Spirende velvilje fra politikere og forbrugere giver håb om en mere lys fremtid for landbruget, lyder buddet fra landbrugets top.
Vestjysk Landboforening inviterer medlemmer og andre interesserede til stormøde om erhvervets fremtid på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.
For selvom situationen er svær mange steder lige nu, giver en spirende velvilje fra både politikere og forbrugere landbruget troen tilbage om, at der er en fremtid for erhvervet.
– Vi kommer med en dyb erkendelse af, at landbruget står i en vanskelig tid.
– Imidlertid ændrer det ikke ved, at der fortsat er stor global stigning i behovet for kvalitetsfødevarer, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevare.
På mødet fortæller han om landbrugets aktuelle situation i følgeskab med adm. direktør i Landbrug og Fødevarer; Karen Hækkerup. Hun fortæller om det politiske arbejde og udsigten for landbruget i fremtiden.
Mild stemning
Generelt er stemningen vendt. Både politikere og forbrugere er nu mere pro overfor landbruget end tidligere, lyder det fra hovedorganisationen.
Udover stor efterspørgsel på fødevarer, er 16 punkts planen, fødevarepakke og løfter om lempelser et signal om velvilje, pointerer Karen Hækkerup.
– Det er mit indtryk, at der er stor politisk velvilje. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at samarbejde.
– Et langt samarbejde har betydet, at mange politikere efterhånden forstår, at vækst og miljø ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger men derimod hinandens forudsætning.
– Flere forstår behovet for en mere erhvervsvenlig politik og for at bevare arbejdspladser i landbruget.
– Selvom det er svært, så skal vi tro på os selv, for regeringen tror på os og forbrugerne regner med os, fastslår Karen Hækkerup.
TID OG STED Tirsdag den 8. september kl. 19-21 på Hotel Fjordgården, Vester Kær 28, Ringkøbing.
Alle er velkommen.
Yderligere oplysninger: Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2427 7828
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Spirende velvilje fra politikere og forbrugere giver håb om en mere lys fremtid for landbruget, lyder buddet fra landbrugets top.
Vestjysk Landboforening inviterer medlemmer og andre interesserede til stormøde om erhvervets fremtid på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.
For selvom situationen er svær mange steder lige nu, giver en spirende velvilje fra både politikere og forbrugere landbruget troen tilbage om, at der er en fremtid for erhvervet.
– Vi kommer med en dyb erkendelse af, at landbruget står i en vanskelig tid.
– Imidlertid ændrer det ikke ved, at der fortsat er stor global stigning i behovet for kvalitetsfødevarer, siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevare.
På mødet fortæller han om landbrugets aktuelle situation i følgeskab med adm. direktør i Landbrug og Fødevarer; Karen Hækkerup. Hun fortæller om det politiske arbejde og udsigten for landbruget i fremtiden.
Mild stemning
Generelt er stemningen vendt. Både politikere og forbrugere er nu mere pro overfor landbruget end tidligere, lyder det fra hovedorganisationen.
Udover stor efterspørgsel på fødevarer, er 16 punkts planen, fødevarepakke og løfter om lempelser et signal om velvilje, pointerer Karen Hækkerup.
– Det er mit indtryk, at der er stor politisk velvilje. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at samarbejde.
– Et langt samarbejde har betydet, at mange politikere efterhånden forstår, at vækst og miljø ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger men derimod hinandens forudsætning.
– Flere forstår behovet for en mere erhvervsvenlig politik og for at bevare arbejdspladser i landbruget.
– Selvom det er svært, så skal vi tro på os selv, for regeringen tror på os og forbrugerne regner med os, fastslår Karen Hækkerup.
TID OG STED Tirsdag den 8. september kl. 19-21 på Hotel Fjordgården, Vester Kær 28, Ringkøbing.
Alle er velkommen.
Yderligere oplysninger: Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2427 7828
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Enhver forælders værste mareridt var nær blevet virkelighed for Lillian Green Jørgensen fra Ringkøbing, da hendes søn fik snoren fra en sengerand viklet stramt om halsen…
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Tillid er et vigtig signal til os i landbruget lige nu.
– Vi har brug for at mærke, at banken har forståelse for, at vi står i en hård tid, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Han er taknemmelig for den melding, som direktør i Skjern Bank, Per Munck er gået ud med i nyhedsmediet FinansWatch.
Her fortæller han i en artikel om mælkeproducenternes situation, at Skjern Bank flere gange har måttet tage tab på landbruget, og at krisen stiller ekstremt hårde krav til landmandens evner.
“Vi har afviklet et antal landbrug, som vi ikke anså for at være tilstrækkeligt dygtige. Dem, vi har tilbage, er med et par undtagelser superdygtige folk,” siger Per Munck til FinansWatch.
”Bedrifterne skal være trimmet til perfektion, hvis der skal være håb for fremtiden,” tilføjer han.
Tro giver overskud
Dansk landbrug lider lige nu under historisk lave mælkepriser, faldende svineindtægter og et vigende marked for mink.
– I sløje tider kan det ofte føles som om, man står helt alene. Men det giver overskud, at banken tror på os, siger Søren Christensen.
– Det er afgørende for motivationen at mærke accepten af, at vi stadig er nogle, der står op klokken fire om morgenen og sikre fødevarer til forbrugerne, pointerer den vestjyske landboformand.
Flere kræsne købere
Han efterlyser i øvrigt større bevidsthed om dansk produceret fødevarekvalitet.
Både hos politikerne og hos forbrugerne.
– For at dansk landbrug skal lykkedes, skal der større politisk indsigt bag vores erhverv.
– Og der er brug for, at forbrugerne bakker mere op om dansk producerede fødevarer og dansk kvalitet.
– Hvis fødevareproduktionen i Danmark skal overleve, skal der være kræsne købere nok, der vil betale, hvad en god og sund fødevareproduktion koster, pointerer Søren Christensen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hist hvor vejen slår en bugt ligger et kolossalt forretningsimperium, hvor traditionelt landbrug med planteavl er suppleret med spændende nichetiltag inden for landbrugs- og fødevareproduktion.
Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister på tur gæstede midt i august en veloplagt viceformand for Landbrug & Fødevare, Lars Hvidtfeldt på hans gods Gl. Kirstineberg ved Nykøbing Falster.
Her driver han i et driftsamarbedje med to naboejendomme 480 hektar med konventionelt frøafgrøde, maltbyg og sukkerroer.
Imidlertid sprudler godskontoret med unikke microvirksomheder som æbleproduktion, æblemost og juletræer.
Europas førende
Hvad måske ikke mange ved, så er Kirstineberg A/S Europas førende producent af pottegroede normannsgraner, hvilke ikke blot er en genetisk sensation, eftersom normannsgraners rodnet ikke er egnet til at vokse i potter – det er også en forrygende succes især i udlandet.
Ideen med at tvinge en normandsgran til at gro i potte opstod, da den tidligere forretning siden 1987 med almindelige juletræer i potter blev kopieret af andre producenter.
– Derfor ville vi udvikle noget svært. Noget ingen har set før, siger Lars Hvidtfeldt og forklarer, at den overordnede ide med at producere juletræer i potter er bæredygtighed.
– På den måde tager vi ikke noget fra naturen, som vi ikke giver igen, pointerer han.
Lars Hvidtfeldt producerer i dag over 100.000 juletræer i potter om året, hvoraf 94 procent af produktionen eksporteres til udlandet.
Ca. 5000 normandsgraner i potter lander ved juletid hos danske distributører som Føtex, Silvan og Bo Grønt.
Det hænger med æbler
Til gengæld hænger æbleproduktionen i en tyndere gren.
I samarbejde med 4 naboejendomme producerer selskabet Guldborgsund Frugt konsumfrugt.
Men salg af æbler kan ikke prismæssigt konkurrere med udenlandske producenter.
Den dyre økologiske og meget lækre æblesaft, som også skulle være et Kirstinebrand under tiltaget Tasting Denmark, der markedfører lokale fødevarer, er formentlig så omkostningstung, at Lars Hvidfeldt helt ender med at indstille den del af produktionen.
Tasting Denmark har i dag 22 leverandører med over 200 forskellige produkter.
Fede maskiner
For de særligt maskininteresserede tiltrak Kirstinebergs driftsfælleskabs spritnye Horsch sprøjtemonster til 2,4 millioner kroner og med 30 meter sprøjtebom og alt i auto- og gps-lir sig en del opmærksomhed. Ligesom Challenger traktoren med larvefødder og Kongskilde rækkerenseren gjorde.
Kirstineberg ligger på Sydfalster ned til det smukke Guldborgssund, og Lars Hvidtfeldt har gennem årene arbejdet bevidst med biotopplaner og naturforvaltning, der har været med til at forskønne området.
Besøget afsluttes med landbrugspolitiks diskussion og lidt godt til ganen ledsaget af den velsmagende Guldborgsund æblemost… måske en af de sidste.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det vil være helt berettiget, at Staten betaler erstatning, når de ikke stiller de faciliteter til rådighed, som de lover, fastslår Niels Chr. Poulsen, medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.
Først to, så fire, nu seks millioner kroner koster det den vestjyske minkavler i tab at vente på at få sin sag afgjort af myndighederne.
Med bare en måneds mellemrum har Natur- og Miljøklagenævnet atter udskudt at se på landmandens klagesag.
Nævnet ser først på sagen ved udgangen af 2015, og altså knapt to år efter den blev indgivet.
– Det er simpelthen flabet, siger Niels Chr. Poulsen, medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.
Landboforeningen henvender sig nu til den nye fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V) med sagen.
Tekst & foto: Anita Corpas
Blot en måned efter, at Natur- og Miljøklagenævnet skrev til den vestjyske minkavler, at klagesagen om hans udvidelse ville blive behandlet til august, trækker nævnet sin beslutning yderligere ud.
Natur- og Miljøklagenævnet meddeler nu, at de udskyder afgørelsen til udgangen af året, fordi de har mange sager.
Mens myndighederne nøler stiger tabet for den vestjyske minkavler, som for tredje år i træk ikke kan gøre brug af sin miljøgodkendelse.
Tæver fra i november – Minkavleren er afhængig af at have sin sag på plads inden november måned, hvor tæverne skal tages fra til næste års produktion.
– Derfor kan en afgørelse truffet ved årets udgang ikke anvendes i det kommende år på en minkfarm, siger Rikke Mogensen, miljørådgiver hos Vestjysk Landboforening.
Hun peger på, at sagen ved årets udgang har været under behandling i næsten to år, og at nævnets manglende overblik har en helt uacceptabel konsekvens for landmanden.
– Det er kritisabelt, at en forholdsvis simpel sag ikke kan afgøres indenfor de sagsbehandlingstider, der er oplyst på nævnets hjemmeside.
– Og det er helt urimeligt, at landmanden taber endnu en sæson, og det samlede tabt salg af skind løber nu op i ca. seks millioner kroner, siger Rikke Mogensen.
Ifølge Natur- og Miljøklagenævnet hjemmeside behandles halvdelen af klagesagerne på under seks måneder. Dog kan mere komplicerede sager tage op imod 12 måneder.
Ministerbrev Vestjysk Landboforening henvender sig nu til ministeren i sagen om den vestjysk minkavler og søger politisk action hos den nyudnævnte Fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V).
– Det er simpelthen en flabet behandling, og det kan ikke være rigtigt, at erhvervet skal finde sig i det, siger Niels Chr. Poulsen, minkavler og medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.
– Jeg forventer, at den nye fødevare- og miljøminister vil rette op på de sydlandske tilstande, der tilsyneladende husere i det nævn.
Niels Chr. Poulsen peger på, at ikke nok med at papirnusseriet koster en produktionsvirksomhed penge, men også samfundet mister enorme valutaindtægter på eksporttabet.
– Det vil være helt berettiget, at Staten betaler erstatning, når de ikke stiller de faciliteter til rådighed, som de lover, fastslår Niels Chr. Poulsen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
40 års jubilar Else Toft Nielsen er tildelt medalje i sølv for lang og tro tjeneste af Steffen H. Damsgaard, præsidiemedlem af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.
Else er go’ karma. Hun hilser glad på én hver eneste morgen, og så er hun hostanørd og kan fixe alt med en papirclips.
Else Toft Nielsen fejrer 40 års jubilæum hos Vestjysk Landboforening.
Af: Anita Corpas
40 års jubilar Else Toft Nielsen er tildelt medalje i sølv for lang og tro tjeneste af Steffen H. Damsgaard, præsidiemedlem af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab – Else får sin sølvmedalje, fordi hun er værdsat og afholdt og har gjort en særlig stor indsats, sagde Steffen H. Damsgaard i sin tale, forud for han overrakte den særlige sølvmedalje ved landboforeningens interne reception for 40 års jubilaren.
– Og så har hun været ansat samme sted længere, end jeg overhovedet har levet, tilføjede han.
Go’ karma På arbejdspladsen betegnes revisorassistent Else Toft Nielsen som; ”go’ karma. Det er hende, der friskt hilser på én hver eneste morgen, og så er hun hostanørd og kan fixe alt med en papirclips”, lyder den korte karakteristik.
Selv er Else blot beskeden. – Jeg har ikke prøvet andet end at kontere, lave moms og regnskaber i 40 år, siger hun og afslører, at Else er ”lun på den stille måde”, som kolleger omkring hende siger.
Bag det generte ydre gemmer sig nemlig lidt af en hård hosta-nørd og praktisk håndværker.
– Jeg elsker at lægge fliser om, siger Else Toft Nielsen med pludselig passion i stemmen, for fritiden går meget i haven. På arbejdspladsen går Else for at være den, der hidkaldes, når intet virker. ”Else kan fixe alt og har stor teknisk snilde”, hedder det.
Udover at rokere med fliser samler Else nemlig på Hosta’er og har ca. 25 forskellige arter i haven. To-tre nye bliver det dog til hvert år, når landboforeningens hosta-gruppe er på tur.
Vestjyde Else Toft Nielsen er opvokset på en gård i Gåsdal ved Borris i Vestjylland og er den næstyngste ud af en flok på seks.
Efter real- og handelseksamen blev hun ansat som kontorelev i det daværende Videbækegnens Landboforening i 1975. Umiddelbart efter udstået læretid fortsatte Else Toft Nielsen på revisorkontoret i Videbæk og senere videre i sammen funktion efter fusionen med Vestjysk Landboforening.
Else Toft Nielsen er gift med specialarbejder Børge Nielsen med hvem, hun har Martin, 34, Thomas, 32, og Helene 26. Derudover har parret to børnebørn.
Gode år Selv er Else forundret over antallet af år samme sted, men selvom det aldrig er blevet til et nyt, så er arbejdet med regnskab altid under forandring, siger hun.
– Hvert år kommer der nye skatteregler, men også løbende nye arbejdsområder, siger Else Toft og forklarer, at hun på femte år er med i lønservice, der udsteder lønsedler for landmænd.
Og så tilskriver Else sine gode kolleger og den gode atmosfære på arbejdspladsen, at hun aldrig har ønsket sig andet virke.
– Det er skræmmende, at der er gået 40 år. Men de er jo gået godt, fastslår hun.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Besynderligt, at Dansk Folkeparti så ubetinget ser sig selv som borgerlige.
Over 1,5 millioner vælgere har stemt på alle de andre. Og her er lige under 200.000 radikale ikke engang talt med.
Tyranni er karakteriseret ved, at det kun er én person, der styrer. Og hvilket styre. DF er jo ikke engang et ideologisk parti, men derimod et holdningsparti.
Sådant ét har vel i realiteten ingen farve.
Af Anita Corpas
Danskerne har valgt. Og signalet er vel ikke til at misforstå. Eller er det? For det virker ikke rigtig som om, at politikerne tager vælgernes røvfuld alvorligt.
Da valgstøvet lagde sig, var Venstre gået tilbage over hele landet, havde mistet 13 mandater og Løkke selv havde fået over 23.000 færre personlige stemmer end ved sidste valg.
Hvorfor er han så valgets vinder?
Udenom Dansk Folkeparti har kun godt en million vælgere stemt på Venstre, LA og Konservative.
Hvorimod over 1,5 millioner vælgere har stemt på de andre. Og her er lige under 200.000 radikale ikke engang talt med.
Alligevel forærer DF lederskabet og måske statsministerposten til dem, de ikke engang er enige med. Hvordan kan det være demokrati? Hvordan kan det overhovedet være retfærdigt?
Valgtyranni Et demokrati er et folkestyre, der adskiller sig fra tyranni. Tyranni er karakteriseret ved, at det kun er én person, der styrer.
Lige nu føles det faktisk lidt som om, at det er Kristian Thulesen Dahl, der styrer. I hvert fald er det DF, der bestemmer farven i Folketinget, til trods for de agter at stille sig uden for en regering og for ansvaret.
Det forekommer desuden besynderligt, at Dansk Folkeparti så ubetinget ser sig selv som borgerlige. Dansk Folkeparti mener jo ikke engang selv, at de er et ideologisk parti, men derimod et holdningsparti.
Sådant ét har vel i realiteten ingen farve.
DF imod skattelettelser Dansk Folkeparti er imod skattelettelser, der forringer grundlæggende velfærdsområder, og bifalder, at det er ”de bredeste skuldre, der må bære de tungeste byrder”.
Umiddelbart en holdning, der harmonerer udmærket med Socialdemokraterne, hvorimod den holdning næppe sidder lige i skabet hos de nuværende blå forhandlingspartere.
Det kunne være forfriskende, at Dansk Folkeparti sang en ny og mere moderne nationalsang om samarbejde, frem for krampagtigt at holde fast i gammel national tankemåde om blokpolitik.
Et samarbejde mellem de to partier, flest vælgere har bakket op om; Socialdemokratiet og DF. Et samarbejde, der blot ville kræve et enkelt andet parti – blåt som rødt for at samle de magiske 90 mandater.
Under valgkampen har de liberale politiske krav netop handlet ret meget om ikke at spendere flere kroner på vækst i den offentlige sektor. Liberal Alliance vil endda skære i det offentlige tilskud. Venstre kalder det nulvækst. LA kalder det minus-vækst.
Det harmonerer jo slet ikke med, at Dansk Folkeparti vil have vækst i det offentlige.
Og en blå alliance harmonerer i særdeleshed ret dårligt med DF’s egne kernevælgere.
DF kontra velhavende mænd Ifølge en artikel i Dagbladet Politiken sidste år, er DF et parti for folk med en kort uddannelse og relativ lav indkomst.
DF er et parti for folk med en kort uddannelse og relativ lav indkomst.
Politiken skriver, at 43 procent af partiets kernevælgere er over 60 år, mens kun ni procent er under 30.
En typisk husstandsindkomst for Dansk Folkepartis vælgere ligger et sted mellem 150.000 og 299.000 kr. årligt før skat. Kun to procent af DF’erne har en hustandsindtægt på over 800.000 kroner.
Umiddelbart lyder det som et segment, der spiller rigtigt dårligt sammen med et blåt segment af ledere, funktionærer eller selvstændige i det private erhvervsliv eller bare velhavende mænd generelt.
For ikke at tale om at partiet har lovet at rette op på sine egne forringelser af dagpengesystemet. Imidlertid er det næppe heller en serenade, der kommer til at lyde som sød musik i de blå korridorer.
Så hvorfor er det lige, at DF så gerne vil ind i en hardcore liberal politisk ledet alliance?
Nytænke politik Vælgerne tænker ikke nødvendigvis i farver, når de sætter deres kryds, ligesom de politiske budskaber under valgkampen heller ikke absolut leveres i sådanne.
Under valgkampen taler kandidaterne i hvert fald mærkesager, som de selv vil, og ofte imod deres egne partipolitiske ideologier.
Politik handler i dag, godt nok til nogle vælgeres store frustration, ikke længere om farverige ideologier, men i stedet om farveblege personlige holdninger.
Det giver i princippet 179 forskellige holdninger fordelt på taburetterne. Det er i hvert fald set før, at inkarnerede SF’ere vågner om morgenen hos de radikale, at enhedskandidater konverterer til socialdemokrater eller at radikale, går i seng med Liberal Alliance.
Så helt ærligt. Al den snak om rød og blå blokpolitik er bare so last year.
Nutidens politiske arbejde synes i langt højere grad at kræve særlige gode evner for samarbejde frem for habile anlæg for at kunne male røde og blå streger.
Det lyder heller ikke særligt demokratisk, når Dansk Folkeparti trækker en regering ned over hovedet på danskerne, som de end ikke selv vil være en del af eller tage ansvaret for.
Så var det ikke mere gavnligt for ”Danmark og danskerne” at lytte til resultatet af valgnatten.
Det flest danskere vil.
Et resultat, der alene giver 84 mandater til liste A og O. Det flest danskere vil.
Socialdemokraterne er jo allerede i årevis beskyldt for at være blå, men de er det naturligvis ideologisk ikke. Dansk Folkeparti vil tilsyneladende så forfærdelig gerne være blå, men de er det jo ikke…. og deres holdninger er jo slet ikke blå nok.
Så hvorfor er det så svært at nytænke valgdemokratiet og omfortolke valgresultatet mere moderne. Frem for at sende Løkke ud og ind af Amalienborg, som var vi en bananstat.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Ved at besvare 15 spørgsmål, finder du ud af, hvilken kandidat opstillet i dit område til folketingsvalget, som du er mest enig med.
Imidlertid skal du ikke regne med, at den kandidat, du er mest enig med også er enig med sine egne partifæller. Ligesom mange vestjyske kandidater besvarer testen, helt som vælgerne blæser og ofte imod den landspolitiske ideologi i partiet.
Kristen hippie Resultatet af DR & Altinget’s Kandidattest for Vestjyllands Storkreds bonner ud med, at jeg er over 70 procent enig med Knud Gahn-Larsen fra Kristendemokraterne, Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten og Sascha Qvortrup fra Alternativet.
Dog viser det sig, at Knud Gaarn-Larsen overhovedet ikke er enig med sine egne partifæller. Faktisk er han hele 65 procent u-enig med partikammeraten Troels Moesgard.
Noget tyder derfor på, at Gaarn-Larsen måske slet ikke er medlem af det rigtige parti.
LA og Ø står sammen De eneste partier i Vestjylland, der opstiller kandidater, der stemmer helt overens med hinanden – og desuden fuldkommen overens med formanden – eller kvinden for landspartiet er Liberal Alliance og Enhedslisten.
Noget tyder derfor på, at jo mere til højre eller venstre fra midten en kandidat er – des mere klar er vedkommende på sin egen politik.
Lige med undtagelse af Orla Østerby fra de Konservative. Han svarer hverken/eller til 10 ud af 15 spørgsmål.
Modsat virker det som om, at jo tættere en kandidat er på midten, des mere ulden og uenig med sine partifæller, er man åbenbart.
Konsekvensen er, at de 179 pladser i Folketinget kan blive besat af mennesker, der mener hver sit, men som senere tænker at gøre et flertal. Det lyder lidt som et kommunalt beskæftigelsesprojekt, læs: nyttejob, hvor en meget stor indsats har et meget lille udkomme.
Fejl i test Til gengæld er der en manipulerende sproglig brøler i Kandidattesten. Alt imens du besvarer testen, erklærer du dig henholdsvis ”meget enig eller meget uenig.
Imidlertid bliver det lille ord meget til helt, når du får resultatet.
Det betyder, at vendingen meget enig i besvarelsen bliver til helt enig i resultatet. Der er nu en gang himmelhamrende stor forskel på, hvorvidt en politiker erklærer sig meget enig eller helt enig i de enkelte udsagn.
Miskmask Hverken Helle Thorning Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen har besværet sig med at tage Kandidattesten. Derfor kan man ikke se, hvad de mener. Begge er derfor erstattet med en værdig landsdækkende meningsdanner for deres partier.
Men miskmask i DR’s oplysninger gør det lidt svært at finde en substitut for Løkke. I Kandidattesten er han opstillet i Sjællands Storkreds.
Men ifølge Folketingets egne oplysninger er Lars Løkke dog opstillet i Nordsjællands Storkreds. Her er også Claus Hjorth Frederiksen stillet op, og da han med lidt god vilje lidt på afstand og for ni kilo siden, ligner Løkke lidt og samtidig tør besvare testen med hår på brystet, må han være en værdig repræsentant for venstrepolitikken.
Ældreplejen skal udliciteres Alle Venstrefolk i Vestjyllands Storkreds er stort set enige om, at mere af ældreplejen skal udliciteres.
Det er paradoksalt stik imod landsfader-substituttens holdning.
Det er paradoksalt stik imod landsfader-substituttens holdning.
For Claus Hjort Frederiksen mener ikke, at mere af ældreplejen skal udliciteres. I hvert fald ikke på papiret.
Faktisk er der hos Venstre kun et eneste punkt samtlige kandidater er helt enige med hinanden – og Claus Hjort Frederiksen om. Og det er, at vækst i den offentlige sektor ikke er vigtigere end skattelettelser.
Også blandt de radikale kandidater er der umiddelbart kludder i ideologien.
I Vestjyllands Storkreds er Andreas Raaby Steenberg helt ene om at mene, at ældreplejen skal udliciteres.
Det kan meget vel være helt i overensstemmelse med radikal politik, eftersom de radikale går ind for ”udlicitering under demokratisk kontrol…” hvad det så end betyder.
Måske, det er Andreas Raaby Steenberg, der er den rigtige Radikale?
Hos Dansk Folkeparti er kandidaterne samlet imod at udlicitere mere af ældreplejen. I den forbindelse svarer partistifter Pia Kjærsgaard for en gangs skyld noget valent med et hverken/eller, hvorimod den nye formand; Kristian Thulesen Dahl delvist er uenig i at udlicitere mere.
En uenig kristen Kristendemokraterne er alle minus én stort set imod at privatisere mere af ældreplejen. Kristendemokraternes overordnede vision er da også at stable en national pulje på over 1 mia. til skoler, plejehjem og institutioner.
Derfor kan man måske undre sig over, at Kristendemokraten Troels Moesgaard som den eneste i det vestjyske alligevel går ind for at privatisere ældreplejen…
Retten til dagpenge I det røde ringhjørne er Henrik Sass Larsen valgt som repræsentativ landsdækkende socialdemokrat, selvom det måske ikke er helt fair. Han er jo fra den oprindelige tid, hvor en socialdemokrat var rød og en blå socialdemokrat var fra Venstre.
Det er derfor tankevækkende, at han svarer uklart på det socialdemokratiske kernespørgsmål om, hvorvidt det skal være hurtigere at optjene retten til dagpenge.
Men uld i mund er der ikke hos de vestjyske socialdemokrater. Her står den største gruppe A’er sammen om, at det skal gøres hurtigere at optjene ret til dagpenge…
Røde S’er i udkantsdk Man kan derfor godt få det indtryk, at Socialdemokraterne i udkantsdanmark endnu ikke er blevet liberaliseret.
Lad det være et hint til den klassiske socialdemokrat; Hvis et rødt flag atter skal smælde med socialdemokratisk indflydelse på borgen, så skal den vist komme fra Vestjylland.
Så lad det være et hint til den klassiske socialdemokrat, som længe har kikket i arbejdernes sangbog efter rød politik; Hvis et rødt flag atter skal smælde med socialdemokratisk indflydelse på borgen, så skal den vist komme fra Vestjylland.
Ud med kulturen I det kreative felt hænger det slapt med kærligheden til kulturen hos blå blok. Også selvom området vel teoretisk kan spænde lige fra FCK til Olafur Eliasson.
Samtlige vestjyske opstillede kandidater fra henholdsvis Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti (minus én) er helt enige i, at støtten til kulturen skal sænkes.
Kun Jette Lund fra Dansk Folkeparti er helt uenig i dette synspunkt, men Jette Lund er skolelærer, så jeg ved ikke rigtig, om det gælder. Til gengæld deler hun opfattelse med sin partifælle Pia Kjærsgaard, der altid hævder, at kulturen skal prioriteters højt, hvorimod Kristian Thulesen Dahl svarer diffust.
V mener det hele På kulturspørgsmålet spreder Venstrekandidaterne sig derimod over hele paletten.
Bevares, flest er delvist enige i at beholde den offentlige støtte til kulturen, hvilket Claus Hjorth også er.
Kun Kristian Phil Lorenzen erklærer sig alene parat til at skære i støtten til kulturen.
Det virker ellers ikke som, det virkelig er Venstres politik at nedprioritere kulturen, for Venstre har faktisk en smuk formuleret politik, der hylder nødvendigheden af, ”at frembringe værker, som både provokerer til nytænkning og står som nationale symboler…”
Venstres pseudoformand Kristian Jensen, som er opstillet i Vestjylland Storkreds brillierer lysende alene blandt de vestjyske venstrefolk med at være helt imod at skære i støtte til kulturen. Men nu kommer Kristian Jensen jo også temmelig ofte udenfor hovedlandet, så måske gælder det synspunkt heller ikke rigtigt.
Alternativet Brilliere gør Uffe Elbæk også hver gang han er på TV. Mens han slasker rundt dårligt klædt med hænderne i lommen, bliver folk voldsomt provokeret af hans politik eller mangel på samme.
I Kandidattesten er han heller ikke særlig tydelig med, hvorvidt han mener, at mere af ældreplejen skal udliciteres, om vækst i den offentlige sektor er vigtigere end skattelettelser, eller om EU bestemmer for meget.
Derudover er han kun vagt uenig i, at et besøg hos lægen skal koste penge, og kun vagt enig i, at det skal være hurtigere at optjene ret til dagpenge.
I Vestjylland er end ikke de tre kandidater helt enige med hinanden – eller med parties stifter. Bort set fra at Sascha Qvortrup netop har trukket sit kandidatur – så er der et stort spænd fra, at Rene Gade mener, at det skal koste penge at gå til læge, mens de to andre Å-er er helt uenige.
Politiske wannabes Og så er det en generel lidelse for nye partier at finde profiler, der vil være stærke nok til at fylde taburetterne end de politiske wannabes, der vil forbyde citronmåner og gøre offentlig transport gratis.
…politiske wannabes, der vil forbyde citronmåner og gøre offentlig transport gratis.
Imidlertid gør Uffe Elbæk alt og alle oprørte med sin måde at tænke på. For kan man stille op til Folketinget uden en færdigformuleret politik, der på den ene side er hamrende sympatisk og på den anden side er helt umulig?
Er det da ikke netop det, de håbefulde kandidater til Folketinget beder os om at gøre den 18. juni? Træffe det umulige valg på baggrund af deres egne uklare svar.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Myndighedernes smøl har afgørende effekt på en minkavlers levebrød, siger Niels Chr. Poulsen, bestyrelsesmedlem og medlem af miljøudvalget hos Vestjysk Landboforening.
I snart halvandet år har en vestjysk minkavler ventet på at få sin klagesag behandlet.
Men trods politiske løfter om kortere sagsbehandlingstider, har nævnet end ikke åbent sagen.
– Det er en fuldkommen uacceptabel behandling af erhvervet, som politikerne bør forholde sig til i valgkampen, mener medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.
I snart halvandet år har en vestjysk minkavler ventet på at få sin klagesag behandlet og afgjort hos Natur- og Miljøklagenævnet.
Men trods løfter om kortere behandlingstider, har ingen set på sagen endnu.
– Det er meget nedslående, at der skal gå et år og fire måneder, før nævnet overhovedet åbner klagesagen, siger Rikke Mogensen, miljørådgiver hos Vestjysk Landboforening.
Hun forklarer, at nævnet tidligst vil se på sagen til august. Men den lange ventetid har enorm konsekvens for landmanden.
– Mink yngler i foråret. Men avleren kan ikke anvende sin tilladelse til at udvide så længe sagen er uafklaret. – Han mister derfor for andet år i træk en sæson, hvilket koster avleren ca. to millioner kroner i tabt salg af skin for for hvert år der går, siger Rikke Mogensen.
Ingen svær sag
Ifølge Natur- og Miljøklagenævnet selv behandles halvdelen af klagesagerne på under seks måneder. Dog kan mere komplicerede sager tage op imod 12 måneder.
Men denne sag er overhovedet ikke kompliceret, vurderer Rikke Mogensen.
– Det er ingen svær sag. Dem ser vi mange af, og udfaldet får på ingen måde principiel betydning, fastslår hun og peger på, at Natur- og Miljøklagenævnet i foråret 2014 både blev effektiviseret og digitaliseret.
Modernisering ikke hjulpet
Imidlertid har moderniseringen tilsyneladende ikke øget hastigheden på ekspeditionerne, siger Niels Chr. Poulsen, minkavler og medlem af miljøudvalget i Vestjysk Landboforening.
– Landbruget er fra politisk i årevis side stillet i udsigt, at behandlingstiden på klagesager ville blive sat væsentligt ned.
– Hvorfor bliver der så ikke sat de nødvendige ressourcer ind på et arbejde, der har så afgørende effekt for en landmands levebrød, spør’ Niels Chr. Poulsen.
– Det er en fuldkommen uacceptabel behandling af erhvervet. Og det må være et rimeligt forlangende, at politikerne forholder sig til dét i valgkampen, fastslår han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Arbejdspladser og behov for et større vejnet er blandt de emner politikerne skal mene noget om til mano a mano møde i Lem, siger HC Tylvad, næstfmd. i Vestjysk Landboforening.
Hvad vil de politikere, vi stemmer på gøre for at sikre arbejdspladser i Vestjylland.Det er baggrunden for, at LO og Vestjysk Landboforening inviterer til politikerdebat med repræsentanter fra fire ordførende partier i kommunen.Kom til mano a mano møde med politikerne den 9. juni kl. 19:00 hos Landia i Lem
– Det er vigtigt, at politikerne har forståelse for at bibeholde arbejdspladser i det vestjyske, pointerer HC Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening.
Sammen med arbejdernes paraplyorganisation LO inviterer Vestjysk Landboforening fire repræsentanter fra ordførende partier i Ringkøbing-Skjern Kommune til et mano a mano møde med borgerne.
– Formålet er at få en koncentreret debat med fire valgte landspolitikere, som kender det politiske spil, og mulighederne for at lave gode aftaler for Vestjylland, siger HC Tylvad.
Valget er derfor faldet på de fire markante politikerprofiler i kommunen; Esben Lunde Larsen (V), Annette Lind (S), Andreas Steenberg (R) og Dennis Flydtkjær (DF).
De to organisationer ønsker politikernes opmærksomhed på at sikre vækst i det vestjyske.
– Landbruget alene genererer 18% af arbejdspladserne i kommunen.
– Det betyder fast arbejde for ikke alene mejeri og slagteri, men også den lille elektriker, håndværkeren og smedeindustrien.
– Vi vil gerne høre, hvad politikerne vil gøre for at sikre arbejdspladser i det vestjyske, påpeger HC Tylvad.
Skrigende behov for veje
Imidlertid venter der også de folkevalgte en debat om kommunens transportforhold.
For med store erhvervsgiganter som fx Arla, Vestas og metalindustrien generelt har Vestjylland et aktuelt behov for at vejnettet udbygges, siger Helge Albertsen, formand for LO-sektionen Ringkøbing Fjord.
– Der er en påtrængende nødvendighed at se på transportforholdene for Vestjylland.
– Der foregår allerede en omfattende varetransport, og den er støt stigende.
– For at imødegå den succes vores virksomheder har, bør politikerne forholde sig til de begrænsninger, der er i transportmuligheder fra Vestjylland, pointerer Helge Albertsen.
Debatten foregår hos industrivirksomheden Landia A/S i Lem. Forinden får gæsterne mulighed for at se virksomheden, der har eksisteret i Lem i over 80 år.
Landia eksporterer mere end 75% af sin produktion og har 53 forhandlere i 41 lande.
TID & STED Tirsdag den 09. juni kl. 19:00 Landia A/S Industrivej 2, 6940 Lem
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
