Embedsfolk og politikerne fatter ikke behovet for kvælstof, siger Hans Christian Tylvad, næstformand for Vestjysk Landboforening.
Vestjysk Landboforening inviterer til et alvorsord med landbrugets topfolk.
Det politiske krav om konstant at undergøde er ved at lægge dansk landbrug brak.
Landbrug og Fødevarer fortæller om de to modeller, der er i spil, og landmændene får lejlighed til at fortælle, hvordan landet ligger, siger H.C. Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening.
Tekst og foto: Anita Corpas
– Vi ved det, Landbrug og Fødevarer ved det, folket er ved at forstå det, men embedsfolk og politikerne fatter det ikke, siger Hans Christian Tylvad, næstformand for Vestjysk Landboforening.
Vestjysk Landboforening inviterer til et alvorsord med landbrugets topfolk torsdag den 11. december i Skjern.
Her vil Lars Hvidtfeldt, næstformand i Brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer fortæller om det politiske forløb om brug af kvælstof, mens Ivar Ravn, direktør for planter og miljø i Videncentret for Landbrug beretter om de to modeller for kvælstofsregulering, der er i spil.
Synligt underskud
Helt faktuelt er danske marker undergødsket på baggrund af et politisk krav med 18 procent.
Det betyder generelt ringere udbytte og ringere kvalitet, hvilket har tvunget landmænd og detailled til at importere korn og foder fra udlandet.
– Dansk landbrug lider under en regering, der nægter at lytte til den faglige ekspertise, for de fejlslagene høstudbytter er helt forudsigelig, siger Hans Christian Tylvad, næstformand i vestjysk Landboforening.
– Man behøver bare køre over grænsen til Tyskland. Her strutter de mørkegrønne marker, mens de danske henstår lysegrønne og visne. Et tydeligt tegn på, at de skriger på protein.
– Men embedsværket og politikere på Christiansborg har tilsyneladende svært ved at forstå, hvor alvorligt mangel på kvælstof er for vores landbrug, siger han.
To planer i spil
I den igangværende debat om, hvordan kvælstof skal fordeles på en ny måde indgår umiddelbart to modeller, hvoraf den ene er statslig og den anden er fra Landbrug og Fødevarer.
I den statslige model indgår en slags valutasystem, hvor der kan handles kvælstof for efterafgrøde.
Hvorimod kravet fra Landbrug og Fødevarer er, at der beregnes faktuelt på en reel effekt af efterafgrøde og benyttet alternativ.
Landmænd oprørte
Imidlertid er der på baggrund af den politiske blondhed ved at brede sig en apatisk modløshed i dansk landbrug.
– I debatten om kvælstof taler embedsværket og politikerne ikke bare imod forskningen. De taler også imod faglig bedre viden, siger Niels Buch, teamchef for planter og miljø i Vestjysk Landboforening.
En tilstand, der er ved at tage modet fra landmændene, for debatten kan blive en varm kartoffel og i landbruget gruer man for de politiske modvinde.
– Kravet om bevidst at undergøde markerne, griber ind i landmændenes faglighed og stolthed.
– Det er ødelæggende og gør arbejdet meget utilfredsstillende. Men altovervejende er frygten, at vi får samme mængde gødning, men et bureaukratisk helvede, der er større end det, vi har i dag, siger Niels Buch.
Mød landbrugets politiske top
Torsdag den 11. december kl. 19:00
I Ringkøbing-Skjern Kulturcenter,
Ranunkelvej 1-3, Skjern
Yderligere oplysninger:
Hans Christian Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 4079 2424
Niels Buch, teamchef for planter og miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 5137 7609
