Farmsekretær Gerda Kongsgaard har været ansvarlig for bogføringen hos svineproducent Svend Kirk fra Videbæk de seneste 10 år, og det er mærkbart, at de kender hinanden rigtigt godt. Foto: Anita Corpas

Hun gør det hurtigere, hun har det i hovedet og hun ringer selv, svineproducenten fra Videbæk er på 10. år vild med sin farmsekretær.

——————————————————————————–

Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

——————————————————————————–

Af Anita Corpas

– Jeg smider bare en stak til hende, og så gør Gerda det på tre timer hver tredje måned, siger Svend Kirk.

Der er bare sådan en lun stemning, mellem svineproducent Svend Kirk fra Videbæk og Farmsekretær Gerda Kongsgaard fra Vestjysk Landboforening.

Her siger man tingene lige ud, og det er mærkbart, at de kender hinanden rigtigt godt.

Svend er da også en af de aller første landmænd, der under den gamle Videbæk egns Landboforening for 10 år siden fik sig en farmsekretær.

– Jeg har ikke tid til alt det regnskab, og jeg gider heller ikke. Hvis jeg skal ordne det selv, er jeg nødt til at ansatte folk til at gøre mit arbejde på bedriften, pointerer Svend Kirk og mindes, at han faktisk har forsøgt sig.

– Jeg kan godt huske, da jeg lavede det selv. Regnskabsarbejdet var næste større end arbejdet på gården. Og så ringede de alligevel og klagede over, at det var noget bras.

Det betaler sig

Svend Kirk har 525 søer og en årsproduktion på 15.000 smågrise på en gård ved Barde. Derudover driver han 140 hektar foruden 20 hektar i forpagtning og beskæftiger to landbrugsmedarbejdere.

Det er vigtig for ham konstant at have et totalt overblik, og han mener, at de 440 kroner i timen til Gerda er givet godt ud.

– Det tager mig tre-fire gange længere tid, end det gør for Gerda. Jeg skal jo hele tiden slå alle kontonumrene op, mens Gerda bare har dem i hovedet.

– Og hvis jeg skal sidde og slide med det om aftenerne, er det jo hyggetid, der går fra familien, påpeger han.

Stabilt overblik

Den udgående sekretærløsning giver hurtigt ekspedition, når bilag og kontoudtog gennemgås.

Tvivlsspørgsmål bliver taget med det samme, og det sparer tid.

Ligesom det letter forståelsen for regnskabet at komme ud til bedrifterne, for der er stor forskel på udgifter til husdyr, omkostninger til marker eller vedligeholdelse på maskiner.

– Landmanden har brug for præcist overblik over udgifterne på de forskellige områderne holdt op imod året før, for blandt andet at overveje, hvorvidt han skal købe nyt frem for at blive ved at vedligeholde sine maskiner, påpeger Gerda Kongsgaard og kobler sig af systemet, mens Svend Kirk tilfredst sætter den blå mappe på plads.

– Det er en dejlig ordning. Jeg behøver ikke at tænke på regnskab, og Gerda ringer selv, når det er tid, fastslår han og tilføjer lunt;

– Det eneste, jeg skal holde styr på, er at betale regninger, og at der er penge i kassen.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Flere restriktioner og hårde miljøkrav gør det af med mange landbrug. Den hårde kerne, der bliver tilbage, spår planteavlsformand

Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

——————————————————————————–

Af Anita Corpas

Det er en politisk engageret landmand, der har lagt sig i yderste plovfuge som formand for planteavl i Vestjysk Landboforening.

42-årige Hans Christian Tylvad er svineproducent ved Hanning, og er trådt ind i bestyrelsen for at være tæt på de politiske beslutninger, og for at sikre en rådgivningslinie, fremtidens landmænd har brug for.

Det er ikke rimeligt, hvis de nye miljøkrav i Vandrammedirektivet pålægger ekstra store omkostninger for nogle og ikke for andre, mener formanden for planteavl, Hans Christian Tylvad.
Foto: Anita Corpas

– Store planteavlsbedrifter har særligt brug for at anlægge en klar produktionsstrategi, både for at investere i de rigtige maskiner til jordarealet og til afgrødesammensætningen. Ellers har bundlinjen svært ved at hænge sammen, pointerer Hans Christian Tylvad.

Også slægtsgården Skaarupgaard bærer præg af at tredje generation er foretagsom.

I marts sidste år blev de sidste 50 køer sat ud, stalden blev revet ned, og fruen fik bygget større køkken.

Hans Christian Tylvad har haft næverne i byggerod de seneste fire år, og halvdelen er foregået ved selvbyg. I dag ender indkørslen i en asfalteret rundkørsel med flagstang i midten omkranset af en beplantning, der ad åre vil skærme smukt for de 6000 kvadratmeter udbygninger.

Hårdt liv til de sidste

Trods en produktionsfremgang på fem procent, gør de nedsatte gødningsmængder og et stadig lavere pesticidforbrug, det svære og svære at producere med overskud.

Især uden at afsætningsledet giver højere priser, påpeger Hans Christian Tylvad.

– Rent politisk går miljøretningen den vej, der kan findes 90 mandater til – og det er ikke nødvendigvis en vej, vi er enige i, siger han.

Han pointerer, at netop vandmiljøplan III, er en de helt store politiske varme kartofler.

Inden for det næste års tid ventes Miljøministeriet at offentliggøre de overordnede vandrammedirektiver, hvorefter kommunerne efterfølgende skal udarbejde handleplaner for, hvordan kravene opfyldes.

Godt overflade vand

Definitionen på blandt andet kravet om, at alle vandløb skal føres tilbage til ”god tilstand i overfladevandet” har allerede medført en ophedet debat.

For hvad er definitionen på ”god tilstand” i overfladevandet, spør’ Hans Christian Tylvad.

Svaret blafrer stadig truende uvist i horisonten, og ventetiden er nervepirrende for landmændene, mener formanden.

– Nye restriktioner kan for eksempel betyde, at landmænd ved Herning bliver pålagt miljøkrav ud fra, hvordan vandet skal være i Skjern Å-systemet.

– Det kan betyde nye hensyn og krav om for eksempel ændrede dyrkningsplaner med miljøgræs, påpeger han.

Det helt store spørgsmål området sidder på nåle for at få at vide er, hvor bredt de nye restriktioner rammer. Er det kun blandt de landmand, der søger miljøgodkendelser, eller bliver det en generel opstramning?

Frygt for de store

Imidlertid er det ikke rimeligt, hvis de nye miljøkrav pålægger ekstra store omkostninger for nogle og ikke for andre, mener formanden.

– Vi frygter, at de kraftige stramninger fortrinsvist vil ramme de driftige landmænd, der udvider. Det er ikke rimeligt. I stedet burde man hellere se på robustheden på de enkelte jordarealer, foreslår Hans Christian Tylvad.

Han pointerer, at oplægget omkring ”god tilstand i overfaldevandet” kan opfattes alt for bredt.

– Nogle vil sige, at det beskriver tilstanden i overfladevandet for 150 år siden, hvor der ikke blev brugt gødning og pesticider, mens andre vil påstå, at vandet allerede har det godt mange steder.

– Det er alt, hvad vi ved om det nye direktiv, konkluderer Hans Christian Tylvad.

——————————————————————————–

Fem af de ’tralse’ til Tylvad

Hvorfor er du faglig aktiv i Vestjysk Landboforening?

– Det er interessant at deltage i bestyrelsesarbejdet og at komme tættere på de politiske beslutninger.

Hvilken forskel kan du gøre som bestyrelsesmedlem?

– Jeg vil gerne være med til at sikre, at de landmænd der nu fortsætter kan finde den sparring, de har behov for til deres stadig større bedrifter.

Hvordan bliver fremtidens landbrug?

– Det høje omkostningsniveau i herhjemme bliver et stort problem for fremtidens landbrug. Landbruget tjener alt for lidt i forhold til indsats og gældsbyrde.

Hvordan ser fremtiden ud for dansk svineproduktion?

– Der bliver en større eksport af smågrise. De danske grise er meget efterspurgte i Tyskland, fordi de har en høj tilvækst og et lavt foderforbrug

Hvilke lettelser spår du for fremtiden i landbruget?

– Vi slipper formentlig ikke for flere restriktioner i bestræbelserne på et fortsat stram miljørigtigt og bæredygtig udvikling.

—————————————————————————–

Bag om planteavlsformanden

Svineproducent Hans Christian Tylvad er 42 år og har været politisk aktiv i Vestjysk Landboforening i 12 år.

I dag er han formand for planteavl og bestyrelsesmedlem i forsøgsselskabet Ytterborg.

Forsøgsselskabet foretager forsøg inden for planteavl, det har stor værdi for udvikling af planteavl, både for rådgivningstjenesten for konsulterer og firmaforsøg.

Hans Christian Tylvad er tredje generation på slægtsgården Skaarupgaard med tilhørende 250 hektar foruden en forpagtning på 40 hektar. Bedriften beskæftiger en driftleder og fem ansatte om omfatter en besætning på 1100 søer med en årsproduktion på 30.000 smågrise og 1000 slagtesvin.

Siden 2004 er bedriften blevet udbygget med 6000 m2 stald og optimeret til løsdrift med æde-hvilebokse.

Hans Christian Tylvad er gift med Anne-Mette og parret har sammen Andreas på 12 år, Jacob på syv år og Julie på tre år.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

VJL / Farmsekretæren tager toppen af talhelvedet

 Text og foto til web og tryk: Landbovest no. 47 – Vestjysk Landboforening

——————————————————————————–

Farmsekretær Jette Ladekjær besøger tømrermester Jørgen Slyk hver 14. dage. Det er et interval, der passe godt med betalingsdato for de fleste regninger, foruden at arbejdet kan overståes så hurtigt, at makkerskabet ikke bliver trætte af hinanden.
Foto: Anita Corpas

Ring efter førstehjælp til regnskabssliddet og få tilsendt en talsmart farmsekretær, der tager sliddet, mens du gør det sjove

Af Anita Corpas

Det er fedt at høste grunkerne af sin indsats, men surt at sidde i sene aftentimer og nedfælde resultaterne i lange excelark .

Vestjysk Landboforening tilbyder akut førstehjælp til regnskabssliddet og sender efter ønske en farmsekretær ud til din virksomhed.

Det er en ordningen som tømrermester Jørgen Slyk fra Ulfborg-Kirkeby har benyttet sig af det seneste år, efter han overtog familievirksomheden for godt fire år siden.

– Jeg slipper for regnskaberne og bruger i stedet tiden bedre på at koncentrere mig om at lave tilbud om aftenerne, siger Jørgen Slyk.

Han er meget tilfreds med ordningen, eftersom han i starten selv forsøgte sig med at bogføre sine bilag.

– Det tog alt for lang tid, også selvom jeg i stedet med mellemrum kørte en stak bilag til Ringkøbing. Men det er et kæmpeminus, at sende bilagene ud af huset, forklarer Jørgen Slyk.

Seks timer på kontoret

Farmsekretær Jette Ladekjær tager derfor turen til Ulfborg-Kirkeby to gange om måneden.

– Det tager typisk tre timer her på kontoret at sortere regninger, betale faktura og bogføre bilag, siger Jette Ladekjær, der servicerer godt 30 lignende virksomheder over et område fra Viborg til Varde.

– Og 14 dages interval passer godt med betalingsdato for de fleste regninger, siger hun.

Imens er Jørgen Slyk i færd med at afregne løn og fakturere ud til kunderne. Han tilføjer lunt, at arbejdet ligeledes udarbejde så hurtigt, at makkerskabet ikke bliver trætte af hinanden.

Imidlertid kan arbejdsopgaverne og besøgenes hyppighed variere fra kunde til kunde.

Nogle får besøg hvert halve år, hos andre blot hvert kvartal i forbindelse med momsafregningen.

– Der er også kunder, der selv foretager borgføringen, og så tjekker jeg den bare, siger Jette Ladekjær og forklarer, at hun selv stiller med en bærbar computer, hvis kunden ikke har en computer.

– Så bogfører jeg direkte på den.

Bedre indblik

Ordningen giver et godt indblik i kundernes virksomhed, og en god fornemmelse for kundens forretning, letter bogføringen og arbejdet med at gøre regnskab op, påpeger Jette Ladekjær.

– Desuden minimere det fejl til skat, og jeg aldrig har været til torskegilde. Det betaler sig, at have orden i regnskaberne, vurderer Jørgen Slyk.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk