Københavnerdrengens ligefremme væsen har slået rod i den vestjyske besindighed og første juni kan planteavlskonsulent Lars Møller fejrer sine 25 år på de samme græsgange i Vestjysk Landboforening.
Små støvskyer pulser omkring de grønne gummistøvler, når planteavlsrådgiver Lars Møller Christensen, 53 år, praktisk klædt i jagtvest og striksweater spurter ud over markerne.
I 25 år har han haft muld mellem hænderne – først i Skjern-Tarm Landboforening og siden fusionen – i Vestjysk Landboforening.
Kun de færreste kan ane, at Lars Møller oprindeligt stammer fra et akademikerhjem i Lyngby på Djævleøen.
Landmænd omkring rådgiveren betegner ham som ret energisk og faglig kapabel. Men gennemgående er det hans ligefremme snak og umiddelbarhed, der har slået rod i den vestjyske besindighed.
Lars Møller siger simpelthen sin mening, og det kan kunderne li’.
Altid ferie i Jylland
Det var som feriebarn på en gård ved Frederikssund, der fik den store interesse for landbrug til at gro.
– Jeg har altid villet til Jylland. Udfordringerne i faget ligger her sammen med den store husdyrproduktion, siger Lars Møller, og tilføjer;
– Vestjylland har været kanongodt. Jeg har aldrig fået kommentarer på, at jeg er fra byen, og jeg holder utrolig meget af vores landmænd herude.
Lars Møller er uddannet landmand og jordbrugstekniker på henholdsvis Bygholm og Vejlby Landbrugsskole. Han har boet og arbejdet et år i New Zealand og Canada og været projektansat ved Landbohøjskoles Forsøgsgård i Taastrup.
Han er gift med planteavlstekniker Marie Jørgensen, og parret har sammen tre drenge på 14, 17, og 21 år.
Lidt pudsigt bor familien i øvrigt i 50’ernes gamle planteavlskontor i Borris.
Til trods for 25 år på de samme græsgange, har Lars Møller fået opfyldt sine ambitioner og ønsker om udvikling.
– Fra man sår til man høster, går der et helt år. Dertil kommer Vorherres uforudsigelighed. Derfor kan der gå mange år, mellem man oplever samme situation igen, siger Lars Møller og forklarer, at mens jobbet tidligere var fyldt af jordprøver og analyser kræver det hastige flow af ny viden i dag konstant rådgivning og kommunikation.
– Men for mig er det her ikke et job. Det er en livsstil, fastslår han.
Landmænd og hustruer, traktorfører, venner og kolleger er velkomne til reception i Vestjysk Landboforening 4. juni kl. 12:00 – 15:00
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Københavnerdrengens ligefremme væsen har slået rod i den vestjyske besindighed og første juni kan planteavlskonsulent Lars Møller fejrer sine 25 år på de samme græsgange i Vestjysk Landboforening.
Små støvskyer pulser omkring de grønne gummistøvler, når planteavlsrådgiver Lars Møller Christensen, 53 år, praktisk klædt i jagtvest og striksweater spurter ud over markerne.
I 25 år har han haft muld mellem hænderne – først i Skjern-Tarm Landboforening og siden fusionen – i Vestjysk Landboforening.
Kun de færreste kan ane, at Lars Møller oprindeligt stammer fra et akademikerhjem i Lyngby på Djævleøen.
Landmænd omkring rådgiveren betegner ham som ret energisk og faglig kapabel. Men gennemgående er det hans ligefremme snak og umiddelbarhed, der har slået rod i den vestjyske besindighed.
Lars Møller siger simpelthen sin mening, og det kan kunderne li’.
Altid ferie i Jylland
Det var som feriebarn på en gård ved Frederikssund, der fik den store interesse for landbrug til at gro.
– Jeg har altid villet til Jylland. Udfordringerne i faget ligger her sammen med den store husdyrproduktion, siger Lars Møller, og tilføjer;
– Vestjylland har været kanongodt. Jeg har aldrig fået kommentarer på, at jeg er fra byen, og jeg holder utrolig meget af vores landmænd herude.
Lars Møller er uddannet landmand og jordbrugstekniker på henholdsvis Bygholm og Vejlby Landbrugsskole. Han har boet og arbejdet et år i New Zealand og Canada og været projektansat ved Landbohøjskoles Forsøgsgård i Taastrup.
Han er gift med planteavlstekniker Marie Jørgensen, og parret har sammen tre drenge på 14, 17, og 21 år.
Lidt pudsigt bor familien i øvrigt i 50’ernes gamle planteavlskontor i Borris.
Til trods for 25 år på de samme græsgange, har Lars Møller fået opfyldt sine ambitioner og ønsker om udvikling.
– Fra man sår til man høster, går der et helt år. Dertil kommer Vorherres uforudsigelighed. Derfor kan der gå mange år, mellem man oplever samme situation igen, siger Lars Møller og forklarer, at mens jobbet tidligere var fyldt af jordprøver og analyser kræver det hastige flow af ny viden i dag konstant rådgivning og kommunikation.
– Men for mig er det her ikke et job. Det er en livsstil, fastslår han.
Landmænd og hustruer, traktorfører, venner og kolleger er velkomne til reception i Vestjysk Landboforening 4. juni kl. 12:00 – 15:00
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Nu er der mulighed for at springe på det danske jordbrugseventyr i Polen. Det solide lokale jordbrugsselskab udvider ejerkredsen for at købe forpagtet polsk jord op til helt fordelagtige priser.
Presse text og foto for Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas
Det lokale succesfulde jordbrugsselskab; VPA invest A/S, åbner nu op for ejerkredsen for at rejse penge til at udvide aktiviteterne i Polen.
Det er knapt to år siden, at 12 lokale aktionærer fra Ringkøbing-Skjern området gik sammen om det danske jordbrugsselskab VPA invest A/S.
Og i dag står selskabet for drift af 1200 hektar forpagtet jord, hvoraf en stor del nu er sat til salg til en fordelagtig aftale for forpagterne.
Formand Jan Müskens (tv) og direktør for VPA Invest, Hans Byskov mener, at prisen på jord i Polen når tyske højder inden for få år. Foto: Anita Corpas
Selskabet udvider derfor ejerkredsen med henblik på at rejse fem millioner kroner til brug for at erhverve jorden.
– Prisen på jorden er langt lavere, når man i forvejen er forpagter frem for hvis den skal erhverves i fri handel. Derfor er det smart at handle nu, påpeger Hans Byskov, direktør for VPA Invest.
– Vi er tilbudt at købe 500 hektar forpagtet jord til 20.000 kroner per hektar, tilføjer han.
Også nabo-jorden
Ydermere er selskabet tilbudt at opkøbe 200 hektar nabo-jord til en jordpris på ca. 40.000 kroner per hektar.
– Konjunkturgevindsten gør, at vi kan opkøbe hektar nu til godt halv pris. Det er meget en fordelagtig investering, påpeger Jan Müskens, formand for VPA Invest.
Han forklarer, at investering er langsigtet, men selskabet forventer at stille med et positivt resultat i år.
For at blive aktionær i VPA Invest skal man stille med en minimumsinvestering på 500.000 kroner.
Men selskabet er ikke kun forretning.
– Det skal også være sjovt og udviklende, siger Jan Müskens og forklarer, at selskabet gerne ser landmænd – eller landbrugsinteresserede, der tænker som landmænd som fremtidige parthavere i firmaet.
Tysk niveau på få år
Til forskel for i Danmark, så er det muligt drive landbrug med overskud i Polen, og forventningerne til det polske eventyr er realistiske, mener selskabets top.
I dag er prisen på jord i fri handel på det tyske marked 9000 euro her hektar, mens den kun er på 5000 euro i Polen.
– Men priserne er støt stigende, og vi tror på, at jordprisen når det tyske niveau i løbet af ganske få år, pointerer Hans Byskov.
Yderligere oplysninger
Revisor Asger Kold VL Revision tlf. 9681 4300 – Hans Byskov, direktør for VPA Invest A/S tlf. 4026 5505
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Præsidiemedlem Erik Klindt Andersen fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab hæftede han med rutineret forsigtighed sølvmedaljenålen på 40års jubilaren, Anna Grethe Larsen. Foto: Anita Corpas.
40 års jubilar Anna Grethe Larsen hædres med sølvmedalje og diplom ”for lang og tro tjeneste” i Vestjysk Landboforening.
”Hun er dygtig, loyal, en favnende blæksprutte, som løser sine opgaver i det stille. Hun skaber tryghed og får tingene til at glide”, skrev direktør Jens Møller Nielsen blandt andet i indstillingen til LandbrugsRådet i København.
Ord, der i den grad imponerede og lettede bedømmelsesudvalgets beslutning, oplyser Vestjysk landboforening.
– Vi modtager mange indstillinger og kan ikke imødekomme alle. Men her var der ingen tvivl. Bedømmelsesudvalget var helt klar i mælet, pointerede Præsidiemedlem Erik Klindt Andersen fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.
Herefter hæftede han med rutineret forsigtighed sølvmedaljenålen på jubilaren og overrakte Anna Grethe tillige et diplom.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vaccine mod blodmidesygdommen Blue Tonque får hundyrene til at kaste kalvene. Det er en katastrofe, der koster kæmpe omsætning hos kødkvægsavlerne, lyder erfaringen fra landets første Blue Tonqueramte besætning i Finnerup. Men omkostningerne risikerer at blive langst større uden vaccine, advarer kvægformand.
Det var et udbrud af Blue Tongue i en Herford Kødkvægsbesætning hos landmand Erik Frandsen, Finnerup, der i efteråret satte et landsomfattende vaccinationsprogram mod blodmiden i gang på alle klovbærende dyr.
Nu viser det sig, at vaccinen har katastrofale bivirkninger, der blandt andet betyder, at drægtige køer smider deres kalve, mener landmanden på landets første sygdomsramte besætning.
Han fik sine dyr drægtighedsundersøgt før de blev vaccineret.
– Jeg kan dokumentere, at alle mine hundyr var drægtige forud for vaccinationen. Og det er meget usandsynligt at der er noget galt med så mange af andre årsager, pointerer Erik Frandsen, der har mistet hele seks ud af 17 kalve.
Flere golde i år
Mange landmænd har angiveligt måttet konstatere, at der er langt flere golde køer i år i forhold til tidligere.
– Jeg har talt med flere – især kolleger på malkekvægsbesætninger, der har fået deres køer løbet om, siger Erik Frandsen til www.vjl.dk på Vestjysk Landboforenings hjemmeside.
Det undrer ham i øvrigt, at landmændene ikke er forud for vaccinationen blev gjort opmærksom på faren.
– Det her er en katastrofe for mig. Jeg har mistet en tredjedel af min omsætning. Derfor kan jeg blive så rasende gal over, at besætninger med under 10 dyr kan undlade at vaccinere.
– Det er helt tosset at vaccinere drægtige dyr. Jeg overvejer i hvert fald at lade være – det burde være lovligt at vente med at vaccinere drægtige dyr, påpeger Erik Frandsen.
Politikere snorksover
Lov-vedtagelsen om, at besætninger med under 10 dyr frivilligt kan vælge, hvorvidt de vil vaccinere eller ej er da også fuldkommen forfejlet, medgiver Jacob Spangsberg, formand for Team Kvæg i Vestjysk Landboforening.
– Politikerne har snorksovet i timen. Sygdommen kan jo ligeså godt ramme en lille som en stor besætning. Det er helt hul i hovedet, og loven medfører den ballade, som vi står i nu, pointerer Jacob Spangsberg.
Farligt at stoppe
Imidlertid er der ingen tvivl om, at en årlige vaccination mod blodmiden; Blue Tonque opvejer alle bivirkninger.
Og landmændene skal under alle omstændigheder fortsætte med at vaccinere, fastslår formanden.
– Der skal helt klaret vaccineres. Retter vi blikket sydpå er der eksempler på, at besætninger er blevet halveret på grund af sygdommen. Derfor vaccinerer landmændene frivilligt uanset besætningsstørrelser, for erfaringen har vist, at det koster en kæmpe omsætning at lade være, advarer Jacob Spangsberg.
Men han medgiver, at det kan være en god ide, at vente til koen har kælvet.
– Det burde faktisk kunne lade sig gøre at vente med at vaccinere, til koen har kælvet, det ser jeg ikke nogen problemer i, pointerer han.
Yderligere oplysninger:
Jacob Spangsberg, tlf. 4073 2156 formand for Team Kvæg Vestjysk Landboforening.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I en menneskealder har den samme søde betjening og smilende telefonstemme været i øret hos områdets landmænd. Første maj kan Anna Grethe Larsen fejre 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening
– Jojo, jeg har da overvejet pension, men jeg er slet ikke klar endnu. Jeg har det knaldgodt herinde. Vi er som een stor familie, ler 40 års jubilaren Anna Grethe Larsen, 62 år.
I en hel menneskealder har hun uafbrudt og gennem de forskellige fusioner siddet i forkontoret på Vestjysk Landboforening.
Her har mange af foreningens medlemmer og landmænd mødt Anna Grethe Larsens søde betjening og smilende stemme i røret.
Anna Grethe Larsen med diademet, som telefonens headset fornøjeligt kaldes i daglig tale. Foto: Anita Corpas
Arbejdet er lige mig, og det er smadderhyggeligt at snakke med landmænd. Vi får næsten altid en god snak, fortæller Anna Grethe Larsen.
Hun synes ikke selv, at det er underligt at blive i en god virksomhed i hele sit arbejdsliv.
– Det er jo kun skallen, der bliver gammel, og når jeg sidder på kontoret, føler jeg mig ikke det mindste ældre end de andre, siger Anna Grethe og smitter gavmildt sine omgivelser med sit lune humør.
Aktiv fritid
Oprindeligt er Anna Grethe uddannet på kontor hos HS Hansen vinduesfabrik i Lem og blev efterfølgende ansat i 1969 i regnskabsafdelingen i det daværende Skjern-Tarm Landboforening.
Hun er gift med landmand Helge Larsen, 65 år og parret har sammen børnene Rikke, Frands og Esben.
Familien er glad for at rejse, og har rejst flere steder i verden, mens fritiden aktivt er fyldt med engagement i Y’men Klub, KFUM, Indre Mission og ikke mindst fire børnebørn i alderen et halvt til syv år, foruden Anne Grethe er privat besøgsven.
På aftægt i Dejbjerg.
Oprindeligt stammer Anna Grethe fra Dejbjerg, og dér købte parret for 20 år siden en planteavlsgård med 130 hektar.
Hun og Helge har her opført deres aftægtsbolig og overdrog for tre år siden slægtsgården, Hildursminde i Stauning deres ældste søn; Frands, der i dag driver svinebrug i et partnerskab med en kollega på gården.
I alle 40 år har Anna Grethe arbejdet på halvtid i landboforeningen, for ”folkene skulle også passes hjemme”, som hun siger.
– Da vi blev gift i 1972, havde vi folk på gården – helt frem til sidst i 80’erne. Så begyndte medhjælperne at bo for sig selv – meeen de spiste nu stadig hos os, fortæller Anna Grethe Larsen leende.
Vestjysk Landboforening markerer jubilæumsdagen tirsdag den 5. maj.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Dynamo udgives af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og handler om erhvervsliv og teknisk-naturvidenskabelig forskning og resultater gennem samarbejde mellem erhvervsliv, forskning og myndigheder.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Trods landbruget er et milliarderhverv kræver regnskabsloven ikke tunge titler under årsregnskaberne.
Imidlertid har en massiv tilgang af selskaber uden for landbrugserhvervet skabt behov for nyt selskab
Presse text og foto for Vestjysk Landboforening
Landbrugsavisen – Børsen
Af Anita Corpas
Revisorer skal være upartiske og neutrale, fastslår revisorloven.
Imidlertid er loven så paradoksal indrettet, at landboforeningen uden videre gerne må revidere sine medlemmers regnskaber – mens selskabskunder i andre erhverv ikke må revideres af landboforeningen.
En massiv tilgang af kunder i revisionsbutikken har imidlertid skabt et stærkt behov for netop denne formåen.
Derfor har landboforeningen lagt revisionsafdelingen ud i et nyt aktieselskab med foreningens egen top-revisor som direktør, skriver Vestjysk Landboforening på deres hjemmeside; vjl.dk.
Revisor Ager Kold ikke blot direktør – han ejer også 90 procent af selskabet, eftersom han af egen lomme har skudt knapt en halv million ind i foretagendet.
Foto: Anita Corpas
– Vores landmænd er aktive forretningsfolk. Det er en opadgående tendens, at landmændene etablerer sig mere og mere i andre erhverv, pointerer Asger Kold, der netop har fejret 20 års jubilæum i Vestjysk Landboforening som registreret revisor.
Direktør med majoritet
Imidlertid er Ager Kold ikke blot direktør – han ejer også 90 procent af selskabet, eftersom han af egen lomme har skudt knapt en halv million ind i foretagendet.
– Landboforeningen har over det seneste halvandet år fået 40-50 nye kunder med selskaber, der ikke er landbrugsrelaterede.
– For at yde vores kunder en full-line service, var et aktieselskab den eneste måde at gøre det på, siger Asger Kold.
– Vi vil gerne kunne revidere regnskaberne over for selskabskunder, men det er ligeså afgørende, at vi kan optimere vores rådgivning overfor vore kunder, når vi ikke skal sende dem ud af huset, siger Asger Kold, der på trods af direktørtitlen beholder sin tætte kontakt til gamle landbrugskunder.
På sigt vil udviklingen i det nye firma kræve udvidelser af medarbejderstaben. Og her er selskabskonstruktionen også en fordel, mener han.
Tiltrækker nye revisorspirer
– Det er meget svært at tiltrække arbejdskraft i min branche, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. For hver 100 revisorer der går på pension, bliver der kun uddannet 16 nye om året.
– Men revisorjob med relationer til en stor og alsidig landboforeningen gør det meget lettere, spår Asger Kold.
Grundlæggelsen af selskabet har krævet rokade med snilde i den gamle Ørneborg på Herningvej. Således har VL Revision nu fået residens i Pejsestuen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Langs hele den jyske vestkyst meldes om enorme flokke af bramgæs, der slår sig ned og hærger vintersæden. Men plagen kan mindskes med gode argumenter.
PRESSE tekst og foto til web og tryk – VESTJYSK LANDBOFORENING
Af Anita Corpas
Stadig flere bramgæs kommer op fra Tyskland og slår sig ned primært langs den jyske vestkyst, hvor de hærger de nysåede marker.
Flere vestjyske landmænd har ansatte, der dagligt med svingende succes, skræmmer gæssene væk fra markerne. Men i flere tilfælde har mange landmænd helt opgivet at dyrke vintersæd på attraktiv landbrugsjord.
Imidlertid har Skov- og Naturstyrelsen en håndsrækning til de landmænd, der er særligt plagede af gæs.
Massive flokke af gæs slår sig ned i Skjern Ådal og ribber landmændenes marker for vintersæd.
Foto: Anita Corpas.
For landmænd kan søge om at få en dispensationsbevilling til at skyde de fredede bramgæs, hvis bestand er eksploderet over de seneste 30 år.
Prøv alt andet først
Styrelsen har ikke umiddelbart gjort noget særligt for at markedsføre muligheden, og for at opnå en dispensationsbevilling skal alle andre muligheder også først være definitivt udtømt.
– Der skal gode argumenter til for at opnå en dispensation. Landmanden skal have gjort en markant og helhjertet indsats for at skræmme gæssene fra markerne, understreger skovrider Ulrik Lorenzen, Skov- og Naturstyrelsen i Blaavandshuk.
– Det er jo meget kontroversielt at skyde dyr, der er på EU’s liste over fredede dyr, pointerer han.
Der er i Blaavandshuk endnu hverken modtaget eller udstedt en sådan dispensation.
Ok at skyde gæs
Bestanden af den fredede Bramgås er over de seneste 30 år eksploderet i omfang, så den i dag består af 700-800.000 gæs.
Formanden for Ringkøbing-Skjern Jagtforening, Harry Jensen har tidligere peger på, at en løsning kan være at udvide den nuværende jagtsæson med yderlig en måned.
Men det er en urealistisk løsning, mener Jesper Madsen, forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelse (DMU).
– Det er ikke realistisk at regulere antallet af gæs ved at udvide skydesæsonen. Der skal skydes helt enormt mange gæs for at reducere bestanden. Der skal mindst skydes 100.000 gæs og det kan ikke lade sig gøre, siger Jesper Madsen.
Men han tilføjer, at der ikke umiddelbart er biologiske hindringer for at regulere i bestanden af den fredede bramgås.
– Bestanden vil sagtens kunne bære en regulering, fastslår han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
30 års afledningsmanøvre er slået fejl. De milde vintre tiltrækker titusindvis af gæs. I Skjern Ådalen har vestjyske landmænd allerede opgivet vintersæd på 1500 hektar landbrugsjord.
PRESSE tekst og foto til web og tryk – VESTJYSK LANDBOFORENING
TV MIDTVEST – Maskinbladet – Miljøministeriet
Af Anita Corpas
Stadig flere vestjyske landmænd opgiver at dyrke vintersæd på attraktiv landbrugsjord i Skjern Ådalen.
Årsagen er, at den jyske vestkyst hvert år angriber gæs i titusindvis. Fra Hirtshals til Sønderborg meldes om massive flokke, der slår sig ned og ribber markerne for vintersæd med en særlig forkærlighed for græs og korn.
Landmand Peter Jensen i Skjern Ådal må omså vintersæden. Horder af gæs æder hans afgrøde og tramper jorden sammen.
Foto: Anita Corpas
Gæssene angriber og afgnaver på et enkelt døgn en hel mark, og plagen koster landmændene samlet over 1,5 millioner kroner i tab per sæson, siger landmand Peter Jensen fra Skjern Ådal til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; www.vjl.dk.
Milde vintre holder på gæs
– Det er klimaforandringerne med flere milde vintre, som holder gæssene i landet, tilføjer Peter Jensen.
Han betaler hvert år sammen med cirka 10 kolleger en ansat til at køre rundt og jage gæs væk fra markerne, når det er allerværst.
– Men det er håbløst. De er simpelthen alt for mange. Gæssene tramper jorden sammen og efterlader marken fuld af ekskrementer på størrelse med kattelorte, siger han og forklare, at gæssene bider knopskud af afgrøderne og efterlader dem sårbare.
Det betyder, at markerne bliver ødelagte og må sås om.
I Skjern Ådal har horder af gæs ædt vintersæden og trampet jorden sammen.
Gammeltkendt problem
Imidlertid er gåseplagen et 30 år gammelt problem, hvis løsning er blevet udskudt ved at anlægge foderpladser. Og afledningsmanøvren har slået fejl, mener formanden for Ringkøbing-Skjern Jagtforening.
– Gæssene er nu i bedre foderstand, de lægger flere æg, bestanden er vokset og de breder de sig. Det et kæmpeproblem, siger Harry Jensen.
Han forklarer, at gæssene nu i stedet breder sig ud over de faste fodringssteder og slår sig ned på landmandens nysåede marker.
Der kan drives jagt på de fleste arter af gæs i perioden mellem den 1. september og 31. december.
– Løsningen er at udvide jagtperioden frem til 1. februar foruden at tillade at reducere i bestanden af den fredede Bramgås, pointerer Harry Jensen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Støbeformen til en spritny vestjysk designerbåd overlevede mirakuløst det flere timer lange flammehelvede natten til tirsdag under millionbranden på Bachs Bådværft i Hvalpsund.
TEXT & FOTO artikel til Berlingske Media
Af Anita Corpas, Dj
Natten til tirsdag udbrød en nådesløs brand på familievirksomheden Bachs Bådværft i Hvalpsund.
Bygningerne udbrændte totalt, enkelte både og støbeforme blev bjærget under branden, mens flere andre gik op i flammer.
De samlede brandskader ventes at løbe op i 40 millioner kroner.
Den spritnye kølbådtype; Vivace undgik mirakuløst at gå til i millionbranden. Båden er designet af det vestjyske vindgeni, Lars From fra Ringkøbing.
Foto: Anita Corpas
Helt mirakuløst undgik støbeformen til den spritnye kølbådtype; Vivace, at gå til i millionbranden.
Båden er designet af det vestjyske vindgeni, Lars From fra Ringkøbing, der har en fortid blandt verdens bedste speed-surfere, foruden han er tidligere seksdobbelte Danmarksmester i hastigheds-sejlads.
– Skaderne synes at være til at overse, siger en synlig lettet Lars From, indehaver af Yachtfirmaet Evosion til Berlingske Medier, da han onsdag formiddag besigtiger omfanget af skaderne.
Berlingske Medier beskrev sidste forår, at den 38-årige danske guld-surfer satser egne millioner på at bygge en ny bådtype for at bevise, at sejlsporten kan opnå højere hastighed, færre spiltov og en lettere manøvre i den nye bådtype.
Avisen kunne i den anledning afsløre, at den første millionordre er i hus, eftersom den første sejldrøm er erhvervet af en århusiansk designer alene på baggrund af ideoplægget. Båden ventes at få hjemstavn i Århus.
Dækket bjærget
Det nystøbte dæk til den nye drømmebådstype stod i vacuum på værftet, da branden brød ud natten til tirsdag.
– Dækket blev bjærget ud, og jeg er ret overbevist om, at det er i orden. Formen til skroget stod derimod indenfor i den ene hal under hele branden. Alligevel er den helt mirakuløst undsluppet ilden. Det er nådigt sluppet, konstaterer Lars Form.
Støbeformen til den revolutionerende designerbåd står blot få meter bag muren til højre for denne udbrændt hal.
Gennem de seneste otte måneder har han slebet på støbeformen til den revolutionerende designerbåd, der for knapt to måneder siden omsider fik skroget støbt på værftet i Hvalpsund.
Da meldingen om værftsbranden nåede frem til Ringkøbing tidligt om morgen, gik han fuldkommen kold.
– Det vendte sig i maven, og jeg måtte lige sætte mig ned. Det har været en hård tid for familien, og hvis nu også økonomien ramlede sammen, så ville det vælte mig omkuld, siger Lars From.
Stiller op til kapsejlads
Imidlertid ventes branden ikke umiddelbart at forsinke færdiggørelsen af den unikke 33 fods tur- og kapsejler.
Lars From har en wild card invitation til at deltage i kapsejladsen Big Boat Challenge i Kerteminde sidst i maj, hvor cremen af den danske sejlelite for kølbåde forventes at deltage.
– Jeg håber på, at vi kan nå at blive færdige, hvis vi arbejder på fuld tryk og omprioritere rækkefølgen af arbejdet, fastslår Lars From.
——————————————————————————–
Livsværk udbrændt i flammehelvede
Millionbrand på nordjysk bådværft sænker livsværk og familiedynasti i ruiner.
Af Anita Corpas, Dj
– Der var ild i det hele. Hele mit livsværk gennem 40 år…slut… Det er så sørgeligt, siger en synlig bevæget 65-årige stifter og indehaver af Bach Bådværft i Hvalpsund, Ejgild Bach.
Han kan næsten ikke tale om, den grufulde tirsdag nat, hvor han klokken halv tre bliver vækket af politiet og hentet ned til havnen.
Det er en dybt berørt værftsejer Ejgild Bach, (i midten) der onsdag besigtiger skaderne efter storbranden tirsdag nat.
Indehaver af Yachtfirmaet Evosion Lars From fra Ringkøbing t.v. og produktionschef hos Bach Bådværft, Morten Nielsen t.h.
Foto: Anita Corpas
Her kan Ejgild Bach og hustru, Judith Bach magtesløse betragte, hvordan en nådesløs brand ikke blot hærger Hvalpsund største arbejdsplads, den lægger også deres knapt 40 år gamle livsværk i ruiner.
– Brandskaderne løber op i cirka 30-40 millioner kroner, uden at vi kan vide det helt præcist, siger Ejgild Bach onsdag eksklusivt til Berlingske Medier, da han besigtiger brandskadernes omfang på bådværftet.
Forinden har han siddet i møder det meste af dagen med henholdsvis svenske kunder, revisorer og forsikringsfolk for at klarlægge virksomhedens fremtid.
Arbejdet fortsætter
Det ligger imidlertid Bach-familien meget på sinde, at medarbejderne er sikret økonomisk i opbygningsfasen.
– Vi har en driftstabsforsikring, der skal dække tab i to år, og det største problem lige nu er, hvordan kunderne holdes skadefri, pointerer Judith Bach.
Familievirksomheden står desuden foran at fuldende en ordre på 100 mio. kroner til bunddybdemålere til Norge. De projekter fortsætter hos Bachs Compusit Industry i Hurup Thy.
– Jeg har haft kontakt med min bror, som har produktionsfaciliteter både her i Danmark og i udlandet, så alle igangværende projekter fortsætter, pointerer Ejgild Bach.
Dynasti rejses igen
Bach Bådværft har netop få år forud for branden indledt et glidende generationsskifte til datter Lone og svigersøn Steen Bach Jensen.
Og der er ingen overvejelser i familien om ikke at rejse virksomheden igen.
– Vi skal fortsætte. Vi skal have det op at stå igen, fastslår Ejgild Bach.
På spørgsmålet om, hvor Ejgild Bach henter sit overskud til at genopbygge firmaet, svarer han berørt og stille; – Jeg har en god kone.
Der er stadig ingen umiddelbar kendt årsag til branden.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
