PRESSEMEDDELELSE for Vestjyllands Højskole
Af Anita Corpas
Vestjyllands Højskole er landskendt for sit rytmiske program, hvilket hvert år tiltrækker mange kursister.
Sommerens orientalsk dansekursus vil i år åbne for Aladdins hemmeligheder og bringe kursisterne gennem 101 eventyrlige nætter på blot en uge.
– Vi bruger dans og musik til at lære om og til at forstå den arabiske kultur, siger kursusleder Michael Kok-Kirkegaard.
Han forklarer, at der i år er fokus på træning af mange forskellige rytmer inden for dansen, hvilket betyder, at både den mere erfarne danser og den mindre øvede kan følge med i undervisningen.
– Du får værktøjer til at improvisere din dans, så du fremover tør bevæge dig ud på ethvert danse gulv, lover han.
Helt nyt kor på arabisk
Er du glad for at synge, er der som noget helt nyt kor-workshop med arabiske sange i forbindelse med dansekurset.
Det er den professionelle sanger Fatma Zidan, der blandt andet har sunget med DR’s underholdningsorkester, som er hentet ind som underviser.
Arbejdet med den musiske udfoldelse ledes af den professionelle komponist og musiker, Lars Bo Kujahn, mens dansen varetages af Inge Majbritt Ravn Jensen. Sidstnævnte er især kendt for sine overraskende tricks og evnen til at nå sit publikum.
Yderligere information: www.sommerkursus.dk eller kursusleder Michael Kok-Kirkegaard telefon 96 753 777