har vi netop fået besked om, at sagen er udskudt for tredje gang, og at behandlingstiden nu er sat til mellem fire og seks måneder…

     

    Yderligere oplysninger

    Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening direkte telefon 5137 7610

     

  • Valg, nationalpark og mvj på BONDE-BLOGGEN

    Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen WebTV-blogger om det kommende formandsvalg i Landbrug & Fødevarer, om Nationalpark Skjern og den årelange uafklarede Mvj-sag omkring Stadil Fjord på www.vjl.dk

    – Når jeg har været til stormøde, skal jeg nok melde ud, hvem der er min kandidat til ny formand for Landbrug og Fødevarer. Ikke før. Det vil da være tosset.

     

    – Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening peger på Torben Nørregaard som formand for Nationalpark Skjern Å. Det skal være een som ved noget om landbruget og som gider arbejde for sagen.

    – Jeg har haft kontakt til miljøminister Karen Ellemann, og jeg forventer en afklaring på mvj-sagen omrking Stadil Fjord i løbet af juni.

     

    Søren Christsensen, formand for Vestjysk Lbf.

     

    GÅ TIL BONDE-BLOGGEN

  • VJL PRESSE / Støtte til sur gylle sikrer arbejdspladser

    VJL PRESSE / Støtte til sur gylle sikrer arbejdspladser

    Svineproducent Brian Møller fra Spjald har investeret cirka syv millioner i at sikre arbejdspladser på landet. Foto: Anita Corpas.

     

    Forsuring af gylle er en metode, der skåner miljøet, højner arbejdsklimaet og sikrer arbejdspladser på landet.

    Og et nyt vestjysk anlæg holder åbent hus på Væggerskildegaard i Spjald.

    – EU og staten støtter byggerier af forsuringsanlæg, men det er der for få landmænd, der ved, siger Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening.

    – Forsuring giver samtidig mulighed for udvidelser – også tæt på følsom natur, pointerer han.

    Af Anita Corpas

     

    Stadig flere vestjyske landmænd får øjnene op for at udvide bedriften – uden samtidig at belaste den omgivende natur.

    Det lader sig gøre ved at forsure gylle i særlige anlæg. Tiltag som både EU og Staten bifalder og støtter.

     

    – Det er der alt for få landmænd, der ved, siger Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening.

    Mandag er der åbent hus på slægtsgården Væggerskildegaard i Spjald. Her er netop rejst et vestjysk anlæg med 40 procent i støtte fra Miljøteknologipuljen under FødevareErhverv.

     

    En støtteordning, der gerne bidrager til ny teknologi og miljøforbedringer.

    – Forsuring giver samtidig mulighed for udvidelser – også tæt på følsom natur, pointerer Lars-Ejler Hansen.

     

    Udvidelse sikrer arbejdspladser

    Udover en række miljømæssige fordele, er gylleforsuring en løsning, der tillader udvidelser af dyreholdet på bedriften.

    På Væggerskildegaard er svinebedriften blevet udvidet til i dag at omfatte 20.000 smågrise i 7-30 kilo og 10.500 slagtesvin i 30-100 kilo.

    En udvidelse sikrer samtidig også de fremtidige arbejdspladser på landet.

     

    – Formålet var at kunne udvide besætningen. Samtidig er det også en nødvendighed udvide, for at jeg kan skabe den arbejdsplads på landet, jeg gerne vil have, pointerer svineproducent Brian Møller. Han beskæftiger i dag tre fuldtidsansatte på gården.

    Men selvom forsuring ikke umiddelbart er guldgrube, giver udbringning af forarbejdet gylle dog en sidegevinst i marken.

    – Jeg forventer at hente lidt af investeringen hjem ved en større udnyttelse af gyllen, når den bringes i marken. En forbedret udnyttelse på mellem 10-15 procent, tilføjer han.

     

    Bedre lugt i stalden

    Gylle forsures i en tank, der tilsættes svovl. Processen sikrer at surhedsgraden sænkes fra cirka 6,5 ph til cirka 5 ph, hvilket halverer udledning af ammoniak.

    – Det giver klart et bedre indeklima i staldene. Der lugter mindre, og luften føles mere ren, siger Brian Møller, hvis anlæg renser 800 kubikmeter gylle om måneden.

     

    Samlet har han investeret godt syv millioner kroner i to nye staldbygninger med 2750 stipladser og et forsuringsanlæg med en lagerkapacitet på 5000 kubikmeter.

    Imidlertid er anlægget også sikret frem i tiden mod eventuelle yderligere udvidelser, eftersom kapaciteten på anlægget er dobbelt så stor, som der anvendes i dag.

     

    ÅBENT HUS

    Mandag den 2. maj kl. 13:00-16:00

    på Væggerskildegaard

    Væggerskildevej 9, 6971 Spjald

     

    Yderligere oplysninger:

    Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7600

    Brian Møller, svineproducent – telefon 2345 0488

     

  • Landboformand først med web bonde-blog

    Vestjysk Landboforening etablerer landets første bonde-blog med webtv info-indslag fra landboformanden på vjl.dk.

    Bonde-Bloggen opfylder et behov og bliver landbo-formandens direkte linje til kollegerne, og formanden ser frem til medlemmernes respons.

    – Vi vil gerne have en mere direkte linje til vores medlemmer og andre, som interesserer sig for landbruget, siger landboformand Søren Christensen.

     

    Af Anita Corpas

     

    Vestjysk Landboforening etablerer landets første bonde-blog med webtv info-indslag fra landboformanden.

    Bonde-Bloggen bliver landbo-formandens direkte linje til kollegerne, og han ser frem til medlemmernes respons.

     

    – Vi vil gerne have en mere direkte linje til vores medlemmer og andre, som interesserer sig for landbruget, siger landboformand Søren Christensen til foreningens hjemmeside; vjl.dk.

    – Det skal være nemt at komme i forbindelse med os. At sige sin mening eller at hente information, understreger han.

     

    Synlighed

    På landboforeningens netop afholdte generalforsamling i marts blev der udtrykt ønske om et fælles debatforum på foreningens hjemmeside.

    – Vi har taget opfordringen til os, og jeg ser meget frem til dialog med medlemmerne, pointerer Søren Christensen.

    Han forklarer, at initiativet desuden støtter det vestjyske landbrugs bestræbelser på fortsat at være synlige og tilgængelige for især landbo-kolleger – men også gerne forbrugere.

     

    I sidste uge etablerede Vestjysk Landboforening sig ligeledes som den første landboforening i Danmark på det sociale micro-blognetværk twitter.com.

     

    Bonde-Bloggen bliver landbo-formand, Søren Christensens direkte linje til kollegerne, og han ser frem til medlemmernes respons. Foto: Anita Corpas.

    Klik på: BONDE-BLOGGEN

     

  • VJL PRESSE / Vestjysk micro og macro-blogger nu online

    Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforening micro og macro-blogger nu online

     

    Af Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening er gået med på micro-blogger bølgen på det sociale netværksforum; www.twitter.com.

    Fremover kan brugere på twitter læse og kommentere opdateringer fra landboforeningen, hvis man er følgesvend med VESTJYSK, hvilket kun kræver, at man selv opretter en konto på twitter.com. Det er gratis.

     

    – Vi vil gerne gøre os så synlige for omverdenen som muligt – og så må landbruget også være, hvor forbrugerne er, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening om tiltaget på twitter.com

    – Det skal altid være nemt at finde oplysninger om landbruget, understreger han.

    Formanden lancerer desuden i næste uge sin egen blog på vjl.dk. Det forum kommer til at hedde Bonde-Bloggen. Her vil interesserede kunne komme i direkte dialog med formanden selv.

     

    Følg Vestjysk Landboforening på twitter.

     

  • VJL PRESSE / Københavner-borge under landbobeskydning

    VJL PRESSE / Københavner-borge under landbobeskydning

    – Vi oplever, at beslutningerne bare bliver truffet og at toget kører. Vi skal hele tiden forsvarer os, frem for at vi er en del af processen – så vi ved, hvad der sker, sagde Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening i sin beretning.

    Foto: Anita Corpas.

    Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening

    GENERALFORSAMLING: Både landbrugets hovedsæde; Axelborg og magtens centrum for det danske styre; Christiansborg lå under massiv beskydning på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    – Vi er blevet taget med bukserne nede, sagde den siddende formand, Søren Christensen og henviste til den seneste række af topstyrede beslutninger om blandt andet Husdyrlov og bonusstøtte til landbrugsvenlige partier.

    – Jeg forstår godt, at medlemmerne undrer sig. Men vi anede ikke, at der blev nikket til dén lov. Forud havde vi gjort, hvad vi kunne, fastslog formanden.

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING: Forud for beslutning om den omstridte husdyrlov kaldte bestyrelsen i Vestjysk Landboforening både kommune, politikere og medlemmer af primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevare sammen.

    Kort over kommunen blev lagt frem. Effekten af ammoniakkravet blev anskueliggjort, alle forstod, at det øgede krav om ammoniakreduktion især rammer vestjyske landmænd og lammer planlagte udvidelser på bedrifter og lukker andre helt. Alt sammen til igen nytte.

    – Både Axelborg og Christiansborg var helt klar over, hvilken konsekvens loven vil få for vores område, sagde Søren Christensen i sin beretning, og tilføjede;

     

    – Men vi blev taget med bukserne nede. Vi anede ikke, at Landbrug og Fødevare havde nikket til den lov.

    – Vi oplever, at beslutningerne bare bliver truffet og at toget kører. Vi skal hele tiden forsvarer os, frem for at vi er en del af processen – så vi ved, hvad der sker, efterlyste Søren Christensen.

     

    Nej til partistøtte

    Formanden følte sig derfor lige så magtesløs, da han fredag morgen stod op og imødeså lokal forundring og kritik overfor topbeslutningen om bonusstøtte til landbovenlige politiske partier.

     

    – Vi står uden for dette tiltag. Vi giver ikke penge til politiske partier. Det vil være helt op til den enkelte, fastslog Søren Christensen.

     

    Vær synlige

    Formanden opfordrer desuden sine medlemmer til at være synlige.

    – Vi har brug for, at der er nogen der tør stille sig op og tale om problemerne. Det er vigtig at vi er synlige, så også forbrugerne forstår vores udfordringer, sagde Søren Christiensen.

     

    Men landbruget skal også bruge ressourcer på det akademiske Danmark.

    – Det er meget vigtigt at bruge kræfter på embedsmændene – både på Axelborg og på Christiansborg. Det giver virkelig bonus, når det lykkedes os at trække politikere og beslutningstager herud, så de ser virkeligheden

    – Vi skal have folk mere herud før beslutninger på Axelborg træffes for os hen over en nat, fastslog formanden.

     

  • VJL PRESSE / Det er ikke godt nok, Kirk

    VJL PRESSE / Det er ikke godt nok, Kirk

    Tonen var som vanligt skarp overfor det politiske bagland – og i lighed med tidligere år stillede folketingsmedlem for Venstre Jens Kirk også op til øretæver fra sine vestjyske landmandskolleger i år. Foto: Anita Corpas.

    Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening

     

    GENERALFORSAMLING: Miljøklager – helt uden bagkant, kontrol af brammer helt ude i hampen, og millionstraf på energiafgrøde… det er simpelthen ikke godt nok, Jens Kirk, lød det kontant fra formanden for Vestjysk Landboforening.

    Helt som vanligt viste Jens Kirk sin stubmark af en brystkasse og stillede op til øretæver på generalforsamling.

    Den garvede folketingspolitiker for Venstre lovede dog, at sagen om pil, nok skal falde på plads, gav formanden ret i de alt for lange klagesager – og fortalte sig helt varm om samråd med rigets ”gylle-minister”….

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING: Tonen var som vanligt skarp overfor det politiske bagland – og i lighed med tidligere år stillede folketingsmedlem for Venstre Jens Kirk også op til øretæver fra sine vestjyske landmandskolleger i år.

    Formand for Vestjysk Landboforening lagde kontant ud med at pege på de helt urimelige lange miljøklagesager, der trækker ud i årevis – de urimelige brammeregler og endelige den urimelige millionstraf til pilelandmand, der har opfyldt regeringens grønne ønsker om energiafgrøde.

     

    – Det er simpelthen ikke godt nok, Jens Kirk, pointerede Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Talte borg-slang

    Og Jens Kirk modtog roligt kritikken og henviste til, at der netop nu bliver taget hånd om de ulogiske brammeregler på 10 meter, hvoraf kommunerne skal kontrollere de to meter – og staten de 8.

    Jens Kirk lovede dog, at sagen om pil, nok skal falde på plads eftersom nu flere har hørt at årene 08 og 09 kan tælle med i regnskabet for efterafrøde.

     

    De alt for lange klagesager skal der gøres noget ved, og så fortalte sig Jens Kirk sig helt varm om samråd med rigets ”gylle-minister”….

    – Miljøminister, rettede Jens Kirk hurtigt sig selv og anerkendte landmændenes frustration vedrørende sagen om mvj omkring Veststadil Fjord, men gav ikke løfte om en hurtig afgørelse;

     

    – Ingen har for eksempel endnu sagt, hvad der er det rigtige hul til en kalv. Vi har talt om det i fem til syv år nu – jeg ved ikke, hvad det er vi foretager os, påpegede han.

  • VJL PRESSE / Glat genvalg af formand uden modkandidater

    VJL PRESSE / Glat genvalg af formand uden modkandidater

    Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening

    GENERALFORSAMLING: Helt mod sædvane foregik valghandlingerne til bestyrelsen i Vestjysk Landboforening helt uden drama – ligesom der lød mange rosende ord til formanden og bestyrelsen for deres indsat i det forgangne år.

    Den siddende formand Søren Christensen tager nu stilsikkert fat på sin fjerde periode som formand for Vestjysk Landboforening.

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING: Der var ganske mod sædvane ingen modkandidater til den siddende formand for Vestjysk Landboforening. Valghandlingen foregik helt udramatisk med stor applaus og mange rosende ord, da Søren Christensen efter vedtægtsændringen for to år siden for tredje gang genvalgt af forsamlingen.

     

    Søren Christensen tager derfor hul på sit fjerde år som formand.

    Formand for Team Kvæg, Jakob Spangsberg blev ligeledes genvalgt og Ole Kjær indtrådte atter i arbejdet i bestyrelsen efter et års pause – og i øvrigt et år med en stor indsats i selskabet Bioenergi Vest og leverandørforeningen til kommende biogasanlæg.

    Den nye bestyrelse

    Sammensætningen af den nye bestyrelse ser derfor således ud (fra venstre):

    Foto: Anita Corpas

    * Keld Pedersen, Holmsland

    * Bent Madsen, Brejning

    * Niels Chr. Poulsen, No

    * H.C. Tylvad, Hanning

    * Søren Christensen, Skjern

    * Ole Kjær, Ølstrup

    * Niels Gylsen Buch, medarbejdervalgt repræsentant

    * Jacob Spangsberg, Hanning

     

     

    Suppleanter:

    Harald Gustav Olesen, Aanum

    Alex Ostesen, Skjern

     

  • VJL PRESSE / Lorten ligger nu hos landbruget

    VJL PRESSE / Lorten ligger nu hos landbruget

    Formand for landmandsgruppen og gasprimusmotor, Ole Kjær opfordrede sine kolleger til at lade være med at tænke i, hvad i kroner og øre nu. Ttænk langt så Arla kan se, at der er et fundament at gå i gang med – og kan se, at der er gylle nok. For så bliver det et ja, fastslog Ole Kjær.

    Foto: Anita Corpas

     

    Dørene åbner sig nu for biogassen – Lorten ligger hos landbruget

    GENERALFORSAMLING: Er der gylle nok, og er landmændene klar til at være med i gylle-eventyret, spurgte primusmotor og formand for leverandørforeningen, Ole Kjær på generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening.

     

    Han fortalte, at Arlas vision om at bygge verdens største biogasanlæg netop har luft under sig med 10 millioner EU-støtte kroner.

    – Tænk ikke på hvad I får for gyllen – tænk langt – det vil være synd, hvis ikke der bliver et biogasanlæg herude, sagde han og forklarede, at Arlas bestyrelse tæt på at hæve eller sænke tomlen.

     

    Af Anita Corpas

     

    GENERALFORSAMLING: Arlas vision om at bygge verdens største biogasanlæg har luft under sig med 10 millioner EU-støtte kroner.

    Spørgsmålet er bare – er der gylle nok i Vestjylland, og er landmændene klar til at hoppe på gylle-eventyret, pointerede primusmotor og formand for leverandørforeningen, Ole Kjær på generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening.

    Han fortalte, at Arlas bestyrelse er tæt på at være klar til at hæve eller sænke tomlen til at gå i gang med et centralt biogasanlæg, der er større end Maabjerg anlægget i Holstebro.

     

    – Jeg har også en fornemmelser af, at finansieringen er i orden, spåede Ole Kjær.

     

    Tænk ikke i kroner nu

    Imidlertid opfordrede Ole Kjær sine kolleger til at tænke større end kroner og øre.

    – Lad være med at tænke i, hvad I får ud af det nu – tænk langt så Arla kan se, at der er et fundament at gå i gang med – og kan se, at der er gylle nok. For så bliver det et ja, fastslog Ole Kjær og forklarede, at det først bliver i leverandørforeningen, at prisen skal forhandles.

     

    Sig ja nu

    Gylletoget kører nu, og der er en landmandsgruppe, der arbejder omkring de decentrale anlæg i Hemmet, og så en gruppe af landmænd omkring Arla.

    – Vi er blevet bedt om at finde ud af, om der er husdyrgødning nok, for som det går nu, så siver nogle af vores dyr ud af branchen – især slagtesvin.

    – Meld jer til nu, opfordrede Ole Kjær og understregede, at man altid senere kan springe fra, hvis man fortryder.

     

    I løbet af den næste måned afgøres fremtiden for Arlas biogasanlæg. – Udgangspunktet er, at Arla henter gylle i tanken, afgasser det og leverer det tilbage.

     

    – I kan altid bakke ud igen. Men det er synd, hvis ikke det bliver et biogasanlæg herude.

    – Tag stilling. Meld jer – i næste måned er løbet kørt, fastslog han.

     

    Yderligere oplysninger:

    Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas i Vestjysk Landboforening, telefon 4059 6017

     

  • VJL PRESSE / Vestjyske landmænd får lærken til at synge

    VJL PRESSE / Vestjyske landmænd får lærken til at synge

    Landmændene Harald Gustav Olesen fra Aanum, Tage Møller fra Spjald og Knud Christensen også fra Spjald meldte sig straks til forsøget med at få lærken til at synge i sort jord.

    Foto: Anita Corpas.

     

    Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening

    GENERALFORSAMLING: “Velkommen, lærkelil” lød et ustemt men samlet landmandskor ved indledningen til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    Senere fik lærken tilmed forsamlingens støtte til større trivsel, da formanden impulsivt rejste sig og bad sine kolleger lave sorte pletter i deres marker.

    Tre kolleger meldte sig straks til at afprøve ideen, der oprindeligt kommer fra fuglefolket. Tiltaget vil kunne fordoble antallet af lærker forlyder det.

     

    Af Anita Corpas

     

    Det var en impulsiv formand for Vestjysk Landboforening, der rejste sig og viderebragte én ide fra fuglefolket på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    En ide, der opstop på et dialogmøde mellem medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Vestjysk Landbrug. Her pegede de grønne på, hvordan landbruget enkelt kan være med til at støtte og fordoble antallet af lærker.

     

    – Forslaget går ud på at lader en sort plet på 2×16 meter forblive udyrket midt i marken, sagde Søren Christensen og forklarede, at det lille tiltag gør det muligt for lærken at bade i den sorte jyske muld. En mulighed som senere vil bonne ud i artens formering.

    – Ved at undlade at dyrke jorden på et stykke jord, skulle antallet af lærke kunne fordobles, påpegede formanden.

     

    Sort med vilje

    Opfordringen fra landboformanden fik imidlertid straks tre landmænd til at rejse sig og tilsluttede sig forsøget. De lærke-venlige landmænd er Harald Gustav Olesen fra Aanum, Tage Møller fra Spjald og Knud Christensen også fra Spjald.

    Sidstnævnte stillede dog betingelse for en modydelse om at få initiativet offentliggjort.

    – For folk skal helst forstå, at de sorte pletter i markerne altså er lavet med vilje, understregede landmand og lokalpolitiker Knud Christensen med vestjysk lune.

     

Multidimensionel formidler