Forfatter: Anita Cramer Corpas

Landboformand: Tid til reflektion
Afdæmpet formandsberetning med gode råd til både Christiansborg og Axelborg.
Og så smagte den lokale landbo-top humor-pisken fra komiker Jan Gintberg ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
TEKST & FOTOS: ANITA CORPAS
PRESSE VESTJYSK LANDBOFORENING
Vestjysk Landboforenings generalforsamling var i år landets største med deltagerrekord på 400 landmænd, ledsagere og gæster. Kun overgået af årsmødet i selveste brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.
Og så var det oven i købet den eneste landbo-generalforsamling i landet med deltagelse af fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.
Dæmpet beretning
Imidlertid var det en relativ afdæmpet Søren Christensen, der aflagde sin formandsberetning for forsamlingen.
Trods stort produktionsudbud har det været et hårdt år for landbruget, som både er klemt på priserne og på deres eksistens. Flere brug er lukningstruede, hvilket påvirker både landbofamilier og rådgivere.
– Jeg kan mærke, at vores medarbejdere er trykkede. For det kommer tæt på, når man skal rådgive landmænd, hvis livsværk de må opgive.
– Vi står også med et erhverv, hvis ejere bliver ældre og ældre. Så kan man overhovedet som ung drive et landbrug her i landet, spurgte formanden.
Trådt på
Søren Christensen fremhævede, at fremtiden for landbruget ellers lysnede med regeringens 16-punktsplan. Men som bekendt endte planen i den værste regeringskrise i nyere tid.
– Forskere, folketingspolitikere og medier trak vores erhverv ned, og deres version trak borgerne med.
– I den situation følte jeg mig trådt på og nedgjort.
– Vi havde brug for at bakke vores minister op. Vi gjorde det her i Vestjysk Landboforening, og det synes jeg også andre skulle have gjort, pointerede han.
Stolt af ny minister
– Nu har vi fået en ny minister, og det er vi stolte af, sagde Søren Christensen henvendt til fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.
Han påpegede, at ministeren står overfor en kæmpe opgave med en kommende naturpakke, EU, vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter.
– Men vi har brug for fakta fra begge sider, Esben, sagde Søren Christensen indtrængende og afgav ønske om mere samarbejde, større frihed og tillid, færre datoer og mindre bøder, hvis man laver en lille overtrædelse.
– Vi mangler, at kontrol ved det første besøg også kan fungere som rådgivning.
Tag selv ansvar
Men også landmændene skal tage ansvar, sagde Søren Christensen og opfordrede til refleksion.
– Vi kan ikke tåle mere udledning. Debatten omkring kvælstof er uforsonelig.
– Det hedder sig, at vi landmand gøder for vores fornøjelses skyld. Diskussionen er blevet sort-hvid, til trods for, at tusindvis af danskere bor i produktionsdanmark, sagde Søren Christensen og sendte et vink med vognstang videre til Axelborg.
– Måske skal vi hellere bruge vores krudt på at oplyse den almindelig dansker om vores erhverv frem for politikerne.
Oplysning til borgerne
– Det er vigtigt, at forbrugerne forstår, at de dyr, vi har, er født til dø i vores produktion. Det nytter ikke at give et andet billede, sagde Søren Christensen og nævnte også problematikken om medlemsafgang fra Landbrug og Fødevarer.
– Vi bliver færre landmænd i fremtiden. Betyder det så, at vi skal have færre landboforeninger?
– Og skal man fx være medlem i LF for at få rådgivning? Det kommer vi til at drøfte.
– Man er nødt til at gøre sig fortjent til sine medlemmer, og et medlemskab starter herude lokalt.
– Vi er nødt til at kæmpe sammen, og der er rigeligt at tage fat på, fastslog Søren Christensen.
Ministerkrise
Fødevareminister Esben Lunde Larsen gik på talerstolen med den største forståelse for landbrugets krise efter selv at have befundet sig i medieorkanens øje en rum tid.
– Men 16 punktplanen er ikke en sang fra de varme lande. Vi mener det, vi siger, og det vi gør, sagde Esben Lunde og forklarede, at landbrugsområdet bestemt ikke er en blomstrende grøftekant.
– Jeg er allerede kaldt i 14 samråd….. og så er jeg nødt til at springe de næste 9 linjer over, for der mangler en fodnote, og det kan man få meget ballade for, tilføjede Esben Lunde Larsen med selvironisk lune og til forsamlingens morskab.
En folkeopgave
Imidlertid delte den nye fødevareminister Søren Christensens ønske om frihed til landmænd.
– Det, der ligger mig allermest på sinde, er frihed. Det har pint mig, at landmænd bliver begrænset i deres frihed omkring veterinærforhandlinger, bureaukratisering i EU, kontrol og bøder, sagde Esben Lunde og imødekom ligeledes landboformandens forslag om mere oplysning til folket.
– Vi har alt for stor uvidenhed mellem borgere og landbrug. Vi har et borgersyn, hvor vi i er til for folket. Det indebærer at oplyse, hvordan man kan drive et erhverv i samspil med naturen.
– Oplysning er en folkeopgave. Det går ikke, at borgerne ikke forstår jer, og at I ikke forstår dem. Det har jeg sat på dagsorden i ministeriet, pointerede Esben Lunde Larsen.
Fra venstre: Søren Christensen, Kjeld Pedersen, Jacob Spangsberg, Jens Møller Nielsen, Niels Chr. Poulsen, Gerda Kongsgaard, Ole Kjær, HC. Tylvad og Alex Ostersen.
Valg til bestyrelse og forum
Søren Christensen blev for 9. år i træk valgt som formand for Vestjysk Landboforening. Ligeledes modtog og fik Niels Chr. Poulsen, og Hans Chr. Tylvad genvalg. Sidstnævnte har desuden 20 års jubilæum i bestyrelsen og blev genvalgt til posten som næstformand.
Valgt til Rådgivningsforum blev Bjørn Jepsen, Torben Galsgaard, Flemming Nyborg og Jens Peter Bendtsen.
Komiker pisk
Standup komiker Jan Gintberg sørgede for lidt løftet humør at gå hjem på.
– Det kan godt være, at der er nogen, der bliver sure, sagde Jan Gintberg og svang rutineret humorpisken over den lokale landbo-top.
Især Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, formand Søren Christensen og Ida Ringgaard, chef for produktion måtte lægge rygstykker til komikerens barske klaps.
Ida Ringgaard blev grundigt analyseret for at kalde sig hardcore kvægrådgiver og i 2014 til landboforeningens landskue-tema at optræde som chefdominatrix og give smæk til velfærdsbønder.
Endelig vil nogle måske vide, at Jan Gintberg rent faktisk har gået på Kalø Landbrugsskole og har en bachelorgrad i jordbrugsøkonomi.
Imidlertid er det nok kun de færreste, der ved, at komikeren gik der sammen med Bjørn Jepsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvæg.
Bjørn Jepsen måtte derfor tåle at få vist en del lidet flatterende fotos af ældre dato.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. april 2016
Dårlig LO-stil at skælde ud på vestjyske virksomheder

Det må det være fair at omtænke afgiften og finde en anden og bedre løsning, pointerer Søren Christensen.
Det er dårlig LO-stil at skælde ud på erhvervslivet for at pege på det ødelæggende ved PSO-afgifter, siger Søren Christensen.
PRESSETEKST & FOTO: ANITA CORPAS for VESTJYSK LANDBOFORENING
– Vi bør arbejde sammen og have et fælles mål her i det vestjyske. Det gælder både om at skabe mere produktion og flere arbejdspladser, siger formand for Vestjysk landboforening; Søren Christensen.
Han tager skarpt afstand til den massive kritik fra lokal LO-formand, Helge Albertsen, i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, torsdag den 10. marts.
Her skælder Helge Albertsen ud over Dansk Industri (DI) og lokale erhvervslederne hos Ferrosan og Skjern Papirfabrik, der gør opmærksom på kedelige bivirkninger ved vindenergi.
– Det er ekstremt dårlig stil at skælde ud på erhvervslivet for at gøre opmærksom på, at de tårnhøje PSO-elafgifter er en belastning, og at de har en negativ indflydelse på konkurrenceevnen i Danmark, siger Søren Christensen.
Han synes derimod, at det er modigt, at erhvervslivet melder så klart ud.
– Det er ikke populært at pege på negative sider ved grøn energi.
– Men det giver absolut ingen mening at finansiere grøn omstilling med høje afgifter, hvis det bliver på bekostning af anden erhvervsproduktion, siger Søren Christensen.
Rammer alle
Ifølge Energistyrelsen forventes afgifterne at stige16 mia. kr. de kommende fire år, og de høje PSO-bølger rammer også i landbruget.
– I Vestjylland har vi en række tunge virksomheder, der beskæftiger langt flere mennesker end den vindproduktion kan genererer, siger Søren Christensen.
Han er helt uforstående overfor, at LO-formanden er villig til at ofre mange arbejdspladser på bekostning af de færre i vindindustrien.
– 16 % af arbejdspladserne i det vestjyske ligger fx i landbrug og følgeerhverv, siger han.
Den vestjyske landboformand peger på, at godt 32.000 ansatte er beskæftiget i alene landbrugserhverv og følgeerhverv ud af de samlede cirka 200.000 arbejdspladser i det vestjyske område.
Vi må stå sammen
– Vestjylland har brug for iværksætteri og nye initiativer, der skaber endnu flere arbejdspladser. Vi bør stå sammen fremfor at bekrige hinanden.
– Da man i sin tid indførte PSO-afgiften, drømte man jo ikke om, at strømprisen ville falde. Derfor må det være fair at omtænke afgiften og finde en anden og bedre løsning, pointerer Søren Christensen.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
11. marts 2016
Politik er blevet rovdyrs teater på live TV
Mennesker, som vi andre vel at mærke skal respektere, og hvis lovgivning vi skal følge opfører sig som løst importerede rovdyr. Pressefoto.
I tre dage har folketingspolitikere rov-mobbet en ministerkollega for åben skærm i en sag, der handler om at gennemføre regeringens landbrugspakke.
Men alle er fløjtende ligeglade med miljøet. Just another day at work.
Af Anita Corpas, Journalist (DJ)
Vi kalder os et demokrati og siger, at vi er civiliserede.
Alligevel er danskerne lige nu vidner til predator teater fra landets fornemmeste arbejdsplads med optræden af folkevalgte til landets fornemmeste embede.
Mennesker, som vi andre vel at mærke skal respektere, og hvis lovgivning vi skal følge opfører sig som løst importerede rovdyr.
”Træd tilbage, gå af, send en anden, …det er altså et relativt simpelt spørgsmål, jeg stiller… Det er disrespekt for Folketinget og disrespekt for embedet (red: der er i øvrigt ikke noget, der hedder disrespekt)
”..Vil ministeren være stolt af at skulle stemmes ud af Folketinget…skal vi ydmyge hinanden på denne måde?”
I tre dage har folketingspolitikere rov-mobbet en ministerkollega for åben skærm i en sag, der handler om at gennemføre regeringens landbrugspakke.
Går efter personen – ikke sagen
Imidlertid er de miljømæssige effekter af pakken meget usikre.
Alligevel handler den afgørende tredje behandling af landbrugspakken i Folketinget stort set kun om at få stenet, slagtet, parteret og begravet ministeren for det hele godt og grundigt.
Uafbrudt i over fire stive timer.
Hverken Folketingets formand eller den fungerende formand maner én eneste gang komedianterne i salen til at udvise en mere respektfuld tone, eller på anden måde forsøger at få fremdrift i det mødet egentligt handler om.
For det er jo slet ikke landbrugspakken, der skal behandles. Det er ministeren.
Enige om at være uenige
Forud er syv forskere hevet i høring, og siden er deres timelange buh og bæh, af rød blok blevet gjort til ”klar tale”.
Men det passer ikke. Der er ikke forskningsmæssig enighed om, at en forestående ”miljømæssig katastrofe” er nær.
Derimod er flere forskere enige om, at de manglende ton kvælstof – eller fifleriet, eller den manglende stjerne til en fodnote, som henholdsvis rød og blå blok ynder at kalde pynteriet af miljøgevinsten i landbrugspakken – stort set slet ikke vil kunne måles.
Og klokken 15:22 stemmer Folketinget så landbrugspakken igennem.
Alle er fløjtende ligeglade med miljøet. Just another day at work.
Næse eller gå af
Det må undre, hvad den egentlige dagsorden er for at opføre dette patetiske lystspil for masserne.
Umiddelbart er der ikke stadsfæstet nogen præcedens for, hvornår en minister må gå – eller indkassere en næse.
I 2013 gav Martin Lidegaard (R) ikke Folketinget fyldestgørende oplysninger om et hul i solcelleloven, der ville koste statskassen mellem 430 og 850 millioner kroner over de næste 10 år. Alligevel fik han kun en næse.
Samme år forærede Annette Vilhelmsen (SF) Lisbeth Zornig en million danske skattekroner uden om al almindelig ansøgningsprocedure og for rullende tv. Hun fik bare en næse, og legendariske Uffe Ellemann Jensen (V) er rekordholder med 80 næser.
Hvorfor denne hidsige blodhævn på Eva Kjer Hansen på baggrund af fiktive beregninger, som ingen helt er enige om de formodede konsekvenser af?
Moderne stening
Med hvilken ret eller rimelighed kan folkevalgte politikere indlede dagslange verbale udfald og opføre mediestunt til seriøse samråd for gentagende at stille sin mistillid til en minister til offentlig skue.
I et moderne samfund må der da være en mere intelligent procedure for, at et mistillidsvotum til en minister udløser en eller anden proces, der gør offentlig stening ganske unødvendig.
Oven i købet er der vel – eller burde der da være – en procedure for, at en lov under behandling udsættes eller helt tages af tapetet, når vedkommende, der har udarbejdet loven, ikke nyder partiernes tillid eller på anden måde kan kritiseres.
”Vi stoler ikke på ministeren, der har leveret varen – men vi køber sg pakken alligevel”… Er det folkestyrets måde at gøre os borgere til grin?
EL roser C
I stedet rejser Enhedslistens Pelle Dragested sig i folketingssalen og skamroser de konservative for at stå fast.
– Det er beundringsværdigt, at Det Konservative Folkeparti (C) holder fast, siger han.
– Holder fast? I hvad? I deres politik?
De borgerlige gik til valg med et ret klart signal om, at de ville sikre gaveregn til landbruget.
De ville rulle randzonerne tilbage, de ville tillade grødskæring, og de ville tillade mere gødning for at hæve proteinniveauet i dansk korn igen.
Uanset hvilken farve eller form det regnestykke leveres i, må det være fuldkommen soleklart for enhver med blot syv års skolegang, at mere af det hele naturligvis må afgives fra noget andet.
Men kuløren kommer tilsyneladende alligevel fuldkommen bag på nogen.
Spørgsmålet er derfor, hvem er det, Eva Kjer Hansen har taget med bukserne nede?
C stemmer på pakken
Som borger i dette land, må man spørge sig selv, hvorfor denne charade?
I hvert fald lægger de konservative gladeligt stemmer til landbrugspakken, og er dermed selv med til at forlange pakken gennem en 3. behandling i Folketinget – alene med det formål at stemme loven igennem.
Pakken vedtages, og efterfølgende har de konservative tilsyneladende heller ingen problemer med, at ministeren sidder i skammekrogen og udarbejder endnu en pakke. En tillægspakke til landbrugspakken….
Intet miljø
Denne sag handler overhovedet ikke om miljøet. For nogle handler den formentlig mest om at fremskynde et valg.
Metoden er en uskøn skamløs strategi om at udråbe en helt, og til det formål, hvem er så mere modtagelig end et gammelt parti uden karismatisk leder siden Schlüter.
For den opvisning har Danmark så betalt dyr apanage i politisk spin og embeds-comedy på baggrund af nogle klodsede tabeller.
De konservative flyder lige nu på mediebølgen med gode målinger, men enhver miljøvælger med respekt for sit kryds vil huske på, at C stemte landbrugspakken lige ned i grundvandet.
Og enhver erhvervsvenlig vælger vil huske, at C har taget sine egne så eftertrykkeligt hårdt i røven, at nogen forhåbentlig har taget et mobilbillede af det.
Betal prisen sugar-pape
Faktum er, at miljøet tabte torsdag ved hjælp af de konservative. For de konservative er slet ikke parate til at betale prisen og give danskerne det valg, vi ønsker.
Put your money where your mouth is, sugar-Pape. Betal gildet, og skriv dig ordentlig ind i historien, frem for at gøre dette til et svimlende eksempel på, at demokratiet er tæt på sit sammenbrud.
179 folkevalgte er jo ikke i stand til at styre et land, når de end ikke er i stand til at styre sig selv.
Derfor er det måske tid til at omtænke demokratiet ind i fx Marcus Schmidt’s idé om et ”Direkte demokrati”, hvor 70.000 danskere på skift bistår styret Danmark.
For Folketinget bør være et forum, hvor deltagerne aktivt forsøger at enes og komme frem til at gøre vores samfund bedre, frem for at spotte og marginalisere hinanden i colosseum.
Det vi ser ske lige nu er ulækkert. Det er beskæmmende og skræmmende for et demokrati, at de folkevalgte viser sig som dræbere af natur, men som ikke forstår at ernære sig ved deres eget bytte.
Lad det være slået fast, at det ikke er i orden, at en minister sminker sine oplysninger til Folketinget. Men man må anerkende, at Eva Kjer Hansen har taget sin offentlige henrettelse som en amazone.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
27. februar 2016
Mediegylle tager landbruget som gidsler
Grødskæring er et gysende eksempel på, at dét der ser godt ud på papiret ikke nødvendigvis virker i virkeligheden, siger Søren Christensen.
Bundfrustrerende at medier kører rundt med pærer og æbler på et erfaringsgrundlag fra en 4. sals altankasse, tordner vestjysk landboformand.
Søren Christensen kalder de seneste dages personhetz på miljø- og fødevareministeren for smagløs.
PRESSETEKST & FOTO: ANITA CORPAS for VESTJYSK LANDBOFORENING
– Hvad er det lige, der er så overraskende i den her så svært omtalte landbrugspakke, spør’ formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
Som han ser det, har ministeren blot fulgt Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger, der blandt andet peger på en mere målrettet miljøregulering.
Han kalder derfor de seneste dages personhetz på miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for smagløs.
– Medierne tager landbrugserhvervet som gidsler i den her sag. Og det er bundfrustrerende.
– Det må være rimeligt, at pakken ses i en sammenhæng, og at landbruget bliver godskrevet for den samlede virkning af de indsatser, der er og som bliver sat i værk, påpeger Søren Christensen.
– I stedet kører medierne rundt med pærer og æbler på et erfaringsgrundlag fra en 4. sals altankasse. Det er smagløst, tordner den vestjyske landboformand.
Differentieret indsats
Søren Christensen minder om, at Natur og Landbrugskommissionen udover nye virkemidler og større fleksibilitet netop anbefaler en differentieret kvælstofsregulering.
Han er træt af, at der uafladeligt skal piskes en kedelig stemning op om landbruget.
– Det bringer hele tiden landbruget i en træls situation. Landbruget har brug for ordentlige rammer og ro om vores produktion. Kom tilbage til fakta, opfordrer Søren Christensen.
Kom tilbage til fakta
Landboformanden mener, at landbruget tages som gidsler i sagen, der er baseret på gisninger og løse skrivebordsberegninger.
– Landbruget skal efterhånden navigere på baggrund generelle beregninger og ikke fakta. Vi kan blot sande, at vi har en helt anden oplevelse af virkelighedens natur, siger Søren Christensen.
Han peger på sagen om grødskæring af grøfterne som et gysende eksempel på, at dét der ser godt ud på papiret ikke nødvendigvis virker i virkeligheden.
– Vandløbene gror til med den konsekvens at vandstanden stiger, marker bliver oversvømmede og gør god landbrugsjord til sump. Og fordi vandet ikke kan ledes væk, oplever også mange byboer store problemer.
– Og det er ikke en beregning. Det er fakta, fastslår Søren Christensen.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
17. februar 2016
Vestjyske landmænd er blandt landets mest virkelystne
Mange af de virkelysne landmænd bor i Vestjylland, pointerede Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos SEGES.
De er lidt mere gældsatte, men er også yngre, mere virkelystne og er bedre i stand til at genere overskud.
Sådan karakteriserer erhvervsøkonomisk chef i SEGES de vestjyske landmænd ved Faglig Dag i Vestjysk Landboforening.

PRESSE for VESTJYSK LANDBOFORENING
TEKST & FOTO: ANITA CORPAS
Selvom det ofte er de 1.600 mest kriseramte ud af i alt 11.000 heltidsbedrifter i Danmark, der fylder mest i mediebilledet, udgør unge entreprenante landmænd en fjerdedel af erhvervet.
Og mange af dem bor i Vestjylland.
– De er yngre end gennemsnittet, har større brug end gennemsnittet og er blandt dem med størst entreprenørtrang, og som vil udvikle landbruget fremover, sagde Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening.
De unge landmænd er meget effektive og på trods af en høj gæld er de også i stand til at skabe overskud.
– Mange landmænd der tegner fremtidens landbrug ligger her, pointerede Klaus Kaiser.
Det var økonomichef Søren Behrmann, der havde inviteret kollegaen til at give status fra landbruget og sit bud på fremtiden.
Ligger lunt
Klaus Kaiser påpegede, at den finansielle sektor nu er tilbageholdende med at yde landmænd kredit. Eftersom over 20 procent af de nuværende tab, sker på landbrug, og op mod 25 procent af nedskrivningerne er på landbrug.
In mente, at den største koncentration af både svin og kvæg er i Jylland, så er Nordjylland den mest gældsatte region i landet modsat Sjælland. Vestjylland ligger lunt i midten.
Forskel på risiko
Imidlertid har der været stor forskel på bankernes risikovillighed alt efter hvor man bor i landet.
– Der har været stor forskel på adgangen til kredit, alt efter hvilken bank man har haft kontakt med. Og der er også stor forskel på fra område til område.
– I nogle områder har risikovilligheden været større end i andre. Efter finanskrisen er de rammer, som bankerne opererer inden for, dog blevet meget snævre, så der er nu større ensartethed, pointerede Klaus Kaiser.
De skærpede regler betyder også, at Finanstilsynet værdisætter aktiver lavere end tidligere.
– Bankerne vurderer landbruget mindre solide, end vi selv gør. Kreditvurderinger kommer derfor som regel mere negative ud, end man umiddelbart forstiller sig, sagde Klaus Kaiser.
Vær effektiv og troværdig
De landmænd, der vil sikre sig finanser i fremtiden skal fokusere på at optimere bedriften.
De skal desuden øge effektiviteten, produktiviteten og være bevidst om behovet for likviditet. Og så skal man sikre sig et godt forhold til banken.
– Landmændene skal være opsøgende og lægge kortene på bordet. Det gælder om at skabe tillid og troværdighed omkring sine evner som landmand og virksomhedsleder samt vise, at man har overblik over bedriften.
– Landmanden skal erkende sine styrker og svagheder, lave en plan og sandsynliggøre, at man kan klare sig på sigt og har en troværdig plan for bedriftens fremtid.
– Og så er det selvfølgelig altid vigtigt selv at kunne sige stop, hvis det er helt udsigtsløst, fastslog Klaus Kaiser.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
12. februar 2016
BREAKING: Kalvetilvækst bedre end aktier

Breaking FAGLIG DAG:
Kalveekspert punkterer fodermyte; Kalve genvinder aldrig tabt sul, siger Rikke Engelbrecht, der dokumenterer at småpenge spenderet på nyfødte kalve giver payback på millioner
Presse for Vestjysk Landboforening
200 landmænd til Faglig dag – i billeder
TEKST & FOTO; ANITA CORPAS
Nye studier punkterer myten om, hvad tidligt spildes senere indhentes. Det sker bare ikke. Kalve genvinder aldrig tabt sul.
– Kalvene genvinder aldrig senere i livet en tilvækst, de har mistet inden for de første 8 uger.
– Det betyder, at man ikke senere i kalvens liv kan kompensere for en dårlig start, pointerer Rikke Engelbrecht, kalverådgiver hos Vestjysk Landboforening.
Gennem to studier, hvor kalveeksperten dels har lavet forsøg med to daglige fravænninger af mælk frem for een, dels tester at fodre med mælk og tilskud generøst, påviser hun, at en nænsom og optimal start på et kalveliv giver gevinst hele livet.
– Ekstra foder til 33 kroner giver 600 kroner sparet i kælvningsalder per kvie. Det er en bedre investering end aktier. Og så er to måneders mælkeydelse end ikke medregnet, siger Rikke Engelbrecht.
Lav kælvningsalder
Resultatet er turbokalve, der fordobler tilvæksten inden for to år, er mindre syge, bliver større, kælver tidligere og kan holde tre laktationer.
– Der er absolut ingen gevinst ved at trække kælvningsalderen. Så konkret konkluderer kalveekspert Rikke Engelbrecht på baggrund af sine studier og opfordrer landmændene til fremover at være mere moderne.
– Vi ved, at de dyr der kælver tidligt også får en højere ydelse. Lad være med at være for konservative, siger Rikke Engelbrecht.
Hun forklarer, at på en bedrift med 250 køer betyder den lavere kælvningsalder en gevnist på ca. en million kroner i færre bundne penge i likviditet, mandskabstimer og øget mælkeprodukt
Første gang
For første gang nogen sinde har Rikke Engelbrecht testet et tilskudsfoder til kyllinger på kvæg.
I sommeren 2015 tester hun turboproduktet Top3 Biotonic på 1300 kalve på to vestjyske gårde.
Formålet er at mindske diarre og salmonella.
Resultatet er, at de kalve der får 6 gram Biomin i foderet hver dag får en markant højere tilvækst, bedre gødningskonsistens, færre lungebetændelser, mindre snot og næseflod.
Kalvene opnår et forspring på 10% indenfor de første uger og fordobler tilvæksten med 19% inden de er to år.
– Der er 4-6 cm at hente. I skal investere i tilvækst, og her har især den vestjyske region billige kilo at hente på opdræt, påpeger Rikke Engelbrecht.
Hun finder det helt forfærdeligt, hvis den finansielle sektor vil presse landmændene til at spare sig ud af den situation, landbruget er i nu.
– Hvis I sparer de få kroner på vigtige mineraler og proteiner, så bliver den danske landbrugsproduktion væltet østfra, pointerer Rikke Engelbrecht.
Udviklingen betyder, at Vestjysk Landboforening højst sandsynligt også har nyt med til Faglig Dag om et år.
– Det betyder, at vi næste år dokumenterer den faktuelle gevinst på den øgede mælkeproduktion, fastslår Ida Ringgaard, chef for Produktion.
Yderligere information:
Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4540 9550
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
10. februar 2016
Økologer gidsler i nyt IT system hos Natur Erhvervsstyrelsen
Formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen kalder det grotesk, at økologer ikke kan få deres penge udbetalt på grund af et svagt IT-system. Pressefoto: Anita Corpas
Pressetekst & foto: Vestjysk Landboforening
Nyt IT-system i NaturErhvervsstyrelsen kan ikke håndtere specielle øko-venlige tiltag.
Derfor kan op imod 1300 økologer ikke få udbetalt deres økologitilskud på ca. 75-100 millioner kroner til tiden.
– Grotesk situation at straffe økologer, fordi et IT-system ikke fungerer, fastslår formanden for Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas
Økologistøtte til op imod 75-100 millioner kroner står frosset inde i nyt IT-system hos NaturErhvervsstyrelsen, fordi et nyt IT-system ikke kan håndtere specielle øko-venlige tiltag.
Imidlertid er de store udbetalingsproblemer en opdagelse de enkelte landmænd selv har måttet erfare, siger formand for Vestjysk Landboforening.
– Det er en nyhed, jeg får, da jeg henvender mig for at høre, hvor pengene bliver af, siger Søren Christensen, der som økologisk kvægproducent selv har knapt en million kroner i klemme i IT-systemet.
A conto løsning
Landboformanden finder myndighedernes fremgangsmåde helt uacceptabel.
– Det er simpelthen ikke i orden at trække betalingerne op til fem måneder uden hverken at give os besked eller finde en løsning.
– Derfor bør pengene udbetales a conto, fastslår Søren Christensen.
Han peger på, at de manglende udbetalinger straffer økologer på likviditeten.
– Man beder os påtage os en samfundsopgave, og så straffer man os på pengepungen. Det er så grotesk, siger han.
Rammer 1300 økologer
Situationen antages at ramme cirka 1300 økologiske landmænd, vurderer økologichef hos SEGES, Kirsten Holst.
Årsagen er, at det nye IT-system ikke kan håndtere de specielle økologiske tiltag som fx naturpleje, reduceret kvælstof eller ansøgninger om støtte, der er regulerede efter kontrolbesøg.
– Det er især landmænd med store græsarealer, naturpleje, frugt og bær, der bliver ramt af de manglende udbetalinger, siger Kirsten Holst.
Hun forklarer, at NaturErhversstyrelsen med det nye system nu skal effektuere de manglende udbetalinger manuelt.
Et arbejde, der formentlig skubber udbetalingerne frem til april-maj måned, hvilket normalt ellers sker allerede i december og januar.
Yderligere information:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264
Kirsten Holst, økologichef i SEGES, direkte telefon 2093 0965
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
3. februar 2016
Svinemanérer sikrer gode resultater i staldene
Slotsejer Svend Brodersen fra Sønderjylland fortæller om sit økosats til 90 millioner kroner ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening. Pressefoto: Gram Slot
Årets Faglige dag i Vestjysk Landboforeningen handler om at blive selvforsynende. Både på dyr, foder og pengesedler.
Det betyder nye tavlemanérer, det nye sort i majshøst og nye økonomivisioner. På dagen giver indehaver af Gram Slot desuden landmændene et boost med hjem om at turde.
PRESSE: Optakt Faglig Dag Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas
– Ingen tænder på udskrifter trukket fra en PC, heller ikke selvom de er i farver, pointerer Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening.
Sammen med udviklingsdirektør i Agrovi; Nicolaj Nørgaard vil hun ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening den 10. februar i Rofi centret introducere den klassiske skoletavle for landmændene.
– Ugens statistik på computeren har det med at blive til et ”nå”. Derfor skal tallene i stedet op på en tavle for at gøre resultaterne synlige.
For når medarbejderne ser tallene på døde kalve eller en vigende mælkemængde sammenlignet med forgange uger motiverer det til at forbedre indsatsen, mener Ida Ringgaard.
– Når man skriver sine resultater op på en tavle, så gør negative tal ondt. Metoden inddrager medarbejderne og giver ejerskab til resultaterne.
– Det er en meget effektfuld procedure, svineproducenter gør meget ud af. Det kan vi godt lære af i kvægstaldene, siger Ida Ringgaard.
Rundt om produktion
Vestjysk Landboforening har i år desuden inviteret Byggeri og Teknik til at fortælle om varmeforsyning på gården og de forskellige tilskudsmuligheder.
Mens SvineRådgivningen stiller med varme tips om egenproduktion af polte og fokus på fremtidens korn i svinefoderet. Heri hører blandt andet rug og hestebønner, hvilket planteavlskonsulent Anders Smedemand Musse fra Sønderjysk Landboforening vil fortælle, hvordan dyrkes mest optimalt.
Råd til gæld
Imidlertid er det ganske svært at være selvforsynende med penge i landbruget t i øjeblikket, erkender økonomichef Søren Behrmann.
– Det er for så vidt heller ikke et mål i sig selv at bliver selvforsynende med penge. Det er fint med lidt gæld, når blot der er fleksibilitet til at stå imod dårlige tider, pointerer han.
Til Faglig dag suppleres Søren Behrmann af erhvervsøkonomisk chef i SEGES; Klaus Kaiser.
Landmændene får ikke blot et rids over de nuværende økonomiske vilkår, men også et bud på, hvordan perspektiverne for landbruget ser ud på lidt længere sigt.
Slot til 90 millioner
Endelig runder øko-landmand og slotsejer Svend Brodersen fra Gram i Sønderjylland den faglige dag af med at give landmændene et boost med hjem om at turde.
For knapt 10 år siden købte han og hustruen Sanne, Gram Slot med 440 hektar landbrugsjord til 90 millioner kroner.
Ønsket var skabe et levende landbrug, drevet med respekt for naturen og fokus på dyrevelfærd med produkter af helt unik kvalitet.
Gram Slot er blevet rammen om et spændende liv for familien og favner i dag alt fra kunstnere, erhvervsliv og helt almindelige mennesker. Sidste år gæstede 120.000 besøgende stedet.
– Landbrugsproduktion er i dag en vindersag, for det at skabe kvalitetsfødevarer er den største trend i hele verden.
– Der har aldrig været så mange fantastiske muligheder for at drive landbrug som nu. Derfor skal man gribe ideerne, se positivt på mulighederne og sætte dagsordenen for at skabe vækst.
– Det kan sagtens lade sig gøre, pointerer Svend Brodersen.
Tid & sted:
Onsdag den 10. februar kl. 09:00-15:15
Rofi Centret, Kirkevej 26 . 6950 Ringkøbing
Yderligere oplysninger:
Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
2. februar 2016
PRESSE: Fødevarepark Skjern Enge
Fra venstre er det Erling Bonde, Søren Christensen fra Økogårdene, Ronnie Jensen, og Vang Aage Jensen fra Funkisfood og Bent Graakjær fra Westergaards Hotel. Privatfoto.
Lokale fødevarevirksomheder skaber nyt madmekka i Velux’ fabrik ved Borris
PRESSEMEDDELESE: Fødevarepark Skjern Enge
Vestjyllands tunge fødevarevirksomheder går sammen om nyt centrum for kvalitetsfødevarer.
Henover julen er Økogårdene Skjern Enge, Westergaards Hotel i Videbæk og Funkisfood i Tarm gået sammen om at opkøbe Velux’ nedlagte fabrik ved Borris i Vestjylland.
Samtidig har de tre vestjyske virksomheder etableret selskabet; Fødevarepark Skjern Enge, der skal være et nyt centrum for kvalitetsfødevarer.
– Vi har Danmarks største kommuneareal med mange små producenter og iværksættere af fødevarer i høj kvalitet.
– Det stiller krav til, at vi hjælper hinanden med netværk og med kapacitet, siger Ronnie Jensen, medindehaver af Funkisfood og direktør for det nye selskab; Fødevarepark Skjern Enge.
Rugekasse for producenter
Initiativet falder i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes formulerede indsats på at udvikle kvalitetsfødevarer i kommunen.
– Vi er en af de få kommuner i landet, der rent faktisk har en formuleret politik om at fremme fødevareerhvervet og et ønske om at være Danmarks bedste spisekammer, siger Ronnie Jensen.
Han forklarer, at formålet med fødevareparken er at skabe en samarbejdsplatform og et omdrejningscentrum for alle mulige aktiviteter på fødevareområdet.
– Stedet skal være ramme om at producere, idéudvikle og samarbejde lokalt på området for gode fødevarer både for iværksættere og for etablerede virksomheder.
Fødevarepark Skjern Enge bliver indrettet med produktions-, kontor- og mødefaciliteter, ligesom det bliver muligt at etablere lager og pakkerum.
Der er allerede indgået aftale med yderligere et par lejere, foruden der i øjeblikket er dialog med flere interesserede om lejemål.
Tunge fødevaredrenge bag
Bag hele ideen står Økogårdene Skjern Enge, der på få år har etableret en betydelig leverance af fødevarer i høj kvalitet til flere tusinde forbrugere over hele Danmark.
– Egentlig var det behovet for lagerkapacitet, der fik os til at se på Velux bygningerne, siger Erling Bonde, direktør for Økogårdene i Skjern-Enge.
Økogårdene står bl.a til at distribuere et nyt havregrynsprodukt i samarbejde med Funkisfood og manglede plads til at opbevare kornet. Nu bliver der skabt både lager og arbejdspladser.
Arbejde smitter
Netop udsigt til at skabe arbejdspladser har fået Bent Graakjær, indehaver af Westergaards Hotel med i samarbejdet.
– Det er afgørende at skabe flere arbejdspladser i det vestjyske. Det smitter positivt af på os alle sammen, pointerer Bent Graakjær, der selv er en kendt fortaler for autenticitet og lokalkolorit.
Hotellet har bidraget til vestjysk fødevareopmærksomhed med alt fra michelinaftener til maddonationer for hjemløse. Bent Graakjær er også formand for Regional Madkultur Vestjylland.
Partnerne har desuden selv valgt Ronnie Jensen som direktør for det hele.
Ronnie Jensen har en årelang baggrund i detailhandlen bla. produktchef i Dansk Supermarked.
I august sidste år vendte han imidlertid hjem til det vestjyske for at indtræde som medindehaver i familiefirmaet Funkisfood, der er specialister i at udvikle og sælge vestjyske kvalitetsfødevarer til detailledet.
– Regn med en fødevareplatform, hvor vi i fællesskab udvikler og brander vestjyske fødevareprodukter, som ingen evner på egen hånd, fastslår Ronnie Jensen.
Yderligere information:
Ronnie Jensen, direktør for Fødevarepark Skjern Enge. Direkte telefon 2121 0200.
FAKTABOX:
Fødevarepark Skjern Enge ved Borris råder over ca. 10.000 m2, hvoraf de omkring 760 m2 er kontorfaciliteter. De første aktiviteter forventes at påbegynde primo 2016.
Økogårdene Skjern Enge sælger og distribuerer kød fra okse, gris, og lam, forarbejdet af Slagter Sørensen & Co i Videbæk. Egns‐oste fra Thiese Mejeri. Øko‐æg, gulerødder, havregryn og melprodukter til hele Danmark. Økogårdene Skjern Enge er etableret af øko-landmændene Søren Christensen og Erling Bonde.
Westergaards Hotel ligger i Videbæk, i hjertet af Vestjylland mellem Herning og Ringkøbing og er ejet af Hildigunn og Bent Graakjær. Hotellet er indbegrebet af en hygge og atmosfære, hvor gastronomi og lokale råvarer er i højsædet, uanset om det er til hverdag eller fest.
Funkisfood er et engrosselskab med eget blanderi og pakkeri af over 150 varenumre med alt fra müsli, topping og grød til rene produkter som bl.a nødder, mandler og chiafrø.
Funkisfood producerer både Private Label og egne brands som Lev Godt, Lev Økologisk og Spis Økologisk.
Funkisfood er ejet af Ronnie Jensen og Inga og Vagn Aage Jensen.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
2. februar 2016
Et ord er et ord, når det kommer fra anden sal
25-års jubilar Jette Ladekjær er kommet fast hos flere landmand i mere end 15 år. Foto: Anita Corpas

55-årige revisorassistent Jette Ladekjær kan første januar fejre 25 års jubilæum hos Vestjysk Landboforening.
Et ord er et ord, når først det kommer fra Jette, siger kolleger omkring hende.
PRESSETEKST & FOTO for VESTJYSK LANDBFORENING
Af Anita Corpas
Der står nærmest et æreskodex omkring Jette Ladekjær. Her er et ord – et ord, når først det kommer fra Jette Ladekjær. For hun er så afgjort ikke et sludrechatol og buldrer aldrig ud med noget, der ikke er fuldkommen velovervejet.
Sådan lyder den klare karakteristik fra kolleger omkring jubilaren, der den 1. januar kan fejre 25 år som revisorassistent hos Vestjysk Landboforening,
Pædagogik til landmænd
Jette Ladekjær er 55 år og stammer fra Herborg, hvor hun er vokset op på et blandet landbrug med drømmen om at blive pædagog.
Imidlertid bliver det områdets landmænd, der ender med at få gavn af Jettes oplysende evner. I halvfemserne var hun blandt initiativtagerne til at indføre regnskabsservicen; farmsekretærer. En tjeneste, hvor revisorassistenter kører ud til kunderne og bogfører på stedet.
– Det er dejligt at køre ud til kunderne. Det giver et tættere forhold til regnskaberne, og et rigtig godt overblik over, hvordan virksomheden kører, siger Jette Ladekjær.
Udover at være primusmotor på farmsekretær tilbuddet har Jette Ladekjær også været med til at implementere bankdata og været en del af foreningens regnskabsfaglige udvalg.
Jette Ladekjær er kommet fast hos flere landmand i mere end 15 år. Og hun er glad for muligheden for indimellem at komme ned fra økonomiafdelingen på anden sal og ud i virkeligheden.
– På den måde beholder landmændene altid alle bilag på bedriften, og når de så ved, at jeg har været der, så kommer der altid lidt ro på igen, siger hun. Og da hun smiler forstår man, hvorfor mange landmænd finder det trygt at lægge bedriftens tal i hendes hænder.
Sidste i Videbæk
Jette Ladekjær er den midterste ud af en søskendefolk på fem og kom efter endt skolegang på handlesskole i Skjern, hvorefter hun kom i lære hos radio og tv-importør Jørgen Juhl Hansen.
I 1991 bliver hun den sidste kontoransatte hos Videbækegnens Landboforening, der siden fusionerer med Vestjysk Landboforening.
Hun er gift med Mogens Ladekjær, som arbejder hos grossistvirksomheden Grene Danmark A/S. Parret har hele livet boet på en nedlagt landbrugsejendom i Rækker Mølle med god plads til børnene Jeanette på 31, Dennis på 28 og Elisabeth på 22 år og nu også to børnebørn.
I begyndelsen af året flyttede Jette og Mogens imidlertid til Ringkøbing og nyder hver dag en god snak og en rask spadseretur langs fjorden efter arbejde.
Ivrig gymnast
Gymnastik har alle år været Jette Ladekjærs foretrukne fritidsaktivitet. Dels som aktiv gymnast og leder, dels som formand for gymnastikudvalget i Række Mølle GUF. Men Jette er også fiks på hænderne og kan li at sy, strikke og nørkle med papirklip.
Ferie i det danske
Familien foretrækker ferier i Danmark. I mange år i campingvogn, men i de seneste mange år samles hele familien i sommerhus kombineret med små afstikkere til varmen om efteråret.
Det seneste halve år har Jette Ladekjær været sygemeldt med kræft, men er så småt ved at vende stærkt tilbage, og hun regner med at være at finde på sin faste plads i begyndelsen af det nye år. Men planer om jobskifte er der ingen af.
– Selvfølgelig er det helt vildt at der er gået 25 år. Men Vestjysk Landboforening er en alsidig arbejdsplads. Arbejdet varierer uafbrudt, og jeg har meget dejlige kolleger.
– Tiderne ændrer sig hele tiden, der kommer nye regler, nye kunder og jeg kan få alle de nye udfordringer, jeg har lyst til. Der er bestemt ingen grund til at skifte, fastslår Jette Ladekjær.
Vestjysk Landboforening er vært ved reception for kunder med relation til Jette, samt kolleger og familie fredag den 15. Januar 2016 kl. 12:30
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
1. februar 2016

Forfatter: Anita Cramer Corpas

Lokale fødevarevirksomheder skaber nyt madmekka i Velux’ fabrik ved Borris