Det overraskede landmændene at ukrudtsgræsser bedst bekæmpes ved ikke at gøre noget.
Lad det være og lad det ligge. Så enkel lød konklusionen på fem års test på en lang række ukrudtsgræsser.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
Konklusionen på em års forsøg er enkel. Med undtagelse af ukrudtsarterne gold/blød hejre og spildkorn sikres alle andre ukrudtsarter en bedre overlevelse ved at pløje jorden.
– Derfor bør alt andet bør ikke have nogen former for jordbearbejdning, konkluderede Peter Kryger Jensen, seniorforsker fra Aarhus Universitet.
Forskere ved institut for afgrødesundhed placeret i Slagelse under Aarhus Universitet har i en forsøgsperiode på fem år sået ukrudtsgræsser, gravet dem op og ned eller ladet dem ligge på marken for at teste deres overlevelse.
De testede ukrudtsgræsser er vindaks, enårig rapgræs, ager, rævehale, alm. Rapgræs, rajgræs, hejrearterne og den nyere væselhale.
Og netop ukrudtsgræsset Væselhale synes at være den nye frække dreng i klassen.
Den er et voldsomt voksende problem i markerne, sager Peter Kryger Jensen.
I forsøgene er modne frø udlagt direkte på jord, i halm og i to centimters dybde.
– Det er ganske overraskende at et par centimeters dybde ala stub-bearbejdning giver stor levedygtighed af frø, hvilket betyder, at de sikrer større overlevelse ved at blive arbejdet ind i jorden, sagde Peter Kryger Jensen.
– Det mest effektive er bare at lade frøene ligge, hvorimod stubbearbejdning giver en levedygtighed på 10-20 procent af fx rapgræs.
Bortset fra at Væselhale er en et års afgrøde, så er billedet det samme.
– Med de få undtagelser gælder det for alle græsarter, at de bedste behandling er, at lade være med at gøre noget, fastslog Peter Kryger Jensen.
