Forfatter: Anita Cramer Corpas

Aldrig har behovet for fællesskab været større
Den kendte tv-vært Peter Ingemann viser klip fra Størst og tager de fremmødte med bag de sjove sidehistorier, der ikke er med i udsendelserne. Pressefoto: Heartland/TV 2
Størst bliver et omdrejningspunkt ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
Dels opfordrer landboformanden sine medlemmer til at stå sammen, dels kommer den landskendte tv-vært Peter Ingemann og fortæller om det fascinerende Tv-program Størst, der har fået højeste karakterer nogensinde.
PRESSETEKST VESTJYSK LANDBOFORENING
Alt det store bliver det gennemgående tema ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
For aldrig har der været større behov for at landmændene står sammen, mener landboformand Søren Christensen.
– Det er så nemt at melde sig ud af fællesskabet, men vi er nødt til at stå sammen og kæmpe. For en forening er ikke stærkere end de medlemmer, der bakker op, pointerer Søren Christensen.
Bestyrelsen er derfor meget optaget af, hvad det er landmændene gerne vil have for deres medlemskab, og hvad de forventer foreningen skal være gode til.
– Landmændene må melde ud. Vi har brug for at medlemmerne bakke op og støtter op om vores indsats for landbrugspolitikken, påpeger Søren Christensen.
Fornyede mødestil
Ovenpå sidste års store succes med at trække medlemmerne til generalforsamling i Vestjysk Landboforening har bestyrelsen besluttet at fortsætte den fornyede mødestil.
Derfor bliver formandens beretning, det forgangne års regnskabs- og budgettal indledt med lidt smagfuldt for ganen efterfulgt af, hvad end man måtte have at sige frit fra leveren til landbotoppen.
Debatten vil igen i år blive styret af gårdejer Jens Peter Bendtsen, og som et særligt krydderi afrundes aften i hænderne på den kendte tv-vært Peter Ingemann.
Kendt TV-vært
Peter Ingemann er kendt for bl.a. Hammerslag på DR og senest Størst på TV2, der har fået nogle af de højeste karakterer nogensinde for et underholdningsprogram.
Peter Ingemann viser klip fra Størst og tager de fremmødte med bag kulisserne og hemmelighederne bag succesen og alle de sjove sidehistorier, der ikke er med i udsendelserne.
Den ordinære generalforsamling starter kl. 19:15.
Yderligere oplysninger:
Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828
TID & STED
Generalforsamling i Vestjysk Landboforening
Torsdag, den 19. marts 2015
kl. 18.00 på Lønborggård, Lønborggårdsvej 1, Lønborg
Tilmeldníng:
Der er tilmelding til spisning senest fredag, den 6. marts 2015
enten på 9680 1200 eller via vjl.dk – her
Selve generalforsamling, debat og foredrag er åben for alle.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
3. marts 2015
Foto af Mikael Hjuler til Dansk Journalistforbund
© Anita Corpas
Foto af fotograf Mikael Hjuler til Webartikel Dansk Journalistforbund
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
26. februar 2015
Foto af Ester Jensen til bladet ÆldreSagen
Medlemsportræt ÆldreSagen februar 2015

Kromutter Ester Jensen © Fotos: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
5. februar 2015
Økonomichef: Brug hjernen landmænd
Superøkonomichef Clark Kent AKA Søren Behrmann’s rådede landmændene til gode bankmanerer; spar op, spar på investeringerne, brug færre penge end I tjener.
FAGLIG DAG 2015 I BILLEDER
Der var lidt af en mavepuster til landmændene fra økonomichef Søren Behrmann; landmænd handler ofte hurtigt og med hjertet. Nu skal I handle med hjernen.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
Der var lidt af en mavepuster til landmændene på Faglig dag i Vestjysk Landboforening, da landbofoforeningens egen Clark Kent rullede de økonomiske udsigter ud for de landmænd, der vil overleve i erhvervet.
– I forhold til nyinvesteringer er landmænd mere tilbøjelige til at handle hurtigt og med hjertet.
– Mens mere traditionelle virksomhedsejere ofte handler mere med hjernen, sagde Søren Behmann, økonomichef i Vestjysk Landboforening.
– Landmænd skal handle mere med hjernen.
Landmændene ømmede sig i salen, da Søren Behrmann slog fast, at de bedrifter, der gennem flere år har haft en negativ egenkapital og indtjening, inden for de næste to til fem år bør forlade erhvervet.
– Det er de, som gennem mange år i træk har genereret store underskud, som har meget stor negativ egenkapital og som vil få meget vanskeligt ved at af generere indtjening nok til både gældsafvikling, nyinvesteringer og løn til dem selv.
– Det vil være at stikke blår i øjnene på dem, at sige at det vil være muligt at få en tilfredsstillende drift igen.
– Jeg vurderer vores fornemmeste opgave, er at hjælpe dem ud af erhvervet, så skånsomt som muligt, konkluderede Søren Behrmann.
Ingen mirakelkur
Som tidligere bankdirektør lå det lige til højrebenet for økonomichefen også at lyde som en bankmand.
Det betød opfordring til at konsolidere sig og bruge færre penge, end der tjenes.
– Jeg kommer ikke med en mirakelkur. Det er vigtigt at solidere i de gode år, spare op og afvikle gæld, og kun foretage de mest nødvendige investeringer, sagde Søren Behrmann.
Det er fremgangsmåde, der sender et godt signal til banker og kreditforeninger, mener han.
– Det er bemærkelsesværdigt, at når landmænd fortæller om deres virksomhed, så fortæller de om bedriftens størrelse, mens virksomhedsejere i andre erhverv fortæller om deres overskud, pointerede Søren Behrmann.
Derfor gælder det om at have fokus på fremstillingspris og omkostningerne.
– De fleste ser gerne på produktionstallene, men glemmer omkostningerne. Nye maskiner binder likviditet, hvilket er pokkers vigtigt i krisetid, for maskiner bliver sjældent mere værd.
– Derudover forringer lån landbrugets evne til at modstå tab og mindsker landmandens handlefrihed, påpegede økonomichefen.
Endelige anbefalede Søren Behrman at etablere gårdråd, der kan tage bedriften op i et helikopterperspektiv og på dynamisk vis udfordre landmanden til at tænke nyt eller til at holde fast i en given strategi.
– Der bliver arbejdet stenhårdt rundt på gårdene, det kan vi mærke. Men de negative ting fylder, og den nuværende situation i erhvervet er alvorlig, sagde Søren Behrmann.
Nye landmænd skal til
Også fagets voldsomme behov for generationsskifte situation fik opmærksomhed og Vestjysk Landboforening havde derfor inviteret landbrugskundecheferne Jakob Autzen og Lene Gade Hovmøller hos Vækstfonden til at præsentere lånemuligheder og etableringsvilkår for landmænd under 40 år.
Vækstfonden udlåner pt. 1,5 milliarder kroner til landbruget.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
5. februar 2015
Risikoen værd at give ord til mennesker
– Når folk har et brændende ønske om at komme væk fra et sted, har jeg et brændende ønske om at komme derhen, sagde Steffen Kretz i sit indlæg til Faglig dag.
FALIG DAG 2015 I BILLEDER
Retten til at ytre os frit er hele grundlaget for mit arbejde. – Når jeg rejser, giver jeg ord til folk, som ikke har den ret.
Det er en ret, men også en pligt, jeg har, sagde Steffen Kretz om sit arbejde i nogle af verdens farligste konfliktområder.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
Sidste indlæg på Faglig Dag i Vestjysk Landboforening kom fra Steffen Kretz, journalist og DR’s korrespondent i Mellemøsten.
På knapt halvanden time beskrev Steffen Kretz sin dækning af tre af verdens tungeste og allerstørste historiske begivenheder.
– Når folk har et brændende ønske om at komme væk fra et sted, har jeg et brændende ønske om at komme derhen, sagde Steffen Kretz.
Han forklarede, at netop arbejdet i de historiske øjeblikke, at gøre konflikter menneskelige og give mennesker mulighed for at udtrykke ord og udfordre magten gør risikoen ved at rejse i så farlige områder, det hele værd.
Kameler og Beagler
Steffen Kretz er den eneste journalist på de hjemlige breddegrader, der har interviewet Libyens berygtede statsleder gennem 43 år Muammar Gadaffi.
Derfor mærkede Steffen Kretz også et helt særligt ønske om at vende tilbage syv år senere, da Gadaffi mistede magten og blev dræbt i 2011 efter næsten 40 års borgerkrig.
– Pludselig kan man se et lukket land. For et kort tidsrum står et vindue åbent for historien og viser os, hvad der egentlig er foregået, fortalte Steffen Kretz.
Udover at give tilhørerne indblik i de omfangsrige tekniske udfordringer forud for rejser i borgerkrigshærgede lande med blandt andet enorme oppakninger, sikkerhedsudstyr og kontante midler, tog han også sine seere med helt ind i Gadaffis kulisser med befordringsmidler, der spændte over alt fra kameler til Wolkswagens nye Beagle.
Krig om ejendomsret
Også den ellers så svært forståelige og nærmest lige så lange Palæstinensiske konflikt mellem jøder og muslimer i Palæstina gjorde Steffen Kretz helt umuligt forståelig.
Ikke blot forstod salen, hvorfor krigen stadig fortsætter, men han gav også meget illustrativt et billede af, hvor ørkesløs krigen er, og hvor umuligt den er at vinde.
– Det er en krig, der basalt handler om ejendomsret, sagde Steffen Kretz, og illustrerede på fornem vis, hvordan palæstinensere i generationer overdrager den store rustne nøgle til deres tidligere huse til nye generationer, mens israeler overdrager de samme husnøgler til deres slægtninge.
– Det er en kompliceret konflikt og en udfordring som journalist at gøre både interessant og forståelig.
Berømt fange
Steffen Kretz har også interviewet verdens mest berømte politiske fange; Aung San Suu Kyi, som i mere end 25 år har kæmpet mod militærstyret i Burma og som sad i husarrest i de 17.
Eftersom der er forbud mod udenlandske journalister var den eneste mulighed kun at rejse ind som turist.
– Det er helt unik i Danmark, at vi har retten til at ytre os frit. Det er hele grundlaget for mit arbejde, at vi kan sige, hvad vi tænker og hvad vi mener.
– Når jeg rejser, giver jeg ord til folk, som ikke har den. Det er en ret, men også en pligt, jeg har.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. februar 2015
En sund ko har gode kasser
Hollandske køer holder bedre end danske med 3,4 laktationer i gennemsnit med 2,7 i Danmark.
FAGLIG DAG I BILLEDER
Lyt til koklatterne på staldgangen. En sund ko har en formet gødning, den må ikke klaske, pointerede dyrlæge og kvægbogsforfatter Jan Hulsen fra Holland.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
Hvordan viser din ko dig, hvordan hendes foderoptag er? En tom vom viser tydeligt en advarselstrekant på siden af koen, sagde dyrlæge og kvægbogsforfatter Jan Hulsen fra Holland.
Jan Hulsen har skrevet bøgerne ”Fodersignaler” og ”kalvesignaler”, hvis danske udgaver henholdsvis chefrådgiver Ida Ringgaard og kalverådgiver Rikke Engelbrecht er redaktører af.
Ved Faglig Dag hos Vestjysk Landboforening var Jan Hulsen kommet fra Holland for at fortælle om at læse signaler hos køerne.
– Lyt til koklatterne på staldgangen. En sund ko har en formet gødning, den må ikke være flad og klaske, sagde Jan Hulsen.
Og har koen gødning rundt om bagparten, så har den med garanti diarré. Det skal man tjekke, påpegede han.
Må ikke sortere
Med til at sikre et godt foderoptag er at sørge for, at koen ikke kan sortere sin føde, og køer, der fodres oftere, sortere mindre.
– En ko kan sortere på to måder. Enten ved at slikke eller ryste alt foder, der er bredere end dens tunge, sagde Jan Hulsen og forklarede, at foderet ikke bør overstige fem centimeter i længden.
I det hele taget er det vigtigt med gode rutiner, for når koen æder flere gilo tørstof, så tygger den i mindre tid. Og når koen producerer mere, bliver det også endnu mere vigtigt at undgå vomacidose, sagde Jan Hulsen.
Han forklarede, at 12 identiske måltider om dagen ligeligt fordelt over hele døgnet er optimalt.
– Observer hvordan koen æder, og tjek hvor mange tygninger, der er per mundfuld, sagde Jan Hulsen.
Over 3,4 laktationer
I lighed med Danmark arbejder Holland på at få køerne til at holde endnu længere.
Imidlertid er Holland langt foran med 3,4 laktationer per ko mod 2,7 laktationer i Danmark.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. februar 2015
Ukrudtsgræs udryddes bedst ved ikke at pløje
Det overraskede landmændene at ukrudtsgræsser bedst bekæmpes ved ikke at gøre noget.
FALIG DAG I BILLEDER:
Lad det være og lad det ligge. Så enkel lød konklusionen på fem års test på en lang række ukrudtsgræsser.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
Konklusionen på em års forsøg er enkel. Med undtagelse af ukrudtsarterne gold/blød hejre og spildkorn sikres alle andre ukrudtsarter en bedre overlevelse ved at pløje jorden.
– Derfor bør alt andet bør ikke have nogen former for jordbearbejdning, konkluderede Peter Kryger Jensen, seniorforsker fra Aarhus Universitet.
Forskere ved institut for afgrødesundhed placeret i Slagelse under Aarhus Universitet har i en forsøgsperiode på fem år sået ukrudtsgræsser, gravet dem op og ned eller ladet dem ligge på marken for at teste deres overlevelse.
De testede ukrudtsgræsser er vindaks, enårig rapgræs, ager, rævehale, alm. Rapgræs, rajgræs, hejrearterne og den nyere væselhale.
Og netop ukrudtsgræsset Væselhale synes at være den nye frække dreng i klassen.
Den er et voldsomt voksende problem i markerne, sager Peter Kryger Jensen.
I forsøgene er modne frø udlagt direkte på jord, i halm og i to centimters dybde.
– Det er ganske overraskende at et par centimeters dybde ala stub-bearbejdning giver stor levedygtighed af frø, hvilket betyder, at de sikrer større overlevelse ved at blive arbejdet ind i jorden, sagde Peter Kryger Jensen.
– Det mest effektive er bare at lade frøene ligge, hvorimod stubbearbejdning giver en levedygtighed på 10-20 procent af fx rapgræs.
Bortset fra at Væselhale er en et års afgrøde, så er billedet det samme.
– Med de få undtagelser gælder det for alle græsarter, at de bedste behandling er, at lade være med at gøre noget, fastslog Peter Kryger Jensen.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. februar 2015
Nærvær sikrer succes på bedriften
Svineproducent Holger Lundgaard har selv sin produktion fordelt over fire gårde. De giver udfordringer.
FALIG DAG I BILLEDER:
Medarbejdere skal have ejerskab til virksomheden og landmanden skal være synlig. Sådan kan en successtrategi se ud, fortalte svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas

Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig berettede til faglig dag i Vestjysk Landboforening om, hvordan landmanden både bevarer et godt overblik og minimerer sine omkostninger på bedriften.
Selv har han sin årlige produktion af ca. 27.000 7-30 kilos slagtesvin fordelt på fire gårde. Han kan præstere et ret højt gennemsnit på 31,9 solgte grise per årso.
For at opnå gode resultater har virksomheden specifikke mål om at være blandt de 25 procent bedste, have fokus på indtjening, effektivitet og omkostningsniveau foruden at være en spændende arbejdsplads, som også er attraktiv som elevplads.
For at opfylde sine mål tilstræber Holger Lundgaard Madsen at give medarbejderne ejerskab til virksomheden.
– Som arbejdsgiver har du måske lyst til at udstikke opgaverne til medarbejderne, men hvis du venter lidt og selv lader dem beskrive opgaverne, så nævner de selv de fleste, og du behøver kun tilføje få ekstra.
– Det resulterer i en tjekliste folkene stort set selv har ansvar for, og det giver arbejdsglæde, sagde Holger Lundgaard Madsen.
På ugentlige møder på 25 minutter bliver folkene inddraget i alt fra erhvervets generelle situation, de politiske tiltag til bedriftens økonomiske situation.
Dækningsbidrag og antal af solgte grise bliver gennemgået og sammenlignet med året før.
Imidlertid findes der ingen smarte løsninger, men kun hårdt arbejde, mener Holger Lundgaard. Selv har han ingen faste opgaver, men briefer folkene om hele bedriften hver mandag morgen.
– Det er vigtigt at være synlig i organisationen. Pas landbruget. Hold fokus på kerneforretningen og lad være med at skifte fokus, konkluderede Holger Lundgaard Madsen.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. februar 2015
GALLERI: Faglig dag i Vestjysk Landboforening
Direktør Jens Møller Nielsen sammen med udenrigskorrespondent Steffen Kretz. Foto: Anita Corpas
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Deltagerrekord ved Vestjysk Landboforenings årlige Faglige dag, som for første gang blev afholdt i Skjern Kulturhus.
Over 235 landmænd mfl. ville høre landboforeningens plan for fremtidens landmænd.
Også dagens sidste indlæg med journalist og udenrigskorrespondent Steffen Kretz, der på spændende vis fortalte om sit arbejde i verdens brændpunkter fastholdt landmændenes opmærksomhed.
Følg med på vjl.dk. Reportager fra forskellige indlæg følger.
Se billedgalleri fra dagen her.

Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
4. februar 2015
Landmænd frygter det feminine univers
Det ikke nødvendigvis et signal om et dårligt ægteskab. Mænd og kvinder i landbruget sidder blot ofte på hver deres planet i forhold til drømme om fremtiden, siger socialrådgiver Solvejg Høj. Pressefoto/© iStock.com
PRESSETEKST VESTJYSK LANDBOFORENING
Landmændene frygter alderdommen i lille parcelhus med ligusterhæk. Kvinderne drømmer om at slippe årstidstyranniet og de store stuehuse.
Ny erfagruppe for kvinder 50+ skal give tips til den svære samtale om fremtiden, siger socialrådgiver i Vestjysk Landboforening.
Tekst af Anita Corpas
Med en gennemsnitsalder i dansk landbrug på over 60 år står rigtig mange landmandspar lige nu med det ene ben i den tredje alder.
Men selvom gården er generationsskiftet, så fortsætter tilværelsen for mange landmænd uændret.
– Mændene er godt tilfredse med deres tilværelse, som den er. De fortsætter deres virke på gården og drømmer ikke nødvendigvis om forandring, siger socialrådgiver og specialkonsulent i Vestjysk Landboforening; Solvejg Høj.
Imens går kvinderne på pension fra deres jobs og drømmer om et nyt socialt fælles liv med deres mand uden årstidstyranni og kæmpe stuehuse.
– Mænd og kvinder i landbruget sidder ofte på hver deres planet i forhold til drømme om den tredje alder, men det er ikke nødvendigvis et signal om et dårligt ægteskab.
– Det er bare ofte kvinderne, der konkret formulerer deres ønsker for et nyt kapitel i livet, siger Solvejg Høj.
Kvinderne klemte
Imidlertid er det en svær samtale at tage, når et par efter måske 30 års ægteskab ikke vil det samme.
Vestjysk Landboforening opretter derfor for første gang en erfagruppe for kvinder 50+ med det formål at give tips og inspiration til den svære samtale om, hvor parret skal bo, når næste generation overtager stuehuset, og hvad de eventuelt skal lave sammen.
– Kvinderne skal anerkende, at mændene frygter det feminine univers. Han frygter et byliv i parcelhus med orkideer i forhaven og patchwork i sofaen.
– Han skal måske tilgodeses med plads, et værksted eller et frirum, der er helt hans eget, siger Solvejg Høj.
Mændene derimod skal forstå kvindernes behov for et nyt fællesskab og socialt liv. Desuden skal de forstå, at far og søn samarbejdet ofte klemmer kvinderne.
– Hvis samarbejdet ikke går helt som ventet, så brokker mændene sig over hinanden. I midten står kvinden og elsker dem begge. Det er et meget tabuiseret emne, påpeger Solvejg Høj.
Erfargruppen Kvinder 50+ mødes den 26. januar kl. 19:30-22:00 hos Vestjysk Landboforening.
Tilmelding direkte til Solvejg Høj soh@post.tele.dk senest den 22. januar.
Yderligere oplysninger:
Solvejg Høj, socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, tlf. 40 36 87 88.
Anita Cramer Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
www.corpas.dk
15. januar 2015

Forfatter: Anita Cramer Corpas

Medlemsportræt ÆldreSagen februar 2015

Tekst & foto: Anita Corpas Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig berettede til faglig dag i Vestjysk Landboforening om, hvordan landmanden både bevarer et godt overblik og minimerer sine omkostninger på bedriften.

Tekst & foto: Anita Corpas

Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig berettede til faglig dag i Vestjysk Landboforening om, hvordan landmanden både bevarer et godt overblik og minimerer sine omkostninger på bedriften.