Krav om dobbelt så mange efterafgrøder

Mange landmænd ved ikke, hvad der venter dem med krav om efterafgrøder.
© Foto: Anita Corpas

Efteråret 2013 rasler med krav om dobbelt så mange efterafgrøder.
En udfordring er mange landmænd imidlertid slet ikke klar over, at de står overfor, siger planteavlsrådgiver Leo Bajlum hos Vestjysk Landboforening.

Vestjysk Landboforening sammensætter derfor to temamøder målrettet rådgivning om bedst brug af efterafgrøder.

Program: Aktuelt Nyt fra Planter

TEKST OG FOTO  Anita Corpas  PRESSE for VESTJYSK LANDBOFORENING

Som sagen står i dag, risikerer mange landmænd at få et krav om dobbelt så mange efterafgrøder, oveni dem de har i dag og alt efter hvor i landet, de bor.

Vestjysk Landboforening sammensætter derfor to temamøder specielt målrettet gode råd om alt det bedste i brug af efterafgrøder.

– Vi har samlet den allervigtigste viden om de nye regler, men medbringer også en række muligheder, som landmændene kan have gavn af, siger planteavlsrådgiver Leo Bajlum.

Efterår med regler

Reglerne er endnu ikke vedtaget, alligevel peger meget i retning af, at i 2013 bliver et efterår fyldt med udfordringer.

– Det har længe raslet med de nye regler om efterafgrøder. Alligevel er mange landmænd slet ikke klar over ændringerne, siger Leo Bajlum.

Han peger på, at landmændene skal være mere opmærksomme på, hvorvidt de anvender næringsstofferne rigtigt.

– Landmændene kan fordele efterafgrøder mere hensigtsmæssigt og dermed sikre sig højeste effekt efter de givne regler, siger han.

Svinsk dilemma

Imidlertid risikerer de nye regler at give især svineproducenter yderligere grå hår i hovedet.

Bliver det som ventet, skal efterafgrøder, som bl.a. raps og græs, efterfølges af en afgrøde, der sås om foråret.

Det er et krav, der direkte blokerer, at der kan sås vintersæd.

– Det krav bringer mange landmænd med et anseeligt behov for hvedefoder i et stort dilemma, som tvinger især svineproducenterne til at skulle købe foder frem for at dyrke det selv, påpeger Leo Bajlum.

Få en formands-snak

Hele efterafgrøde-sagen regnes i det hele taget for en latent politisk bombe og formand for  Vestjysk Landboforening, Søren Christensen stiller beredvilligt op til en uddybende snak om, hvad foreningen gør ved problematikken.

Både Leo Bajlum og planteavlsrådgiver, Lars Gammelvind vil i deres indlæg omkring flere emner som ventes at optage landmændene, heriblandt også randzoner, den nye EU reform og diverse afgifter.

TID & STED:
Onsdag 21. november kl. 13.00 i rep. salen, Vestjysk Landboforening
Torsdag 22. november kl. 19.00 på Westergaards Hotel i Videbæk

Yderligere oplysninger:
Leo Bajlum, planteavlsrådgiver i Vestjysk Landboforening, direkte tlf. 96814233