Udfordring: Få det sjove liv med køerne tilbage

© Fotograf Anita Corpas

PRESSEMEDDELELSE for Vestjysk Landboforening
Af journlist og fotograf i Vestjylland; Anita Corpas


Få smæk for skillingen og det sjove liv med køerne tilbage. Det er hovedtemaet, når Vestjysk Landboforenings to karismatiske kvægrådgivere først i januar drager på landsturné med Roadshow 2013.

Mød Ida Ringgaard, kvægnørd, chefrådgiver og chef for produktion i Vestjysk Landboforening sammen med Danmarks Kalvedronning og kalveekspert Rikke Engelbrecht….hvis du tør.

På Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk, henvender de to eksperter sig direkte til de landmænd, der tør få smæk for skillingen.

– Landmændene skal turde være modtagelige for kærlig verbal spanking, for at få det sjove liv med køerne tilbage, siger Ida Ringgaard, chef for Produktion I Vestjysk Landboforening.

Hun er ikke nervøs for at skræmme sit publikum på forhånd.

– Vore rådgivere er allerede brugt og anvendt mange steder I landet, netop fordi vi siger vores mening. Det sætter de pris på, også når den ikke altid er det rene fløde i øregangen, siger hun.

Lille indsats stort udbytte
Det er første gang, at team kvæg rejser ud I landet med et roadshow, og formålet er, at mælkeproducenterne skal forstå, at det er de små forandringer, der betyder de store forskelle.

– Folk tror altid det er besværligt at tjene penge, at de skal købe en ny maskine eller ansætte flere folk. Men vi er meget bevidste om at gøre arbejdet enkelt.

– En lille indsats, som fx at lade kvierne gå adskilt fra køerne, indtil kvierne har kælvet første gang, kan vupti halvere antallet af dødfødte kalve, og det giver plus på bundlinjen, pointerer Ida Ringgaard.

Filmsucces
At det nytter at betræde nye stier, viser landboforeningens seneste tiltag med at producere film til brug i kvægrådgivningen.

– Det er helt overvældende, så stor interessen har været, og ikke mindst mærker vi et enormt behov for at information og hands-on learning, siger Ida Ringgaard.

Foreløbigt er det blevet til fire film med alle de bedste fif om, hvordan man laver den perfekte guldkalv, der senere vil kunne toppræstere i malkestalden.

Filmene har den seneste måned været offentlige tilgængelige på landboforeningens hjemmeside, hvor de indtil nu har modtaget godt 600 viewers.

Pengene ligger derude
Med eksperternes roadshow kan landmændene vente sig at få praktiske input til, hvad de selv kan gøre på deres drifter og hører om sammenhængen mellem den gode råmælk, økonomi i foderstyrke og mælkeydelse foruden alt om fup og fakta i branchen.

– Pengene ligger allerede derude, men vi lover ikke, at det bliver det ikke kommer til at gøre ondt, men vi lover at de kan gå hjem og skumme fløden, hvis de selv vil, pointerer Ida Ringgaard.

Fra den 7.-10. januar optræder de to på henholdsvis Riber Kjærgaard Landbrugsskole i Bramming, Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe, Vestjysk Landboforening i Ringkøbing, Dalum Landbrugsskole i Odense og Østdansk Landbrugsrådgivning i Rønnede.

Tilmelding sker til Vestjysk Landboforening.