PRESSEOMTALE – DANSK KVÆG – vjl.dk

– Landmændenes dømmekraft i husdyrhold værdsættes langt fra nok. Vores faglighed er langt mere værd end samfundet generelt tillægger den, pointerer Bjørn Jepsen.
Foto: Anita Corpas

Det er et samlet Vestjylland, der peger på den 45-årige landmand og mælkeproducent Bjørn Jepsen fra Borris som nyt medlem til bestyrelsen i Dansk Kvæg.

Af Anita Corpas

Danmarks største mælkeproducerende landsdel har de senere år været uden repræsentation i bestyrelsen – og det bør der laves om på, mener formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

Han er tilfreds med, at landboforeningerne; Hedens og Fjordens, Lemvig og Vestjysk er enige om en kandidat til bestyrelsen i Dansk Kvæg.

– Det er utroligt vigtigt, at området får en mand i bestyrelsen i Dansk Kvæg med så stor en koncentration af kvæg. Og landmændene får en loyal og dygtig landmand i Bjørn Jepsen, pointerer Søren Christensen.

Han opfordrer derfor sine kolleger til at møde op og stemme deres kandidat ind i Dansk Kvæg på kongressen i Herning den 23. februar 2009.

Landmænd skal værdsættes

Det er en hærdet fagpolitiker, der kan tale de vestjyske mælkeproducenters sag.

Han er allerede formand for Midtvest kredsen i Arla Foods, bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen foruden medlem af repræsentantskabet i Arla Foods begge for Region Vest.

Og det ligger ham meget på sinde at få landmændenes faglighed respekteret igen.

Han peger blandt andet på det urimelige i, at politikere og skrivebordsgeneralister skal vurdere dyrevelfærdet i staldene.

– Landmændenes dømmekraft i husdyrhold værdsættes langt fra nok. Vores faglighed er langt mere værd end samfundet generelt tillægger den, pointerer Bjørn Jepsen.

Småt er også godt

Ind imellem oplever områdets landmænd, at der er langt fra Skejby til gummistøvlerne. Derfor vil Bjørn Jepsen trække Landscentret i retning af det virkelige landbrug.

For på trods af en igangværende strukturudvikling skal der være plads til forskellighed, mener han.

– Det er vigtigt at vægte driftsresultat og livsværdi højere på den enkelte bedrift frem for om besætningen er på 100 eller 1000 køer, siger han.

– Desuden skal vi udbygge den gode dialog og stemning, der i forvejen er det til omgivende samfund. Det skal vi gøre meget mere ved. Det er der, det rykker. Vi kan ikke gemme os ud af problemerne, pointerer Bjørn Jepsen.

Bjørn Jepsen har været landmand i 17 år og er gift med fysioterapeut Karen Jepsen. Parret har sammen fire børn i alderen seks til 18 år.

Familien Jepsen er 10. generation på Søndergaard, der beskæftiger 1,5 medarbejder og omfatter 130 malkekøer og 145 hektar planteavl.

Yderligere oplysninger:

Bjørn Jepsen, Hjoptarpvej 2, Borris, 6990 Skjern – telefon 5095 2237

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSE: Nyhed – vjl.dk

Læs mere:

Skyline napper bredbåndsmarkedet
Foto: Anita Corpas

Bredbåndskunderne vælter ind hos Danmarks nye telegigant.
Med trådløst bredbånd overalt og en aggressiv prispakke får dinosaurne baghjul

Læs mere:

Rift om at melde sig til trådløstbredbånd
Foto: Anita Corpas

I Stauning kan Poul Therkildsen (tv) og Mads Madsen ikke få de hurtige bredbåndshastigheder med eksisterende løsninger.
Det tilmeldte sig straks trådløst bredbånd.

——————————————————————————–

Om kort tid har alle interesserede borgere og virksomheder i Region Midjylland adgang til hurtigt, trådløst bredbånd.

Af Anita Corpas

– Alle har ret til en bredbåndsforbindelse til en superpris, fastslår Henry Lei Jacobsen, direktør i Skyline ved et massivt fremmøde i Lemhallen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Godt 150 borgere fra Midtjyllands sydspids er mødt op til regionens sjette møde i rækken.

Og borgerne nærmest falder i begejstring over den trådløse forbindelse, og tilmelder sig på stedet en bredbåndsløsning.

Massiv tilslutning

I løbet af blot et halvt år har over 6000 bredbåndskunder i regionen bestilt bredbånd hos Skyline.

– Kunderne vælter ind. Vi får cirka 1000 kunder om måneden, og med den nye aggressive prispakke, vi tilbyder, går det langt stærkere med tilmeldingerne end forventet, siger Henry Lei Jacobsen til vjl.dk.

TDC tavse

Han undrer sig over, at teledinosauren, TDC er så overraskende tavse omkring Skylines indtog på teleområdet.

– Jeg undrer mig over, at vi ikke har hørt noget fra dem. Men nu napper vi markedet, fastslår Henry Lei Jacobsen.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Vestjysk storbonde rejser flere gange om året til Uganda for at plante danske guldkorn i afrikansk muld.

Her måles succes i majs – ikke i penge.

Af Anita Corpas

– Der er ingen tvivl om, at hvis succes i livet måles i økonomi, så er dette en tåbelig måde, siger landmand Jens Jensen.

Han søgte for seks år siden et konsulentjob i Mellemfolkeligt Samvirke (MS) til et virke i Uganda.

Landmandsparret Jens Jensen og fru Asta er ikke helt enige om den afrikanske bo-drøm.
Derfor pendler Jens mellem kontinenterne, mens Asta bliver ved sit netværk og den smukke slægtsgård Sdr. Esp.
Foto: Anita Corpas.

Et tiltag, der helt har ændret udsynet hos den ellers så ærkevestjyske svineproducent, og Jens Jensen har siden været landmand på den fede måde.

Han har bortforpagtet sin egen jord i Danmark, han har en driftsleder til at passe sine søer og selv passer han sine investeringer i et landbrug på et helt andet kontinent.

– Det drejer sig ikke kun om at tjene mange penge. Livet skal også være spændende at tænke tilbage på. Det er min drivkraft, pointerer han om baggrunden for sit afrikanske eventyr.

Rådgiver i Uganda

For at få jobbet som landbrugskonsulent i Uganda, stiller MS omfattende krav om forhåndserfaring fra et stort landbrug med både animalsk og vegetabilsk landbrugsproduktion.

Og da landmand og svineproducent Jens Jensen tillige har en HD i organisation og virksomhedsledelse får han rådgiverjobbet i byen Masindi i Uganda.

Herefter rejser han lige ned og etablerer en ny besætning, hvor han må beslutte, hvorvidt der skal indkøbes en hane og tre høner – eller to haner og to høner…

Stribevis af sådanne beretninger og små sjove anekdoter drysser i en lind strøm ud af halmen hos Jens Jensen.

Solid storbonde

Der er ellers boltet solide landbrugstraditioner i årerne på Jens Jensen, der i lige linje kan tælle ni slægtled tilbage på familiegården Sdr. Esp.

Gennem alle tider har en Jens resideret på gården, men i dag er Jens Jensen på plads med, at han formentlig bliver den sidste på den fædrene gård i Torsted.

Hans egen søn – lille-Jens på 24 år bor og arbejder i London og har absolut ingen planer om at drive landbrug.

Som sine kolleger, gør Jens Jensen sig omkring årtusindeskiftet mange tanker om hvorvidt han skal ekspandere sin landbrugsproduktion.

– Jeg overvejede længe at udvide. Men da jeg er lykkelig med 400 søer, tænkte jeg på, om man bliver dobbelt så lykkelig med dobbelt så mange, påpeger Jens Jensen.

Nu er lykke jo et stort ord i munden på en vestjyde, men begejstringen er i hvert fald tydelig, når Jens Jensen forklarer bevæggrunden for at rejse fra et toptrimmet og velfungerende landbrugsland og lige ned til korruption, bevæbnede vagter i markerne og forhistoriske landbrugsmetoder.

– Afrikanerne er herlige mennesker. Så imødekommende. Folk snakker og en aften med dejlig mad og levende lys får du for et par kroner. Jo, jeg er parat til at flytte derned lige med det samme, hvis ellers jeg kunne få Asta med, siger han og spiller med charmen overfor sin sambo.

Men nej. Parret boede i to år i Masindi. Det var nok. Asta flytter ikke fra sit netværk og 350 kvadratmeter skønt istandsat hovedbygning på Sdr. Esp.

Business med Bruno

Umiddelbart efter sin ankomst til Uganda som MS-udsendt landbrugsrådgiver finder Jens Jensen en dygtig samarbejdspartner i en lokal majsavler og landmand i den lille landsby Kinoni, der ligger mellem byerne Kampala og Masindi.

– Bruno og jeg samarbejder under mit toårige projektkontrakt på landboforeningen. Og det samarbejde har vi fortsat, fortæller Jens Jensen om årsagen til, at han nu på tredje år rejser til Uganda en lille måned fem-seks gange om året.

For ved MS-projektets afslutning opfordrer den danske ambassade ham til at fortsætte sit engagement i Afrika under et Danidastøttet Business to Business (B2B) program.

Det er et program, der støtter danske private virksomheder i at etablere langsigtede projekter med virksomheder i blandt andet Afrika.

– Ambassaden, Bruno og jeg udviklede et femårigt projekt på hans farm i Nakasongolo district, som omfatter et jordstykke på godt 1000 hektar, siger Jens Jensen og forklarer, at arealet ved projektets start mest henstår i bush.

– Dengang var kun en ottende del dyrket. I dag dyrker vi over en fjerdel, og nu har vi den største majshøst i flere år stående klar til at blive høstet i december. Der er 200 hektar majs – og det hele bliver plukket med hånden, påpeger han.

Meget af Jens’ tid ved de månedlange besøg går med møder med banken, ambassaden, planlægning af landbrugsdriften og ikke mindst managementtræning af Bruno og de ledende medarbejdere.

Der er ansat 10-12 faste medarbejdere inklusiv vagter på farmen, mens der i høsttiden arbejder 100 mand i marken på akkord.

Majs til mennesker og dyr

Jens Jensen har investeret halvanden million danske kroner i farmen og ejer i dag 30 procent af bedriften, der foruden produktion af majs omfatter en lille griseproduktion.

– Der er for tiden ikke økonomi i svin på grund af sygdomme som svinepest og Bruselose.

– Yderligere konkurrerer grisene og menneskene om majsen, derfor er svinekød også langt dyre end oksekød, siger Jens Jensen og forklarer, at afsætningen af produkter kun foregår ved personlige leverancer og altid per kontant.

Imidlertid stiller det varme og fugtige klima store krav til opbevaring af den nyhøstede majs.

Kompagniskabet er derfor i gang med et større tørreri projekt, hvor der bygges ventilerede siloer, som majsen kan opbevares tørt i.

– Vi vil sikre, at de lokale bønder – der blot har få tønder majs – undgår tab og får markedsadgang. Vi vil enten tilbyde at købe deres majs eller opbevare det for dem, forklarer Jens Jensen.

For i et miljø hvor temperaturen er 25-30 grader rådner majsen hurtigt, hvis den ikke bliver opbevaret korrekt.

Værste problem er korruption

– Korruption i Afrika er et af landets helt store problemer og af samme grund afregner Jens Jensen aldrig bøder kontant.

– Vi bidrager ikke til korruption, og derfor står der på andet år stadig tyresæd parkeret i lufthavnen, fordi vi ikke vil betale.

– Vi har også været udsat for, at strømmen blev afbrudt i majstørreriet, hvilket ødelagde høsten. Nu har vi så investeret i en generator, for ikke at være sårbar overfor den slags afpresning, fastslår han.

Imidlertid har vildtskader på høsten helt andre dimensioner i Uganda end i Vestjylland.

Mens landmænd herhjemme ind imellem plages af krydsende kronhjortevildt forårsager flodheste i Uganda langt større skader, når de spadsere rundt i majsen.

– Endelig er der også bavianer og vildsvin. Derudover er vi også nødt til at have bevæbnede vagter i marken om natten i høsttiden for at holde de to-benede skadedyr ude af marken, pointerer Jens Jensen.

Største personlige succes

Imidlertid er det ikke et gyldent eftermæle Jens Jensen stræber efter, og han tænker ikke på, at der skal være værdier til næste generation.

Han er heller ikke tilhænger af filosofien om, at en landmand lever fattig og dør rig.

– Hvis der er mere end 100 kroner på kontoen, når jeg bliver båret ud, så har jeg regnet helt forkert, siger Jens Jensen leende.

Han glæder sig i stedet over, at han har haft held til at få lederen af verdensfødevareprogrammet (WFP) i Kampala til at differentiere for kvalitetsnormen af majs.

– Det har haft den effekt, at 20 procent af WFP’s opkøb af majs i dag kommer fra landets egen produktion. Det oplever jeg som en af mine største succes’er, siger Jens Jensen.

Altid åben for nyt

Alligevel holder den vestjyske landmand sig altid åben for nye investeringshorisonter. Han er for eksempel som noget ganske nyt netop gået sammen med 12 vestjyske landmandskolleger om at forpagte 1100 hektar i jord i Polen.

Og på en studierejse til Nicaragua gik et spændende mælkeprojekt udelukkende på standby på grund af landets nuværende politiske situation, hvilket fruen på Sdr. Esp bestemt ikke er ked af.

– Ja, det kan da være det samme, for du er altså væk nok, fastslår Asta bestemt.

——————————————————————————–

FAKTA: Bag om majsbaronen fra Uganda 

54-årige Jens Jensen er niende generation på slægtsgården Sdr. Esp i Torsted.

Bedriften bestod frem til 2002 af 250 hektar jord, 70 malkekøer og 400 søer i opformering.

I 2002 ansættes driftsleder Henrik Kristensen på Sdr. Esp og Jens Jensen tager et toårigt job ved Mellemfolkeligt Samvirke (MS) som landbrugsrådgiver.

Her arbejder han i to år i landsbyen Misindi i Uganda med gødningsforsøg og certificeret udsæd med det formål at animere afrikanske bønder til at gøre en indsats.

Efterfølgende investerer Jens Jensen halvanden million danske kroner i en afrikansk majsfarm under Danida-konceptet Business to business (B2B) i Luwero i Uganda.

Han ejer i dag 30 procent af farmen og har bidraget til en optimeret majs produktion, foruden at forbedre samhandlen og opbevaring af majs.

Jens Jensen er far til 24-årige Jens Jensen (lille-Jens), som bor og arbejder i London og er samboende med Asta Svensgaard.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Det betaler sig at investere i god rådgivning, for vi begår ingen dyre investeringsfejl, pointerer Kjeld Pedersen, formand for driftsøkonomi og økonomiafdelingen i Vestjysk Landboforening.
Foto: Anita Corpas
PRESSE – vjl.dk – landboVest

——————————————————————————–

Bag om formanden for økonomi

Fem provokerende til Pedersen

——————————————————————————–

God råd koster kassen. Formanden for økonomiafdelingen bruger selv op imod 100.000 kroner om året på rådgivning. Men det betaler sig, siger han.

Af Anita Corpas

– Jeg kan godt blive helt chokeret, når jeg ser regningen. Men det betaler sig at investere i god rådgivning, for vi begår ingen dyre investeringsfejl, pointerer Kjeld Pedersen, formand for driftsøkonomi og økonomiafdelingen i Vestjysk Landboforening.

Formanden anvender selv op imod 100.000 kroner om året på rådgivning, og opfordrer andre landmænd til også at være indstillet på at betale prisen.

– Det er klart, at det koster penge at sende folk på kursus eller at have konsulenter, der hele tiden er opdaterede i den uendelige strøm af nye love og restriktioner.

– Topkvalificeret rådgivning koster, men gevindsten hentes direkte ind i et bedre afkast på bedriften, fastslår han.

——————————————————————————–

Webkommunikation med tunet tekst og rammende fotos.
Ring direkte – 4030 0060 – Anita Corpas

——————————————————————————–

Økonomisk fordel

Der skal være penge i at drive landbrug, og det skal først og fremmest give et afkast, mener udvalgsformanden.

Han opfordrer til at sparre med rådgiverne, for hele tiden at optimere bedriften og for at opnå den bedste planteavl, foderplan og økonomirådgivning.

– Det er vigtig, at landmændene lærer at lytte og stille krav til konsulenten, om at være aktiv, om at tage kontakt og om at være opdateret på nye regler og restriktioner.

– Vi forventer, at konsulenten er opmærksom på lån og foderplaner, derfor skal vi også have tillid til hinanden, understeger han.

– Fremadrettet bliver der et stadig større behov for økonomiske styreredskaber på bedriften. Både for os selv og overfor banken, der formentlig fremover vil kræve endnu flere budgetter og udvidelsesplaner.

– Det betyder, at der fremover bliver et større samarbejde mellem driftsøkonomi og økonomiafdelingen. Det skal vi styrke kraftigt og ansætte det nødvendige personale, fastslår han.

Ny ejendomsmægler

Landboforeningen får ved årsskiftet et nyt ben at gå på, når foreningen går ind i ejendomsmæglerbranchen.

– Vore rådgivere formidler i forvejen mange ejendomme til salg, men i virkeligheden er det naturligt, at vi selv forestår det egentlige salg, påpeger Kjeld Pedersen.

– Det er en fordel, at vi i forvejen kender egnen og landbrugsområdet så indgående. Det betyder, at vi nu også løfte den opgave helt til konkurrencedygtige priser i forhold til andre mæglere, siger han.

Men landboforeningens nye tiltag skal også bevare arbejdspladser i det vestjyske.

– På sigt skal afdelingen have en ansat mere, men initiativet har også indflydelse på, at arbejdspladsen bliver til et attraktivt og spændende sted at udvikle sig, tilføjer Kjeld Pedersen.

Gør gården salgsklar

Fremtiden bringer tillige nye tanker om selskabsdannelse, for de store enheder i landbruget gør det vanskeligt af for nye landmænd umiddelbart at starte virksomhed, spår Kjeld Pedersen.

– De får svært ved at løfte gældsbyrden, siger han og opfordrer landmænd i salgstanker til at gøre gården salgsklar.

– Det er en vanskelig beslutning, at vi som landmand skal tage stilling til, hvordan vi vil sælge vores bedrift. Men overvejer man at sælge inden for en overskuelig fremtid, bør man overveje at gøre gården til et selskab, siger Kjeld Pedersen og pointerer, at en gård i fri handle skal overtages gennem et selskab, ellers kan nye landmand ikke overtage bedriften eller løfte gælden.

Landboforeningen holder derfor kurser i selskabsdannelser, for tænker man på at sælge, skal gården have været omdannet til et selskab i minimum tre år forud for et salg.

Det politiske arbejde

Blandt de områder bestyrelsen fremover har stor fokus på, er påvirkning af det politiske system – både lokalt og på landsplan.

Oven på bestyrelsens visit på Christiansborg, hvor landbrug i Vestjylland blev drøftet med politikerne, er udvalgsformanden optimistisk.

– Vi fik at vide, at de manglede os at sparre med. Så politikerne fik noget at arbejde med, for et godt samarbejde med politikerne er en forudsætning for, at vi forstår hinanden, konkluderer Kjeld Pedersen.

——————————————————————————–

Bag om formanden for økonomi – til toppen

Mælkeproducent Kjeld Pedersen er 43 år og formand for økonomirådgivningen, herunder blandt andet driftsøkonomi, ejendomsafdeling, revisorer og løn.

Han driver i fællesskab med sin bror, Sven et I/S på bedriften i Kloster, som forestår planteavlen på de 210 hektar.

Kjeld Pedersen er ansvarlig for mælkeproduktion med 210 køer på 1,8 mio. kilo kvote.

Brødrene byggede 2500 kvadratmeter ny løsdriftsstald med sengebåse i 1998 og har i år erstattet sildebensmalkestalden med tre nye malkerobotter.

Fra januar beskæftiger bedriften en ansat landbrugsmedarbejdere.

Kjeld Pedersen er gift med skolesekretær Berit Pedersen, og parret har sammen sønnen Michael på 18 år, tvillingerne Carina og Susanne på 16 år og Helene på 12 år.

——————————————————————————–

Fem provokerende til Pedersen – til toppen

Hvorfor er du med i bestyrelsen for Vestjysk Landboforening?

– Jeg har været med i bestyrelsen i seks år, fordi jeg har lyst til at være med til at præge rådgivningen som landmænd efterspørger.

Hvorfor er det vigtigt, at netop du sidder i bestyrelsen?

– Hvis man har holdninger, som andre kan have gavn af, eller har ideer til at forbedre rådgivningen, arbejder jeg gerne aktivt for at varetage medlemmernes interesser. Derfor er det også vigtigt, at medlemmerne bruger os i bestyrelsen.

Hvilken forskel har du gjort?

– Jeg har blandt andet været med til at beslutte at sammensætte teamkvæg, fordi vi ønsker en tværfaglig rådgivning, der dækker bredt.

Derudover har jeg været med til at styrke økonomiområdet.

Hvad er dine mærkesager?

– Vi styrker driftsafdelingen, og vi søsætter en ejendomsmæglerafdeling, hvor vi desuden iværksætter kurser i selskabsdannelse for at ruste landmændene til fremtiden.

Hvorfor er et ejendomsmæglerkontor en god ide?

– Vore konsulenter rådgiver og formidler i forvejen ofte ved et gårdsalg. Det forekommer indlysende, at vi fremover også tilbyder at udføre salget. Det betyder desuden flere arbejdspladser, og gør arbejdspladsen attraktiv og udviklende.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Efteråret er den helt store sæson for dræn. Og den amerikanske Gold digger sænker 2,5 kilometer rør om dagen

PRESSE – vjl.dk 

——————————————————————————–

Læs eventuelt også :

Monster er et godt alternativ

til svin og fjerkræ

To landmandskolleger er gået sammen om den amerikanske monster-madame.

Det er spændende at investere i andet end svin og fjerkræ, siger de.

——————————————————————————–

Af Anita Corpas

Den amerikansk byggede Soil-max Gold digger PRO kan sænke 2,5 kilometer drænrør i 1,80 meters dybde om dagen med en promilles nøjagtighed.

Dyret er laserstyret, og er ekstraordinært påmonteret et specialmagasin, der gør drænploven i stand til at nedgrave både rør og grus i en arbejdsgang.

– Selvom det er en dyrere metode, så er det særligt velegnet i lerjord, hvor grus kan være at foretrække frem for tæppe om rørene, siger Michael Pagaard, indehaver af Ilderhede Kloak og Spuleservice i Sdr. Felding.

Næsten intet stopper Michael Pagaards amerikanske rørlægger Gold digger.
Men denne eftermiddag i en våd sump måtte hun alligevel udtagelsesvist have hjælp fra andre traktorer.
Foto: Anita Corpas

Imidlertid er tæpperør er en god løsning i den vestjyske muld, hvor der er meget sandjord.

– De bliver mere og mere anvendt i Vestjylland. men det er altid en individuel vurdering fra jordstykke til jordstykker, påpeger Michael Pagaard.

Drænrørerne fås i diameter fra 80-160 mm og leveres i de særlige 1000 meter længder, hvilket begrænser antallet af samlinger og er tidsbesparende at lægge ned.

Fra brak til brugsværdi

Efteråret er den helt store sæson for dræn, og flere ønsker at få drænet markerne.

– Fordelen ved at dræne er for eksempel større udbytte, men også at tidligere braklagte ufremkommelige arealer, nu kan gøres tilgængelige, påpeger Michael Pagaad.

Virksomheden har henover blot halvanden måned lagt 12 kilometer dræn i jyske marker i modsætning til foråret, hvor der på gammeldags facon med gravemaskiner blev lagt fem kilometer rør ned.

– Fordelen ved at dræne
er blandt andet at tidligere braklagte,
ufremkommelige arealer,
kan gøres tilgængelige,
påpeger Michael Pagaard.

Foto: Anita Corpas 

– Årsagen er blandt andet, at der kun kunne lægges 500 meter drænrør om dagen med en rendegraver. I dag nedlægger vi 2,5 kilometer rør om dagen, siger Michael Pagaard og pointerer, at den større effektivitet gør prisen billigere.

Han vurderer, at der på årsplan ikke falder mere vand end tidligere, men vandet falder blot over en kortere periode.

Imidlertid er der områder, hvor det ikke umiddelbart lader sig gøre at dræne uden tages særlige forholdsregler. Blandt andet på arealer med meget okker, lægges dræn ofte ned med grus.

God forretning

Nedgravningen af drænrørerne bliver optegnet via GPS, hvorefter Vestjysk Landboforening laver en detaljeret markplan, så rørene altid kan findes igen, hvis de skal vedligeholdes eller repareres.

Med forbehold for divergerende jorddybder, rørdimensioner og andre særlige forhold anslås prisen per hektar drænet jord til cirka 10.000-20.000 kroner.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Efteråret er den helt store sæson for dræn. Og den amerikanske Gold digger sænker 2,5 kilometer rør om dagen

PRESSE – vjl.dk – LandboVest

Boost din webkommunikation med tunet text og rammende fotos.
Ring direkte – 4030 0060 – Anita Corpas

Læs eventuelt også:

Hollandske tæpper

velegnet til jysk sandjord

——————————————————————————–

To landmandskolleger tændte straks på den amerikanske monster-madame.

Det er spændende at investere i andet end svin og fjerkræ, siger de.

Af Anita Corpas

Hun er et brag af en maskine, sådan som hun kommer sejlende ind på gårdspladsen med sine 25 ton og 440 heste holdt stramt tilbage af landmandskollegerne Jørgen Thesbjerg og Carsten Pedersen fra Stadil.

De to har før investeret i nytænkning til erhvervet, og nu gør de det igen.

Sammen har de smidt en god mængde valuta i den amerikanske rørlægger til dræn og tilhørende monstermadame.

En CASE traktor på larvefødder, der trods sin voluminøse størrelse ikke larmer meget, og bælterne gør fruen fjerlet, så den færdes ubesværet i blødt terræn, hvor hjultraktorer ellers må give op.

Landmandskollegerne har investeret i den amerikanske monster-madame frem for at udvide deres bedrifter.
Det er spændende at investere i andet end grise og kyllinger, siger de.
Foto: Anita Corpas

Netop den specielle traktor er helt afgørende for, at det amerikanske drænsystem golddigger er en succes, og dens enorme effektivitet imponerede mændene med det samme.

– Den var vi imponeret af. Den graver uden ret meget arbejde drænene ned, og så var den prisbillig i forhold til andre kendte systemer, siger fjerkræavler Jørgen Thesbjerg.

Han har 203 hektar jord omkring det nye naturområde ved Stadil og købte i marts sammen med svineproducent Carsten Pedersen, der i alt driver 100 hektar i området, en Goldigger Pro.

Særlig niche

De to kolleger fortæller samstemmende, at netop denne amerikanske dræn-drøm måtte de bare have.

– Vi regnede slet ikke på det. Vi VILLE have den, siger Jørgen Thesbjerg, og Carsten Pedersen tilføjer;

– Vi var begge tændt på ideen, og så er det spændende at investere i andet end grise og kyllinger.

Jørgen Thesbjerg producerer årligt 420.000 slagtekyllinger, mens Carsten Pedersen har en årsproduktion på 7000 slagtesvin.

Begge prioriterer deres landbrug, men jorden ved Stadil ligger få meter over havets overflade og kræver derfor hvert år at blive drænet.

– Vi har selv brug for dræn, så investeringen ville ikke være helt spildt. Men det ligger os nært at tænke i alternative baner for vores erhverv, siger Carsten Pedersen og forklarer, at drænarbejde tidligere krævede en ret stor indsats af landmanden selv.

– Mange valgte for eksempel at dække grøfterne til igen selv for spare lidt på drænudgiften til maskinstationen.

– Nu behøver de bare at stille stokke op, hvilket vel tager et par timer, og så finder vi ud af resten, pointerer Carsten Pedersen.

Den amerikanske golddigger har allerede drænet langt flere kilometer i sognet end de to havde drømt om.

– Vi servicerer alle inden for sognet. De kan bare ringe, også om det så bare er for en halv kilometer, påpeger Jørgen Thesbjerg.

Stadil jord er vanskelig

Goldiggeren er special monteret med et sandmagasin for at imødekomme den meget blandede jord i Stadil, hvor undergrunden både kan være af sand og ler.

Imidlertid er sand en dyrene løsning end med tæpperør.

– Det er formentlig tre gange så dyrt med sand, så vi foretrækker i stedet at grave flere strenge ned, siger Carsten Pedersen.

Han forklarer, at drænsystemet egentlig har eksisteret de sidste 20 år.

Men graveren var tidligere trukket af en bulldozer med jernbånd, der nødvendigvis måtte flyttes på en blokvogn, hvilket gjorde transporten langsom og dyr.

Opfindelsen af den bæltedrevet traktor har derfor gjort drængraveren til en succes, selvom den er dyr i vedligeholdelse.

– Det er smart, at den kan flytte sig selv på et sumpet underlag, men der sker et stort slid på larvefødderne. Derudover skal reservedelene hjemmetages specielt, påpeger Carsten Pedersen.

Næsten alle arealer i Stadil er drænet, og de to har altid haft med dræn at gøre i kraft af, at de bor i et lavtbundsområde.

Imidlertid er mange af drænsystemer lavet sidst i 60 åerne drænene, og de er gamle nu.

– For dræn bliver man aldrig færdig med, fastslår Jørgen Thesberg.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk