De vilkår, politikerne tilbyder landbruget fremover, bliver afgørende for landbrugets fremtid.

Politisk PRESSE:

Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen. © Foto: Anita Corpas

 

Ingen grøn vækst uden et rentabelt landbrug

 

Det bliver ikke muligt at stå imod flere skrappe restriktioner, hvis ikke regeringen samtidig sørger for, at landbruget fremadrettet bliver en fornuftig forretning.

 

De vilkår, politikerne tilbyder landbruget fremover, bliver afgørende for landbrugets fremtid.

Umiddelbart lægger regeringen op til mere grøn vækst med mere natur og mere miljø.

Imidlertid er det helt afgørende, at landbruget gøres rentabelt – ellers er der ikke råd til alt det grønne.

 

Et af de mest presserende problemer landbruget kommer til at stå over for, bliver at skaffe GMO-fri råvarer.

Udenfor EU dyrkes der næsten kun med GMO. Her er erfaringen, at det giver robuste afgrøder, der kræver færre sprøjtegifte og mindre gødning.

 

Men indenfor EU tolereres brug af genmodificerede råvarer ikke.

Det giver danske landmænd et stort problem, som politikerne skal løse hurtigt.

 

Økonomi i trækgear

Erhvervet har længe været voldsomt økonomisk presset.

På omkostningssiden med skyhøje gødnings-, energi- og brændstofspriser. På indtjeningen er især svineområdet udsultet med lave afregninger.

 

Ydermere er der mangel på arbejdskraft, hvorfor økonomien længe har kørt i trækgear.

Endelig ramte finanskrisen hurtigere og hårdere end ventet, medierne snakkede økonomien ned i et sort hul, folk holdt op med at spise kød, og forbruget er gået ned.

 

Men der er grund til optimisme; de dalende foderpriser er glædelige, økologi er i fremgang, og der er håb om, at forbrugerne vender tilbage – for nu er det heldigvis snart jul….

 

Byggeri skal flyde

Imidlertid er det lave tempo og de pludselige blå kort på miljøgodkendelserne helt uacceptable.

Dansk landmænd står allerede klar til at iværksætte ny og miljøvenlig teknologi, men strander i bunken af manglende godkendelser.

 

Det er en meget frustrerende situation, og det er ikke godt nok.

Opdatering af nye restriktioner bør også forenkles, for de tager alt for lang tid.

 

Det er en tilstand, man ikke byder et erhverv, der allerede er klar til fremtiden. Det giver et unødigt stort psykisk pres på landbofamilierne, og det er et politisk ansvar, at godkendelserne kommer til at flyde.

 

En tur om parken

Endelig har sagen om nationalpark Skjern Å givet anledning til stor debat; både indenfor og udenfor erhvervet.

Baggrunden er, at landbrugets repræsentanter i 2005 sikrede sig stor lokal indflydelse i den endelige samlerapport for nationalparken.

 

To år senere følger loven, der umiddelbart i stedet lagde op til mere magt til miljøministeren.

Det skabte nervøsitet blandt lodsejerne og landboforeninger, hvorefter sagen blev grundigt debatteret.

Kommunerne har taget politisk beslutning om en nationalpark, og det er vedtaget, at skrive en bekendtgørelse, der bekræfter samlerapporten.

 

Det er derfor et fælles landbrug, der arbejder på at skabe et moderne landbrug i nationalparkområdet, der i øvrigt åbner for, at fondsmidler kan bidrage til miljøvenlig udvikling som for eksempel udvikling af biobrændsel og bioanlæg.

 

Nej til hovsaløsninger

Forude imødeser landbruget store udfordringer omkring, vandplaner, miljø og natur.

Landbruget har ikke brug for, at politikere henter flere stemme på vores bekostning, og vi har ikke brug for flere hovsa-løsninger.

 

Det er et stækket landbrug, der rejser sig for det nye år, men til trods for de svære ods skaber vi stadig sunde kvalitetsprodukter til både det danske og udenlandske marked – og vi er stadig et af de betydeligste arbejdspladser i lokalsamfundet.

 

Hele bestyrelsen ønsker landboforeningens medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartere en glædelig jul og et godt nytår med en særlig tak til alle, der har ydet en stor indsats for, at vi stadig har et betydningsfuldt erhverv omkring os.

 

Kategori: Tekst

  • Landboformandens Nytårstale

    Landboformandens Nytårstale

    De vilkår, politikerne tilbyder landbruget fremover, bliver afgørende for landbrugets fremtid.

    Politisk PRESSE:

    Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen. © Foto: Anita Corpas

     

    Ingen grøn vækst uden et rentabelt landbrug

     

    Det bliver ikke muligt at stå imod flere skrappe restriktioner, hvis ikke regeringen samtidig sørger for, at landbruget fremadrettet bliver en fornuftig forretning.

     

    De vilkår, politikerne tilbyder landbruget fremover, bliver afgørende for landbrugets fremtid.

    Umiddelbart lægger regeringen op til mere grøn vækst med mere natur og mere miljø.

    Imidlertid er det helt afgørende, at landbruget gøres rentabelt – ellers er der ikke råd til alt det grønne.

     

    Et af de mest presserende problemer landbruget kommer til at stå over for, bliver at skaffe GMO-fri råvarer.

    Udenfor EU dyrkes der næsten kun med GMO. Her er erfaringen, at det giver robuste afgrøder, der kræver færre sprøjtegifte og mindre gødning.

     

    Men indenfor EU tolereres brug af genmodificerede råvarer ikke.

    Det giver danske landmænd et stort problem, som politikerne skal løse hurtigt.

     

    Økonomi i trækgear

    Erhvervet har længe været voldsomt økonomisk presset.

    På omkostningssiden med skyhøje gødnings-, energi- og brændstofspriser. På indtjeningen er især svineområdet udsultet med lave afregninger.

     

    Ydermere er der mangel på arbejdskraft, hvorfor økonomien længe har kørt i trækgear.

    Endelig ramte finanskrisen hurtigere og hårdere end ventet, medierne snakkede økonomien ned i et sort hul, folk holdt op med at spise kød, og forbruget er gået ned.

     

    Men der er grund til optimisme; de dalende foderpriser er glædelige, økologi er i fremgang, og der er håb om, at forbrugerne vender tilbage – for nu er det heldigvis snart jul….

     

    Byggeri skal flyde

    Imidlertid er det lave tempo og de pludselige blå kort på miljøgodkendelserne helt uacceptable.

    Dansk landmænd står allerede klar til at iværksætte ny og miljøvenlig teknologi, men strander i bunken af manglende godkendelser.

     

    Det er en meget frustrerende situation, og det er ikke godt nok.

    Opdatering af nye restriktioner bør også forenkles, for de tager alt for lang tid.

     

    Det er en tilstand, man ikke byder et erhverv, der allerede er klar til fremtiden. Det giver et unødigt stort psykisk pres på landbofamilierne, og det er et politisk ansvar, at godkendelserne kommer til at flyde.

     

    En tur om parken

    Endelig har sagen om nationalpark Skjern Å givet anledning til stor debat; både indenfor og udenfor erhvervet.

    Baggrunden er, at landbrugets repræsentanter i 2005 sikrede sig stor lokal indflydelse i den endelige samlerapport for nationalparken.

     

    To år senere følger loven, der umiddelbart i stedet lagde op til mere magt til miljøministeren.

    Det skabte nervøsitet blandt lodsejerne og landboforeninger, hvorefter sagen blev grundigt debatteret.

    Kommunerne har taget politisk beslutning om en nationalpark, og det er vedtaget, at skrive en bekendtgørelse, der bekræfter samlerapporten.

     

    Det er derfor et fælles landbrug, der arbejder på at skabe et moderne landbrug i nationalparkområdet, der i øvrigt åbner for, at fondsmidler kan bidrage til miljøvenlig udvikling som for eksempel udvikling af biobrændsel og bioanlæg.

     

    Nej til hovsaløsninger

    Forude imødeser landbruget store udfordringer omkring, vandplaner, miljø og natur.

    Landbruget har ikke brug for, at politikere henter flere stemme på vores bekostning, og vi har ikke brug for flere hovsa-løsninger.

     

    Det er et stækket landbrug, der rejser sig for det nye år, men til trods for de svære ods skaber vi stadig sunde kvalitetsprodukter til både det danske og udenlandske marked – og vi er stadig et af de betydeligste arbejdspladser i lokalsamfundet.

     

    Hele bestyrelsen ønsker landboforeningens medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartere en glædelig jul og et godt nytår med en særlig tak til alle, der har ydet en stor indsats for, at vi stadig har et betydningsfuldt erhverv omkring os.

     

  • Sådan pelses mink og myter

    Sådan pelses mink og myter

    Sådan pelses mink og myter

    Text – foto & web til Landbovest no. 48 – Vestjysk Landboforening

    Røjklit Minkfarm pelser 1000 mink om dagen. Jeg møder op på tom mave for ikke at brække mig under den blodmassakre, jeg regner med at være vidne til.

    Af Anita Corpas, tekst & foto

    Kors, hvor ser de bløde og lækre ud. Det er let at forstå, at dette vamsede smukke dyr med sin nuttede nysgerrige snude og kuglerunde øjne går i hjertet på enhver dyreven.

    Pelsdyravler Niels Jørgen Jensen pifter lavt nogle gange og straks rejser godt 8000 mink sig nærmest dresseret.

    En han- og en hunhvalp fordelt to og to i 4300 bure over 12 haller står på deres bagben og kikker agtpågivende ud mellem tremmerne.

    Der er ellers helt ro.

    – For 20 år siden ville de have været vilde. I dag er det udelukkende formede dyr i opdræt, pointerer Niels Jørgen Jensen.

    Jeg får lyst til at kæle dem, og Niels Jørgen Jensen åbner et bur og stikker hånden ind til to kridhvide mink. De bider ham ikke. Alligevel tør jeg ikke selv røre.

    Kun få forestiller sig, at dette lille vakse rovdyr udenfor fangenskab og uden regelmæssig fodring, vil rasere et hønsehus blot for blodrusen skyld og efterfølgende lide en kummerlig sultedød.

    – Derfor er det synd at lukke dyrene ud i det fri, pointerer Niels Jørgen Jensen.

    Selvom Danmark er verdens største pelsdyrproducent, og ifølge Kopenhagen Fur bidrager til betalingsbalancen med en eksport på fire mia. kroner om året, er erhvervet omgivet med nogen modstand og et kedeligt image.

    Og nu er pelsningssæsonen netop sat ind.

    Hos Røjklit Minkfarm på Holmsland pelses 1000 mink om dagen, og jeg møder op på tom mave for ikke at brække mig under den blodmassakre, jeg regner med at være vidne til.

    Intet er som forventet

    Med 60 mink ad gangen bliver dyrene kulilteforgiftede og sover ind på et halvt sekund. Herefter ligger de et døgn på køl.

    – De er lettere at håndtere, hvis fedtet er koldt, fortæller Niels Jørgen Jensen, mens jeg ruster mig til det rigtig blodige; pelsningen.

    I pelseriet slår stanken lige op i næseborene, men efter kort tid, er den dog alligevel ikke så vederstyggelig som ventet.

    En vognfuld mink skubbes gennem en luge. Der ligger de flotteste pelse i forskellige farver; safir kaldes den blå mink, og cross er mink med en flot sort stribe ned af ryggen.

    Den mest vidunderlige pelsfrakke tager form i min hjerne. Den er ikke svær at se.

    Og ding dong dynamolygte så har Henrik Hedegaard, ansat i pelseriet, monteret en krop, klippet et røvhul og løsnet skindet, hvorefter kollegaen, Morten Jensen flår skindet af dyret på få minutter.

    Okay, jeg samler tørklædet om næsen og kniber øjnene sammen. Nu kommer det sikkert snart. Alt blodet.

    Men den forventede blodmassakre udebliver fuldstændig. Ikke en dråbe.

    Faktisk er det helt udramatisk, og forekommer der blod under pelsningen, er det et uheld.

    Morten holder et stykke fedt under min næse. Det lugter ikke af noget. Men hvad med kroppene? Er de bare spildt.

    Mink i læbestift

    – Selvfølgelig ikke. Mink har noget af det fineste fedt. Det bliver brugt til sæbe og skocreme, siger Niels Jørgen Jensen.

    – Ja, og parfume og….læbestift, indskyder Morten og sender en ny krop med transportbåndet ud i containeren til DAKA.

    Skindet sendes med vrangen ud videre ind i skraberiet, hvor det rengøres og tromles med fint bøgetræs savsmuld.

    Røjklit Minkfarm investerede sidste år omkring en million kroner i et automatiserede anlæg, der på få minutter fragter, strækker og vasker skindet med en kapacitet på 1000 skind om dagen.

    Et arbejder, der tidligere blev udført med håndkraft med en kapacitet på 150 skind om dagen.

    – I en periode stoppede branchen med at vandskylle pelsen. Men det er nødvendigt at skylle, og det højner kvaliteten, pointerer Niels Jørgen Jensen.

    Flest fra andre avlere

    Minkfarmen håndterer cirka 20.000 skind om året, hvoraf størstedelen af produktionen kommer fra andre avlere.

    – Jeg foretrækker at gøre processen færdig, for jeg kan li’ at se det færdige resultat, forklarer Niels Jørgen Jensen og lader trænet sin tommel glide gennem et stykke skind.

    Han har været pelsdyravler i knapt 25 år og var i september den eneste pelsdyravler i regionen, der holdt åbnet landbrug. 400 besøgende benyttede sig af tilbudet.

    I tørreriet hænger skindene side om side; den brune vildmink, den rødtonede mahogni, den blå safir og den hvide perl.

    Temperaturen er præcis 20 grader, luftfugtigheden er på 50 procent.

    – Det er meget vigtigt, at indtørringen ikke foregår for hurtigt. De skal have tid for at bevare smidigheden i skindet, siger Niels Jørgen Jensen og forklarer, at hundyrene tager cirka to dage og hannerne tre dage at tørre. De er større.

    Creme de la creme

    På lageret er temperaturen kun 10 grader, og Niels Jørgen Jensen tager en kasse frem.

    Nænsom lægger han skind på skind ud på bordet.

    Tommelfingeren glider atter kyndigt gennem pelsen. Dette er topklassekvalitet. De lange hår er tætte og dækker underulden. Underulden er fast og tæt. Helt perfekt.

    På verdens største globale centrum for pelsbranchen, Kopenhagen Fur, landede den gennemsnitlige aktionspris sidste år på 258 kroner per skind. For 20 år siden lå prisen på 400 kroner.

    Dengang var der 2700 avlere, og markedet var oversvømmet at lægfolk, der uforstandigt avlede for pengene skyld. I dag er der cirka 1900 avlere tilbage i Danmark, og kvaliteten er høj med en gennemsnitlig farmstørrelse på godt 1700 dyr.

    I pelsningsperioden afliver Røjklit Minkfarm sædvanligvist cirka 400 mink om dagen – og som noget særligt denne eftermiddag også en hel del myter…

     

  • Første ko-spotter solgt til vestjysk landmand

    Første ko-spotter solgt til vestjysk landmand

    Landmand ved Holstebro med 450 køer bliver den første i landet til anvende nyt værktøj til at spotte køer i stalden. Succesen bag den nye teknologi er præcision via højfrekvente radiobølger

    PRESSE – VJL.dk

     ——————————————————————————–

    Læs også: Turbo til godt landmandskab

     Lokal ide-mager bag svimlende nyhed på Agromek.
    Et værktøj, der giver præcise informationer og optimerer management i stalden.
    © Foto: corpas.dk

     

     

    ——————————————————————————–

     

    Af Anita Corpas

     

    Interessen for det nye driftsledelsesværktøj var på årets Agromek overvældende.

    Messen i Herning affødte alene konkret 110 henvendelser, hvoraf 20 landmand gerne så et besøg inden jul, oplyser Keld Florczak, adm. direktør i CowDetect.

     

    Han er hjernen bag den nye teknologiske opfindelse efter oplæg fra landmand Aage Hindhede fra Højmark.

    Keld Florczak forklarer, at en stor del af succesen skyldes, at værktøjet er så præcist og brugervenligt.

     

    Nøjagtig kospot

    – Formålet med værktøjet er, at finde en ko inden for en meters nøjagtighed, og i dag er vi i stand til at måle indendørs med en aktuel nøjagtighed på 30 centimeter, siger Keld Florczak.

     

    Han forklarer, at selve systemet indeholder et trådløst netværk, en håndterminal og en i stalden.

     

    CowDetect har i samarbejde med ArgroTech og it-virsomheden Uptime udviklet systemet, der observerer kørerne ved hjælp af en teknologi, der helt overgår satellitter.

     

    Systemet anvender højfrekvente radiobølger, der blev frigivet til kommerciel udnyttelse sidste år.

    I modsætning til andre teknologier, som Bluetooth og satellitter, kan højfrekvente radiobølger sende data over lange afstande.

     

    Det er bæremediet Ultra White Band (UWB) som består af radiobølger på mellem fem til 10 gigahertz, der automatisk registrerer og bearbejder de indsamlede data.

    Oplysningerne sendes efterfølgende til en håndterminal på størrelse med en PDA-mobil.

     

    Nye perspektiver

    Det nye værktøj giver store muligheder for livshistorik for det enkelte dyr.

     

    – Som forbruger kan jeg få en fuld historik på kødet. Har koen været stresset, har den haft det godt, er den blevet fragtet langt? Det er god dokumentation, påpeger Keld Florczak og tilføjer, at virksomheden har fået en konkret henvendelse fra Forskningscenter Foulum, som vil afprøve ko-spotteren.

     

    Det koster en liter mælk

    AgroTech har regnet på værdi potentialet, hvilke umiddelbart viser, at investeringen kan tjenes ind i løbet af få år.

    Ved en besætning på cirka 200 dyr anslås indtjeningen alt afhængig af staldsektionen til cirka 2300 kroner per årsko.

     

    Systemet anslås til at hente en gevinst på mellem tre til syv kroner i døgnet holdt op mod en daglig omkostning på 2,56 kroner per dyr ved en besætning på 200 dyr, oplyser Keld Florczak.

     

    Også svinebranchen har på forhånd vist stor interesse for den trådløse teknologi eftersom søer kræves i løsdrift inden 2013.

     

    Fødevarestyrelsen og Innovation Midtvest har tilsammen bidraget med 2,5 millioner kroner til at udvikle landmand Aage Hindhedes ide om et værktøj, der kan spotte en ko i en løsdriftsstald.

     

    Yderligere Oplysninger:

    Keld Florczak, adm. dirketør CowDetect, 7070 1703 – 2969 9050, Landmand Aage Hindhede, 2329 1130, www.cowdetect.dk

     

  • Skatteminister i Vestjylland

    Skatteminister i Vestjylland

    Det var en veloplagt skatteminister, Kristian Jensen, der gæstede brdr. Kjeld (tv) og Sven Pedersen på kvæggården i Kloster.

    Foto:© Anita Corpas

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    ——————————————————————————–

     

    VJL.dk – presse – Vestjysk landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    Umiddelbart før jul forventes udvalget for Grøn Vækst at nedkomme med de retningslinier, der fremover får betydning for Dansk Landbrug.

     

    Lige nu arbejdes der med regeringens udspil om grøn vækst.

    – Det, vi kikker på, er miljøreguleringer, rammevilkår og økonomien, siger skatteminister Kristian Jensen til VJL.dk under sit gårdbesøg hos brdr. Kjeld og Sven Pedersen i Kloster.

     

    Blandt ideerne forhandles det om fremover at sidestille landbruget med andre industrielle erhverv.

    – Formålet skal være at give større frihed til at skifte til et moderne landbrug. Det betyder, at der frem for en VVM-redegørelse i stedes udstedes en almindelig byggetilladelse, lufter skatteministeren.

     

    Let at straffe

    Skatteministeren medgiver, at det er let at pålægge landbruget restriktioner, men det ligger også på forhandlingsbordet, at landbrugets vækst skal sikres.

    – Nu gælder det at sikre landbrugets fremtid. Der er mange jobs i landbruget og dets følgeerhverv. Det er en væsentlig faktor, pointerer Kristian Jensen.

     

    Imidlertid skal landbruget kombineres med regeringens grønne vision om endnu mere natur.

    – Derfor er vi nødt til at gå nye veje, påpeger han.

     

    Lavere energiafgift

    Et løsningsforslag, der ligeledes behandles i udvalget for Grøn Vækst, er differentieret afgifter på afbrænding af energiaffald.

    Et tiltag, der kunne betyde, at det bliver rentabelt at afbrænde gødning.

    – Forslaget er, at der betales afgift efter energiindhold, således at det eventuelt bliver billigere at afbrænde tørstof frem for plastic, fastslår skatteministeren.

     

     

  • SANISTÅL A/S Ringkøbing. Foto til personaleblad dec 08

    SANISTÅL A/S Ringkøbing. Foto til personaleblad dec 08

    SANISTÅL A/S Ringkøbing. Foto til personaleblad dec 08

     

     

    © Foto: Anita Corpas – Text, foto & webkommunikation

     

    ——————————————————————————–

     

     

     

     

     

     

     

  • Ko-spotter giver turbo til godt landmandskab

    Ko-spotter giver turbo til godt landmandskab

    Landmand Aage Hindedes behov i stalden høstede i november tre stjerner på Agromek, hvor den lænede sig skarpt op ad titlen som Årets Nyhed i finalen. ©Anita Corpas

    Lokal ide-mager bag svimlende nyhed på Agromek. Et værktøj, der giver præcise informationer og optimerer management i stalden.

    PRESSE – vjl.dk Læs også: Første ko-spotter solgt til vestjysk Landmand

    Af Anita Corpas

    Modtag et bip hver gang du passerer en ko i brunst, et sygt dyr eller en nykælver på din daglige observationsrunde i stalden.

    Det lyder som en drøm, og landmand Aage Hindhede fra Højmark har da også fantaseret om sådant et værktøj i halvandet år.

    Han lykkedes med at skrabe op imod 2,5 millioner innovationskroner sammen og har dannet selskabet CowDetect, sammen med virksomhedsudvikler Keld Florczak fra Horsens.

    I november høstede ideen tre stjerner på Agromek, hvor den skarpt lænede sig op ad titlen som Årets Nyhed i finalen.

    Spot en ko

    Ideen har ført til, at firmaet har opfundet en teknologi, der spotter en hvilken som helst ko i stalden inden for 30 centimeters nøjagtighed.

    Systemet registrerer koens adfærd og aflæser blandt andet hvor meget tid koen bruger på at ligge, æde eller blive malket.

    Det betyder, at landmanden er i stand til at skride til handling længe inden, at koens mælkeproduktion rent faktisk falder, hvis koen ændrer adfærd.

    – Min frustration har været, at mange systemer lægger op til, at landmanden skal sidde foran en skræm på et kontor. Men landmænd er praktiske, de arbejder ude ved dyrene, påpeger Aage Hindhede.

    Ud af kontoret

    Besætningen udstyres med en lille sender, som betjenes blandt køerne med en lille håndcomputer, der ikke er meget større end en PDA-mobil.

    Koens bevægelser registreres døgnet rundt med cirka 30 centimeters nøjagtig, og giver landmanden dugfriske meldinger om koens adfærd eller advarsler, i samme øjeblik, koen ændrer sit mønster.

    – Fordelen er, at du får friske data, for hidtil har man kun kunnet evaluere bagud på dyreregistreringens oplysninger, eller på datalisten fra malkningen, hvor koens produktion eventuelt allerede er faldet, siger Aage Hindhede.

    Lavet til store næver

    Det har været helt afgørende for opfindelsen, at værktøjet er brugervenligt. Det skal være nemt og enkelt, siger landmanden.

    – Vi har lavet et avanceret it-system om til et visuelt let anvendeligt fingertouch system for landmandsnæver, pointerer Aage Hindhede.

    Menuen i systemet er bygget op af beskrivende billeder, hvor man let trykker sig ind i systemet og får alle oplysninger om hver enkel ko.

    På en oversigt vises hele koens samlede historik om ydelse, reproduktionskontrol, celletal, sygdomme og behandlinger.

    Fysisk til stede

    Systemet forlanger handling fra operatøren af minicomputeren inden for en radius af tre meter.

    Det betyder, at landmanden eller en medhjælp rent fysisk skal opholde sig i stalden, mens oplysninger tastes ind om, hvorvidt koen skal hentes i malkerobotten, skal insemineres, udtages, slagtes, blot er beset eller kræver særlig overvågning.

    – Du står lige bag ved koen, og vurderer dens tilstand holdt op i mod computerens oplysninger. Og når en handling er foretaget og er tastet ind, så behøver du ikke huske mere på det, siger Aage Hindhede.

    Han forklarer, at besætningsstørrelserne efterhånden er så store, at de kan være vanskelige at overskue.

    – CowDetect er simpelthen koliv på den fede måde, siger Aage Hindhede og tilføjer, at landmanden ikke behøver at koncentrere sig om andet end en god bredbåndsforbindelse.

    Om Aage opfinder:

    Aage Hindhede gør det i gode ideer til opfindelser. Sammen med en kammerat har han udviklet i ko-sorteringssystem ud af de tøjalarmer, som anvendes i butikkerne.

    I den kuriøse gynmastikafdeling har han været med til at udvikle en springbane ved Herborg ud af 200 brugte slalomski.

    Aage er 38 år og 10. generation på slægtsgården Gl. Hindhede. Bedriften omfatter 130 køer af den røde race foruden opdræt med tilhørende 110 hektar jord.

    Der er ansat en fodermester og en elev, begge fra Paraguay, hvor Aage Hindhede netop har investeret i 200 Herford kødkvæg.

    Aage er gift med Mette. Parret har sammen tre børn i alderen fem år til fire måneder.

    Yderligere Oplysninger:

     

     

  • Risiko for forstående GMO-kaos

    WEB TEXT

    PRESSEMEDDELELSE – Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening har været på samtaletur til hovedstaden. Resultatet er, at nu ved fødevarepolitikerne i hvert fald noget mere om landbrug, pointerer formanden

     

    Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening er netop hjemkommet fra møder med en række fødevarepolitiske ordførere på Christiansborg.

     

    Og det overordnede indtryk er, at de fleste politikere er obs på landbrugets problemstillinger med langsomme miljøgodkendelser, stigende miljøkrav og de grønnes mange klagesager. Til gengæld halter det umiddelbart med viljen til handling.

     

    – Fornemmelsen er, da vi gik fra Christiansborg, at man politisk godt er klar over, at der er problemer.

    – Men man har enten ikke viljen eller evnen til at gøre noget ved vores situation, fastslår Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    GMO-kaos

    Et af de mest presserende problemer landbruget står over for bliver at skaffe GMO-fri sorter til planteavlen herhjemme, forudser formanden. Eftersom EU ikke tolererer brug af genmodificerede råvarer.

     

    – Det problem skal der simpelthen findes en løsning på. Det må politikerne forstå. Udenfor EU dyrkes der næsten kun med GMO, fordi det giver robuste afgrøder, der efterfølgende vil kræve færre sprøjtegifte og mindre gødning, påpeger Søren Christensen.

     

    Et resultat der burde tiltale formanden for miljø- og planlægningsudvalget, Steen Gade, SF, som har stor fokus på et bæredygtigt landbrug.

     

    – Vi fik derfor diskuteret gensituationen, foruden de dagsaktuelle problemer omkring miljøgodkendelser og pesticid-grænser, siger Søren Christensen.

     

    Imidlertid gav regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti ikke blot de radikale skylden for at miljøgodkendelserne trækker i langdrag, men også udtryk for forståelse for, at økologisk råd er for aggressive med at anlægge for tynde sager.

     

    – Økologisk Råd klager over alt, og ofte er der ikke slet ikke fagligt belæg for sagerne, pointerer Søren Christensen.

    Heller ikke de konservative er tilfreds med hverken Økologisk Råds mange sager eller de lange udsigter på miljøgodkendelserne, og landbo-bestyrelsen blev mødt med forståelse for, at dansk landbrug skal have albuerum.

     

    Vilje til kamp

    Hos venstres fødevareudvalg blev der talt bredt om landbruget, hvor især den lokale politiker Jens Kirk vil kæmpe for, at miljøgodkendelserne i det mindste ikke skal genoptages i de verserende ansøgninger om udvidelse.

     

    – Men alle politikere siger, at der skal gøres noget ved situationen. Desværre sker der ikke meget, når først vi går derfra. Viljen synes at mangle, pointerer formanden.

    Alligevel er det ikke sidste gang Vestjysk Landboforening indtager borgen.

     

    – Det er godt at møde politikerne, for nu kender vi dem lidt bedre – og på sigt kommer politikerne også til at kende landbruget bedre, fastslår Sørens Christensen.

     

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, fmd. VJL telefon 2094 0264

     

     

  • Farverige nye klatter i gammel kostald

    Lokalt malermesterpar sætter kolorit på landskabet med ny forretningen i sognerådsformandens gård på landet.

     

    [nggallery id=5]

    Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

     

    Nygaard har altid været den store gård i Spjald. Tilbage i 50’erne var det gården oplandet tog til for at se på alt det nye.

    Den var den mest moderne, og det var også her sognerådsformand Møller boede.

    Men da de 27 køer i 1986 blev sat ud, brølede det på sidste vers for den firlængede gård i Spjald.

     

    Imidlertid sætter det lokale malermesterpar nu farverigt liv i den gamle gård med en ny slags gårdbutik.

    Til december indvier de 200 kvadratmeter nyistandsatte butikslokaler, lager og værkstedforhold i sognerådsformands gård i Spjald og rykker Flügger Farver ud på landet.

     

    Gårdkøb frem for nybyggeri

    Nygaard ligger kun få hundrede meter fra bygrænsen lige op af en af byens andre store publikumsmagneter.

    – Kroghs Planteskole er nærmeste nabo, hvor der kommer masser af besøgende. Jeg tror, at det her er et godt hjørne, siger Ellen Husted. Hun har altid gerne villet på landet – mens gemalen, malermester Arne Husted absolut ikke ville.

     

    Han stammer fra en mindre kvæggård ved Vestkjær og husker nok, hvor grundig træt han var af at cykle ind til Spjald som dreng.

    Men forelsket i Nygaard har han altid været.

    I 23 år har malermesterparret haft Flügger Farver i Spjald, og med otte ansatte er de nuværende lokaler i midtbyen efterhånden blevet alt for trange.

    – Vi stod netop foran at skulle træffe en beslutning om at bygge nyt, da jeg blev tilbudt at købe gården ved et julebal i Videbæk, fortæller Arne Husted.

     

    En industrigrund var allerede udvalgt, men Nygaard blev pludselig et godt kompromis mellem parrets drøm om land og by.

    – Det er en gård tæt ved byen. Den var i rimelig stand og har en historie. Det var vigtigt, pointerer Arne Husted, som erhvervede gården for halvanden millioner kroner, og har siden renoveret den for yderligere tre millioner kroner.

     

    Nam for malermester

    Stuehuset er det oprindelige fra 1929 og indeholde en lang række lækkerbidder for en malermester.

    Der er voluminøse karme, smukke udskæringer, originale fløjdøre og facetsleben glas. Og som det sig hør og bør på store gårde, er der ud over dagligstuen, spisestuen også den fine stue.

     

    – Vi faldt for den gamle stil, som vi synes har sjæl og charme, fortæller Arne Husted.

    Parret har stort set ligget i renoveringsrod siden de overtog gården, og tænker i byggerfasen meget over nænsomt at bevare den gamle stil.

     

    Attraktivt også i fremtiden

    Det har været afgørende for familien Husted ikke at ødelægge gårdens særlige præg blot for at den skulle give plads til en forretning.

    – Vi ville ikke renovere på en måde, så vi blev låst fast. Vore anstrengelser skulle også være attraktive for fremtiden, pointerer Ellen Husted.

     

     

    Der hører fem tønderland til Nygaard, hvoraf halvdelen er udlagt i græs og passes af en nabolandmand.

    – Med tiden kan her derfor eventuelt komme heste på stedet. I hvert fald syntes vi, at gården er bevaringsværdig, og vi kan se, at dét vi investerer i stedet ikke er spildt, understreger Arne Husted.

     

    Med til fremtiden hører også spæde tanker om mere liv i de øvrige gamle bygninger.

    – Her kunne måske også være plads til galleri, brugskunst eller restaurerede gamle møbler, lufter Ellen Husted forsigtigt, men lægger selv hurtigt malerlåg på sværmeriet.

    – Det kommer helt an på tid, og det er indtil videre kun drømme, fastslår hun.

    ——————————————————————————–

     

    Bag om Flügger-parret

     

    Ellen og Arne Husted er henholdsvis 47 og 49 år og har haft malerfirma i Spjald i 23 år.

    Parret stammer begge fra Spjald og kunne fejre sølvbryllup i juli.

    De har sammen børnene Christian på 25 år, Camilla på 23 år og Carsten på 17 år.

    Familiens seneste glade farve er barnebarnet Noah på blot otte måneder.

     

    Flüggers nuværende rammer i Spjald by er solgt til et lærerpar, som har lejet butikslokalet ud til den lokale frisørsalon, når Flügger farverigt indvier sine nye lokaler på Nygaard formentlig i december i år.

     

  • Ærlig dialog høster kortere ventetider

    Ærlig dialog høster kortere ventetider

    Der er åbenhed og en god stemning mellem landbrug og kommune, konstaterer formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen (t.v.) og Jacob Bisgaard, chef for natur og miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune.
    Foto: Anita Corpas
    Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

    Godt samarbejde giver rigtige miljøansøgninger. Derfor er det vigtigt, at landbruget får talt sammen med kommunen og er ærlige overfor hinanden, mener landbo-formand

     

    Af Anita Corpas

     

    Initiativet til dialogmøder mellem Vestjysk Landboforening og Ringkøbing-Skjern Kommune har ligget høstmoden en tid.

    Tiltaget er nu formaliseret med dialogmøder, hvor parterne blandt andet drøfter de danske restriktioner i landbruget og eventuelle fremtidige handleplaner med hinanden.

     

    – Vi skal snakke sammen og være ærlige over for hinanden. Også selvom det ikke er ensbetydende med, at vi er enige, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

     

    – Det er vigtigt, at vi har dialogen, men derfor kan vi godt ønske os, at ventetiden på miljøordningerne blev kortere, påpeger han og tilføjer med forståelse, at kommunen startede op 2008 med en pukkel på 70 miljøsager.

     

    Roser indsats

    Hos Ringkøbing-Skjern Kommune er chef for natur og miljø, Jacob Bisgaard ligeledes imødekommende overfor landboforeningen.

    – Det er godt, at vi har muligheden for at tale direkte med landmændene, for ændringer i projekterne koster tid og ressourcer, siger Jacob Bisgaard og roser landboforeningen for sin dialogindsats.

     

    – Vi er gode til at tale sammen på baggrund af et flot arbejde fra landboforeningen. Det resulterer i rigtige ansøgninger, og nu går det noget hurtigere end for et år siden, pointerer han.

    Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ni ansatte på området.

     

  • Eksplosiv interesse for at dyrke pil

    Eksplosiv interesse for at dyrke pil

    44 landmænd og adskillige interesse personer mødte op til pilemøde i Vestjysk Landboforening. Forhåndsinteressen er stor, for pil bliver en attraktiv energiafgrøde, mener landmændene. Målet er at samle 1500 hektar med afvanding til Stadil og Ringkøbing Fjord

    Pelsdyravler Bo Kloster (tv) fra Staby og kollegaen Peter Østergaard, fritidslandmand fra Madum vil helt sikker overveje at dyrke pil, siger de samstemmende ved det store Pilemøde i Vestjysk landboforening.
    Foto: Anita Corpas.

    Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

    – Jeg tror helt sikkert, at jeg vil prøve at dyrke pil. Jeg har lavbundsarelaer, der vil være velegnet, siger Peter Østergaard, fritidslandmand med 30 hektar fra Madum.

    Han er mødt frem til Pilemøde i Vestjysk Landboforening, sammen med 44 landmænd, forskere fra Foulum, chefer for fjernevarmeværker samt skov- og landskabsstyrelsen.

     

    Også pelsdyravler og planteavler Bo Kloster fra Staby med 130 hektar jord er på forhånd meget interesseret.

    – Fremtiden efterspørger energiafgrøder. Derudover er det miljømæssigt interessant for arealer, der ligger ud til fjorden, pointerer Bo Kloster.

     

    Også han vil klart overveje fremover at dyrke pil under det nye konsortium Vestjysk Landboforening som det første sted i landet netop er i gang med at organisere.

     

    Ambitiøst mål

    I samarbejde med kommune og forskning og med støttekroner fra Regionen er målet at samle 1500 hektar landbrugsjord til dyrkning af pil med afvanding til Stadil og Ringkøbing Fjord.

     

    – Det er meget ambitiøst med så mange hektar. Men vi skal starte et sted, og nu bliver det spændende, om der er opbakning til projektet, siger natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening,Tove Byberg.

    Hun er umiddelbart opløftet over den overvældende forhåndsinteresse.

     

    Landmændene vil på mødet afgive en interesseerklæring, og resultatet heraf vil foreningen have overblik over om kort tid.

     

Multidimensionel formidler