Ældresagen Nu

Medlemsblad ÆLDRESAGEN NU oktober 2015
Sønderhofest på Fanø

http://magasin.aeldresagen.dk/aeldresagen/816/52


© Fotograf Anita Corpas

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Fotos for Ældresagen: Lyden af Fanø

    Fotos for Ældresagen: Lyden af Fanø

    Ældresagen Nu

    Medlemsblad ÆLDRESAGEN NU oktober 2015
    Sønderhofest på Fanø

    http://magasin.aeldresagen.dk/aeldresagen/816/52


    © Fotograf Anita Corpas

  • Vestjysk kødsucces kræver nye roller i stærkt samarbejde

    Vestjysk kødsucces kræver nye roller i stærkt samarbejde

    © Foto: Anita Corpas
    © Pressefoto: Anita Corpas

    Det vestjyske producentsamarbejde; Økogårdene Skjern Enge overtager ejerskabet til den virtuelle slagterbutik slagtersørensen.dk

    PRESSETEKST & FOTO: Økogårdene Skjern Enge

    Økogårdene Skjern Enge overtager den virtuelle slagterbutik og markedsføringen af slagtersørensen.dk fra slagtermester Nicolai Sørensen i Videbæk.

    Årsagen er en overvældende efterspørgsel på kvalitetskød og vestjyske egnsprodukter.
    En popularitet, der gør, at de to forretninger nu styrker deres position på markedet med nye roller.

    – Gennem fire år har vi haft et stærkt samarbejde med slagter Sørensen. Nu udvikler begge forretninger sig så hurtigt, at vi må optimere vores forretningsmodel, siger Erling Bonde, direktør i Økogårdene Skjern Enge.

    Det betyder, at Økogårdene Skjern Enge, der er ejet af kød- og svineproducenterne Søren Christensen og Erling Bonde overtager al markedsføring og den fremtidig drift af webshoppen slagtersørensen.dk foruden alt engroshandel.

    – Økogårdenes slagteriprodukter fortsætter uændret med at blive forarbejdet under Slagter Sørensen kyndige kniv, pointerer Erling Bonde.

    Han forklarer, at slagterbutikken stadig vil være at finde på den sædvanlige webadresse, også selvom den i løbet af efteråret ændrer navn til økogårdene.dk.

    Oplevelse

    Imidlertid er de nye roller en nødvendighed både for at kunne imødekomme efterspørgslen og for at begge business kan få plads til vokse.

    – Økogårdene Skjern Enge har etableret kontor i det nye innovationscenter Innovest i Skjern, og vi har udvidet vores aktiviteter med guidede oplevelsesture hos de vestjyske producenter, siger Erling Bonde.

    Alt i mens har Slagter Sørensen indgået kompagniskab med en kollega og bygger 260m2 nyt håndværksslagteri, der står klar i Videbæk til november.

    Kvalitetseventyr

    Den virtuelle slagterbutik har i dag omkring 2000 faste private kunder fordelt over hele landet.
    Derudover er Økogårdene Skjern Enge i seriøse forhandlinger med butikker i Torvehallerne i København.

    Endelig løftes sløret for, at forretningen er i færd med udvikle et morgensmadsprodukt til salg i detailledet med økologiske og glutenfri gryn.

    Yderligere oplysninger:
    Erling Bonde, direktør i Økogårdene Skjern Enge – direkte telefon 2217 4551

  • Med en mac og en smartphone har du dit eget newsroom

    Med en mac og en smartphone har du dit eget newsroom

    Mediernes monopol er brudt. Nutidens fotografer er datidens typografer. Markedet er ved at forsvinde under de skrivende, freelancere som fastansatte. Video og webtv er det nye surviving medie.

    Sådan lød Jyskbank.tv kommunikationsdirektørens nådesløse vision for mediernes  fremtid.

    PRESSEARR:  DANSKE FØDEVARE- OG LANDBRUGSJOURNALISTER

    Tekst & foto; Anita Corpas

    Novo Nordisk, Mærsk, Årstiderne og Jyske Bank. Stadig flere større virksomheder satser på deres eget Brand Newsroom.

    – For med en mac og en smartphone har du dit eget newsroom. Det er alt for dyrt at leje ind.

    Kommunikationsdirektør for Jyske Bank Tv, Lasse Høgfeldt var nådesløs i sin vision for mediernes  fremtid.

    – Mediernes monopol er endegyldigt brudt. When you can’t rely on the media, you become a media, fastslog han og pointerede, at det lige er, hvad stadig flere virksomheder gør.

    Danske Fødevare og Landbrugsjournalister fik ved sit arrangement for medlemmer et helt unikt kik ind i produktionen af Jyskebank.tv.

    Markedet forsvinder

    Gennem snart syv år har banken fra sin location i Silkeborg dagligt sendt finansielle nyheder og økonomiske baggrundshistorier, foruden oplysende og underholdende journalistiske indslag fra ind- og udland.

    – Nutidens fotografer er datidens typografer. Markedet er ved at forsvinde under de skrivende, freelancere som fastansatte, sagde Lasse Høgfeldt og pegede på, at US-præsident Barack Obama to dage efter sin State of Unions tale kun gav tre interviews.

    De tre udvalgte var YouTube stjerner og videobloggere kendt for videnskab, make-up tutorials, og for at spise cornflakes siddende i et badekar.

    Men der var ingen fine fornemmelser hos præsidenten, for hver af disse tre har over 20 millioner viewers.

    Det er dén virkelighed, jyskebank.tv forholder sig til.

    – Vi bygger vores eget publikum og fokuserer på, at folk hellere vil se video om, hvordan deres iPhone virker end læse om det.

    – På facebook deler vi den gode historie, det fortællende univers – ikke facts and figueres.

    Lukkede alt print

    Hos Jyske Bank tror de kun på video og lukkede i 2008 alt print. Også deres meget populære Jysk Bank Nyt der udkom til 200.000 husstande.

    – For med et tiltag som dette, er vi nødt til at fokusere. Vores grundidé er; think like a Publisher. Vi tager altid udgangspunkt i, at vi er journalister, og vi taler altid om, hvad det er, seerne vil have, sagde Lasse Høgfeldt og afslørede, at den nye ambition er at vinde en cawling.

    10-12 journalistiske medarbejdere i Jyskebank.tv producerer årligt ca. 500-1000 videoer. Udover licens, faciliteter og udstyr koster det mellem 1 og 3 millioner kroner plus lønomkostninger at holde webkanalen i luften.

    Vandt pris igen

    Jyskebank.tv har gennem årene vundet adskillige internationale priser for sit webtv og sin kommunikation.

    Ved Digital Communication Awards netop afhold i september i Berlin – også kaldet EM i Kommunikation – vandt Jyskbank.tv hele tre trofæer i kategorierne ”Bedste Online Newsroom”, ”Bedste Intranet”, og ”Bedste Video-Channel”.

     

  • Lokalreaktion: 20 års forarmelse af jorden er slut

    Lokalreaktion: 20 års forarmelse af jorden er slut

    Vestjysk Landbforening © Pressefoto: Anita Corpas
    Vestjysk Landbforening © Pressefoto: Anita Corpas

    Det bli’r dejligt at dyrke godt korn igen, siger Niels Chr. Poulsen, planteavler og medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.

    PRESSETEKT & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    Eva Kjer Hansen (V) sender forslag i høring om at gødningsnormerne hæves allerede fra næste år.

    – Det er en voldsom tilfredsstillelse, at ministeren nu stopper kravet om, at landmænd skal udsulte jorden, siger Niels Chr. Poulsen, planteavler og medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.

    Tekst & foto; Anita Corpas

    Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har netop sendt forslag i høring om at gødningsnormerne hæves allerede fra næste år.

    – Det er langt om længe og meget glædeligt, at ministeren nu ændrer på gødningsnormerne, siger Niels Chr. Poulsen, planteavler og medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.

    Han forklarer, at danske landmænd med stor frustration i over 20 år og efter politiske krav tiltagende har udpint jorden.

    – Det har betydet to milliarder kroner i samlet tab om året i henholdsvis manglende udbytte og ekstra udgifter til køb af proteiner i udlandet.

    – Det har haft det ydmygende resultatet, at kvaliteten af dansk korn i år er målt til noget nær det ringeste i hele Europa, siger Niels Chr. Poulsen, der som landmand har haft det rigtig skidt med at pine jorden og se planterne mangle næring.

    – Det er en voldsom tilfredsstillelse igen at måtte pleje vores marker, så planterne kan gro og udvikle sig optimalt, siger han.

    Politikere snydt

    Krav om gødningsnormer blev indført for over 20 år siden, men det har aldrig været meningen, at undergøde i så stor stil, siger Niels Gylsen Buch, teamleder i Planteavl hos Vestjysk Landboforening.

    – Politikerne er blevet snydt undervejs. De har aldrig set det fulde billede, men har kun set tal på kort sigt.

    – Det betyder, at jorden nu er undergødsket med over 20 procent, så den i dag er udsultet og forarmet. Det har aldrig været meningen, siger Niels Buch.

    Også lært gode ting

    Imidlertid har gødningsnormerne også bidraget med noget godt.

    – Nu får vi mulighed for at genopbygge jordens frugtbarhed, og det er svært tiltrængt.

    – Men tag ikke fejl. Vi har også lært gode ting som at holde jorden plantedækket og bruge efterafgrøder. Men undergødning har været et meget dyrt virkemiddel i forhold til at beregne udvaskning, understreger Niels Buch, der sagtens kan forstå, hvis budskabet kun bringer forsigtig jysk optimisme hos landmændene.

    Kun forsigtig glæde

    – Vi skal huske, at vandplan II er i høring. Så selvom vi får lempelser nu, kan der meget vel komme restriktioner, der rammer andre langt mere restriktivt.

    – Og vi er slet ikke i mål endnu i forhold til miljøregulering, så længe de modeller, der anvendes til beregning, stadig har så usandsynlig lav statisk sikkerhed, pointerer Niels Buch.

  • NYT om Navne hos Vestjysk Landboforening

    NYT om Navne hos Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Mægler optimerer med ny ejendomsmægler

    © Foto: Anita Corpas

    Vestjysk Mægler har per 1. september ansat 31-årige Mie Hounsgaard Mikkelsen i en nyoprettet stilling som ejendomsmægler.

    Mie Mikkelsen kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver gennem 12 år hos Nykredit i Herning med erhverv og landbrug som speciale.

    Her har hun primært rådgivet landmænd og erhvervskunder i Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Holstebro og Struer kommuner, foruden foretaget ejendomsvurderinger for Nykredit.

    Udover sin økonomiuddannelse som finansiel rådgiver er Mie Mikkelsen også i 2009 uddannet ejendomsmægler. I sit kommende virke bliver det primært landbrugsejendomme hun får som ansvarsområde.

    Privat er Mie Mikkelsen gift med Jimmi, der er projektleder ved Siemens, og parret bor i Nr. Felding med døtrene Lærke og Linea på henholdsvis tre og fem år.

    Vestjysk Mægler består desuden af ejendomsmægler MDE og chef for ejendomsgruppen Per Christensen, ejendomsmægler MDE Olav Kristensen, ejendomsassistent Maibritt Jeppesen og sekretær Lene Gaarde.

    Udover fællesskabet med De Grønne Mæglere er Vestjysk Mægler også medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening.

    © Foto: Anita Corpas
    © Foto: Anita Corpas

    Talnørd skal give landmænd statistik om bedriften

    Vestjysk Landboforening har per 15. September ansat 25 årige Line Lykkegaard Nøhr i en nyoprettet stilling som rådgiverassistent for produktion.

    Line Lykkegaard Nøhr er nyuddannet jordbrugsteknolog fra Vejlby landbrugsskole med speciale i Kvæg.

    Hendes arbejdsområde hos produktion i Vestjysk Landboforening bliver på tværs af fagene kvæg, planter og driftsøkonomi med at nørde med tal og statistikker.

    Formålet er give landmændene system og større overblik over aktuelle produktionstal. Resultaterne skal gerne bidrage med viden om udviklingen på de enkelte bedrifter, så  landmænd, der eventuelt ønsker at optimere eller trimme deres bedrifter, har klare fakta at arbejde ud fra.

    Oprindeligt er Line Lykkegaard Nøhr uddannet landmand og kommer fra Ans i Midtjylland.
    Hun bor i Ørnhøj med sin kæreste Jeppe, der er agrarøkonom og ansat på en kvæggård i området.

  • Med på det sidste nye med det samme

    Med på det sidste nye med det samme

    © Foto: Anita Corpas
    © Foto: Anita Corpas

    Lene Pedersen overtog sidste år svigermors manuelle bogføringssystem. Men sådan skulle regnskabet ikke føres fremover. 

    Lene Pedersen overtog sidste sommer ansvaret for bogføringen på IS Olesgaard fra svigermor, som altid har ført en manuel kassebog.
    – Jeg ville med på den nyeste elektroniske løsning med det samme, siger hun.

    VESTJYSK LBF. FORUD FOR Intro-møde om SUMMAX 

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Den absolut største fordel bogføringssystemet Summax er tilgængeligheden, mener Lene Pedersen.

    Hun er gift med Thomas, der sammen med sin bror Christian og deres far Peter ejer svinebedriften IS Olesgaard.

    – Det er en kæmpe fordel, at Thomas kan finde faktura frem i det online system via sin mobil, og det kan svigerfar også, hvis han vil.

    – Alle har adgang til de samme bilag. Det er en ret stor fordel, når der er tre ejere, siger Lene Pedersen.

    Sidste sommer blev hun ansat 10 timer om ugen i bedriftens kontor og overtog ansvaret for blandt andet regnskabet efter sin svigermor.

    – Hun havde hidtil ført et manuelt kassebogssystem. Sådan et system skulle det ikke være.

    – Jeg vidste bare, at jeg gerne ville med på den nyeste elektroniske løsning med det samme, siger Lene Pedersen.

    Fungerer perfekt

    I godt et år har Lene Pedersen indlæst faktura og overført bilag til e-arkiv. Hun betaler faktura, men fletter ikke kontoudtog med banken, og hun konterer heller ikke selv bilag eller fører regnskab via Ø90.

    Det tager Tove Martinsen i Økonomi i Vestjysk Landboforening sig af.

    – Med tre små børn i alderen fra 3 til 11 år passer det mig godt at have et tæt samarbejde med vores regnskabsassistent i landboforeningen, pointerer Lene Pedersen.

    Ipad er ekstra skærm

    Investeringen har derfor begrænset sig til en ny printer og scanner. Foreløbig klarer hun sig med sin IPad som skærm nummer to.

    – Så kan jeg se mails med faktura på Ipad, mens jeg arkiverer i e-arkiv fra min computer. Det fungerer rigtig godt.

    – Jeg synes egentlig, at jeg er fløjet ind i systemet, siger Lene Pedersen.

    Ikke bange for tal

    Hun er bankuddannet og arbejder 30 timer om ugen i vestjyskBank i Skjern. Hun afviser derfor ikke, at hun kan have lettere ved talsystemer end de fleste.

    – Jeg selvfølgelig ikke talforskrækket, men ellers virker systemet meget overskueligt og enkelt. Der har ikke været de store udfordringer, og jeg har ikke haft brug for meget ekstern hjælp.

    – Arbejdet med at scanne ind og arkivere i e-arkiv er ikke svært, påpeger hun.

    Lene Pedersen er ikke umiddelbart bekymret over det papirløse it-system.
    – Jeg stoler på, at bilagene er gemt i systemet online.

    – Jeg ville være langt mere betænkelig, hvis bilagene kun lå på min egen computer.
    – Og så er det rart ikke at overtage jobbet med at sende bilag i store kuverter. Det besvær er jeg da heldigvis sluppet for, pointerer Lene Pedersen.

    Fakta

    IS Olesgaard er ejet af Thomas, Christian og Peter Pedersen og omfatter 1050 søer med i alt 9000 slagtesvin og 22.000 30-kilos grise om året fordelt på fem gårde. Udover de tre ejere beskæftiges fem ansatte og driver samlet 438 hektar.

  • Landboformand jubler: Nu er det endeligt slut med randzoner

    Landboformand jubler: Nu er det endeligt slut med randzoner

    © Foto: Anita Corpas
    © Foto: Anita Corpas

    PRESSE TEKST, FOTO OG VIDEO;  VESTJYSK LANDBOFORENING

    Vi har kæmpet bravt, og vi har kæmpet længe. Nu er det endeligt slut med randzonerne, og det er en god fornemmelse, siger en glad Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen begraver nu endeligt den udskældte randzonelov.

    Loven om at landmænd fortsat skal tvinges til en 10 meter dyrkningsfri zone omkring vandløb og søer på deres jorder, er sendt i høring med krav om, at loven skal ophæves.

    – Det er glædeligt, at regeringen holder sit løfte. Vi har kæmpet bravt, og vi har kæmpet længe for at gøre opmærksom på, hvilke problemer den lov har givet os, siger Søren Christensen.

    Han er begejstret for budskabet om randzonernes endeligt, og han ser frem til, forslaget efter en høringsperiode bliver en realitet i løbet af efteråret

    – Jeg har en god mavefornemmelse af, at der sker det rigtige. Og det har vi haft brug for i lang tid.

    – Det kan godt være, at det giver nogle år med nye udfordringer, men sådan er det.

    – Nu får vi får lov at dyrke den jord, vi har. Og det er rigtig vigtigt, pointerer Søren Christensen.

    Indtil lovændringen er gennemført skal landmænd fortsat have randzoner.

    Initiativet med at ophæve randzoneloven er en del af den såkaldte 16-punkts plan for landbruget, som VKO fremlagde i november sidste år efter at op mod 50.000 hektar landbrugsjord har været taget ud af produktion.

    Ingen miljøeffekt
    Imidlertid har randzoneloven ikke været ordentlig, faglig funderet, vurderer Landbrug og Fødevarer.

    Blandt andet viser et nyt notat fra DCA ved Aarhus Universitet, at effekten af randzonerne er langt lavere end antaget i de oprindelige beregningsmodeller.

    Danmark er desuden det eneste land i EU, som har indført krav om randzoner i lovgivningen. At de nu bliver fjernet vil højst sandsynligt forbedre Danmarks konkurrenceevne, vurderer brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

    Landbrug & Fødevarer har sideløbende med den politiske indsats anlagt en tung, principiel retssag om randzonerne, som lige nu ligger i Østre Landsret ud fra den opfattelse, at randzonerne kan betegnes som grundlovsstridig ekspropriation.

    Yderligere oplysninger:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264

  • Nyt system erstatter 22 ringbind

    Nyt system erstatter 22 ringbind

    Dorthe KrogsgaardSupersmart. Nu. Så enkelt kan det siges. Men undervejs har jeg været ved at rive håret af mig selv, siger Dorthe Krogsgaard om brugen af regnskabsprogrammet Summax.

    Vestjysk Lbf. forud for Intro-møde om SUMMAX 

    Tekst og foto; Anita Corpas

    ”Det sparer vildt med tid. Det er automatisk og simpelthen supersmart”.

    Dorthe Krogsgaard, landmandskone og regnskabsansvarlig på fuldtid for bedriften ”Mogensgaard” på Holmsland gennem 20 år med 10 selskaber og tre produktionsformer er ramt af spritny regnskabsteknologi.

    Hun anbefaler varmt brugen af det nye system Summax.
    Imidlertid har vejen frem til de fine anbefalinger ikke været den rene vals gennem bonderoser.

    – Jeg har været ved at droppe systemet flere gange. Det er en helt ny måde at tænke på.
    – Puh, jeg har været ved at rive håret af mig selv, siger Dorthe Krogsgaard, hvis bedrift var blandt de første på vestkysten til at gå hele vejen med både e-faktura og overførsler fra bankdata og foderstof.

    Ring til en ven
    – Men nu anbefaler jeg det til alle, siger hun, men opfordrer kolleger til at bruge deres netværk.
    – Tænk enkelt og logisk og brug dine kolleger som support. Gå ikke i gang alene.

    – Koncentrer dig om et enkelt bilag. Tag fx en faktura og kør den igennem hele systemet, ellers er det alt for let at fare vild, understreger Dorthe Krogsgaard.

    Nul papirer
    Regnskabsprogrammet Summax taler hundrede procent sammen med Ø90, som er et konteringssystem mange landmænd allerede benytter sig af.

    Summax modtager faktura, bankdata, opretter fortløbende bilagsnumre, konterer og betaler regninger helt automatisk.

    Systemet kan selv aflæse e-faktura, pdf- og indscannede faktura.

    Alle bilag bliver lagret elektronisk, og det har betydet et farvel til bedriftens 22 ringbind med bilag.

    – Vi slæbte os en pukkel til med alle de ringbind til vores revisor. I dag er der ingen papirer, det er supergodt.

    – Det sparer mig for en masse tid, og jeg har fået en hel anden arbejdsgang med et bedre overblik, siger Dorthe Krogsgaard.

    Hun tilføjer; at det giver tryghed og hurtig support, når revisorassistent og revisor også har elektronisk adgang til alle bilag.

    Dorthe Krogsgaard begyndte med Summax for lidt under et år siden og har nu fået det implementeret på alle familiens selskaber.

    – Det er enten eller. Det går ikke i mit hoved med nye og gamle systemer. Og pengene er da kommet fra de, vi sælger grise til.

    – Så jo, jeg stoler på systemet…. Sådan da. Vi gemmer alligevel bilagene lidt endnu – for hvis nu…

    Fakta

    Mogensgaard er ejet af Dorthe og Asger Krogsgaard på Holmsland og omfatter i alt 10 selskaber for slagtesvin, sohold og markdrift med tilsammen 1700 søer, 65.000 30-kilosgrise og 32.000 slagtesvin om året fordelt på seks gårde, der beskæftiger 18 ansatte og samlet driver 800 hektar.

  • PRESSE: Vælg fremtiden for Klittens sidste svinebonde

    PRESSE: Vælg fremtiden for Klittens sidste svinebonde

    © Foto: Anita Corpas
    Anita og Claus Ottosen inviterer naboerne med til at vælge fremtiden for deres bedrift. 

    PRESSEMEDDELELSE: For svineproducent Claus Ottosen, Hvide Sande

    Klittens sidste svinebonde overvejer, hvorvidt han skal drive slægtsgården videre eller udvikle et naturskønt ferieresort.

    Familien inviterer derfor naboerne med til vælge fremtiden for området.

    Skal der være grise eller gæster på Klitten?

    TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

    Claus Ottosen er sjette generation landmand og svineproducent på Nygaarden, der ligger på Klitten syd for Hvide Sande i Vestjylland i et område, som regnes for noget af Danmarks smukkeste og mest autentiske natur.

      I disse dage sender Ringkøbing-Skjern Kommune en anmeldelse ud til grundejere i området om, at familien agter at udvide besætningen på bedriften.

    –  Vi står foran en velfærdsudvidelse, som vi er nødt til at foretage for at kunne opretholde et effektivt landbrug, siger Claus Ottosen, som forventer at bygge 500m2 ny svinestald til 200 søer, der skal stå færdig i 2017.

    Imidlertid er familien Ottosen ikke blege for at erkende, at et intensivt landbrug midt på Klitten ikke har den letteste fremtid.

    – Vi er indstillet på at opgive bedriften, hvis grundejerne i området vil være med til at tegne en ny fremtid for stedet, siger Claus Ottosen.

    Kræsne gæster frem for grise

    Familien inviterer naboerne med til at vælge fremtiden for Klitten og stiller et forslag om, at der i stedet for grise, etableres et resort for det voksne publikum.

    – Visionen er et ferie-retreat til den kræsne gæst, der foretrækker et luksuriøst ophold i unik natur med fokus på kunst og kultur omgivet af arbejdende værksteder, wellness og kulinariske oplevelser, siger Claus Ottosen.

    Initiativet forventes at tilføre over 100 arbejdspladser til området, ligesom stigninger i ejendomsvurderinger og herlighedsværdi vil følge med i kølvandet, fortæller Claus Ottosen.

    En opfattelse, der understøttes af en større rapport fra Nordic Hotel Consult (NCH), der desuden slår fast, at der er et stort potentiale i ferieophold for den voksne turistmålgruppe.

    Bedste streger

    Visuelt har et af landets mest anerkendte arkitektfirmaer; CEBRA Architecture i Aarhus bidraget med et oplæg til et resort i naturfarvede materialer med græstage, træbeklædning og diverse forkanter i sten- eller beton, der glider ind i de eksisterende omgivelser.

    Finansiering til byggeri og byggekredit forventes sikret gennem flere interesserede aktører. Men der mangler et klart signal fra de lokale grundejere, påpeger familien.

    – Vi har altid haft et supergodt forhold til vores naboer. Derfor har vi brug for at vide, om de synes, det her er en god idé.

    – Og hvis de gør, så beder vi om deres støtte til at komme i gang, siger Claus Ottosen, og opfordrer grundejerne til at gå med i et udviklingsselskab, der kan sætte skub i arbejdet med en handlingsplan.

    Klitmøde

    Familien Ottosen inviterer derfor alle grundejere til Klitmøde om projektet, lørdag den 3. oktober kl. 10:00 i Klittens Menighedshus, Søndergade 2, 6960 Hvide Sande. 

    Yderligere oplysninger:

    Claus Ottosen, svineproducent, direkte tlf. 6020 1616

    FaktaBox:

    Claus Ottosen hører til blandt de 10 % mest effektive svineproducenter i Danmark.

    Han har med 1000 søer en årlig produktion på 33.000 7-kilos grise og driver 68 hektar landbrugsjord omkring gården ved Hvide Sande.

    Bedriften Nygaarden ligger med 750 meter til Vesterhavet, 200 meter til Bilbjerg sommerhusområde og 400 meter til Ringkøbing Fjord.

    Nordic Hotel Consult (NCH) slår fast, at der er potentiale i at fokusere på en turistmålgruppe i alderen 45+, der tilstræber autencitet og nærvær.

    Ligesom området kan regne med øgede ejendomsvurderinger og større herlighedsværdi, hvor grundejere desuden vil få adgang til lukrative faciliteter, der ikke findes på stedet i dag.

    Luftfoto af Nygaarden på Klitten ved Hvide Sande i Vestjylland 2004

    © Foto: Anita Corpas

  • Ny hjemmeside for Danske Fødevare og Landbrugs journalister

    Ny hjemmeside for Danske Fødevare og Landbrugs journalister

    Dansek Fødevare og Landbrugsjournalister

    Udarbejdet ny hjemmeside for Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

     

     

Multidimensionel formidler