Søren Christensen

Det en skidt strategi at vænne forbrugerne til, at højt eksponerede kvalitetsfødevare kan fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen.
© Foto: Anita Corpas

PRESSETEKST OG FOTO for Vestjysk Landboforening

Mens øko-danmark jubler over lavere priser på økovarer trækker vestjysk landboformand sig ud af festen.

– Det er en skidt strategi at vænne forbrugerne til at kvalitetsfødevarer fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Tekst og foto: Anita Corpas

Der er ingen fremtid i at dumpe priserne på de økologiske kvalitetsprodukter, og det er en skidt strategi, der vil ramme os i nakken, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, og i øvrigt selv økologisk kødkvægsproducent.

Han er ikke synderlig begejstret for den opmærksomhed, som COOP Danmark har skabt for økologien på baggrund af sit tiltag med 1. januar at sænke priserne på økologisk frugt og grønt de kommende fem år.

– Alle, der sænker prisen kan skabe en mer-omsætning, men at gøre det på kvalitetsfødevarer, der er underlagt skrappe krav for miljø og dyrevelfærd, er naivt.

– Det sender et helt forkert signal til forbrugeren om, at høje krav er billige at leve op til.

– Og så er det en skidt strategi at væne forbrugerne til, at højt eksponerede kvalitetsfødevare kan fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen og pointerer, at når samfundet stiller så store krav til kvalitet, så skal det også koste prisen.

Regningen kommer

Til trods for at fødevaregiganten har meldt ud, at øko-producenterne ikke vil blive belastet af et tab, så tvivler landboformanden meget stærkt på, at priserne på de

økologiske varer efterfølgende vil kunne hæves igen, når økofesten stopper om fem år.

Derimod frygter han, at der vil være en regning at betale. En regning, der vel at mærke vil blive sendt videre til producenterne, gisner han.

– Hvem skal betale, når forbrugerne om fem år kræver samme høje kvalitet til de samme lave priser, de har vænnet sig til, spør´han.

Imod sin formand

Søren Christensen er dermed lodret uenig med sin egen formand i Landbrug og Fødevarers Økologisektion, Hans Erik Jørgensen, som oplever tiltaget positivt.

”Jeg forventer ikke, at det skal gå ud over afregningsprisen til økologerne. ”Vi synes, at det er positivt, at COOP retter så stor opmærksomhed mod økologien, siger Hans Erik Jørgensen til Landbrugsavisen.

Men Søren Christensen agter ikke selv at dumpe prisen på sit kvalitetskød.

– Jeg sænker ikke prisen. Jeg mener, vi skal sælge vores varer til markedsprisen.- At dumpe hinandens priser er heller ikke godt for fællesskabet i landbruget, pointerer han.

Yderligere information:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 2094 0264

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Naiv strategi at dumpe prisen på øko

    Naiv strategi at dumpe prisen på øko

    Søren Christensen

    Det en skidt strategi at vænne forbrugerne til, at højt eksponerede kvalitetsfødevare kan fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen.
    © Foto: Anita Corpas

    PRESSETEKST OG FOTO for Vestjysk Landboforening

    Mens øko-danmark jubler over lavere priser på økovarer trækker vestjysk landboformand sig ud af festen.

    – Det er en skidt strategi at vænne forbrugerne til at kvalitetsfødevarer fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Der er ingen fremtid i at dumpe priserne på de økologiske kvalitetsprodukter, og det er en skidt strategi, der vil ramme os i nakken, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, og i øvrigt selv økologisk kødkvægsproducent.

    Han er ikke synderlig begejstret for den opmærksomhed, som COOP Danmark har skabt for økologien på baggrund af sit tiltag med 1. januar at sænke priserne på økologisk frugt og grønt de kommende fem år.

    – Alle, der sænker prisen kan skabe en mer-omsætning, men at gøre det på kvalitetsfødevarer, der er underlagt skrappe krav for miljø og dyrevelfærd, er naivt.

    – Det sender et helt forkert signal til forbrugeren om, at høje krav er billige at leve op til.

    – Og så er det en skidt strategi at væne forbrugerne til, at højt eksponerede kvalitetsfødevare kan fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen og pointerer, at når samfundet stiller så store krav til kvalitet, så skal det også koste prisen.

    Regningen kommer

    Til trods for at fødevaregiganten har meldt ud, at øko-producenterne ikke vil blive belastet af et tab, så tvivler landboformanden meget stærkt på, at priserne på de

    økologiske varer efterfølgende vil kunne hæves igen, når økofesten stopper om fem år.

    Derimod frygter han, at der vil være en regning at betale. En regning, der vel at mærke vil blive sendt videre til producenterne, gisner han.

    – Hvem skal betale, når forbrugerne om fem år kræver samme høje kvalitet til de samme lave priser, de har vænnet sig til, spør´han.

    Imod sin formand

    Søren Christensen er dermed lodret uenig med sin egen formand i Landbrug og Fødevarers Økologisektion, Hans Erik Jørgensen, som oplever tiltaget positivt.

    ”Jeg forventer ikke, at det skal gå ud over afregningsprisen til økologerne. ”Vi synes, at det er positivt, at COOP retter så stor opmærksomhed mod økologien, siger Hans Erik Jørgensen til Landbrugsavisen.

    Men Søren Christensen agter ikke selv at dumpe prisen på sit kvalitetskød.

    – Jeg sænker ikke prisen. Jeg mener, vi skal sælge vores varer til markedsprisen.- At dumpe hinandens priser er heller ikke godt for fællesskabet i landbruget, pointerer han.

    Yderligere information:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 2094 0264

  • Millionerne ligger i kviestalden

    Millionerne ligger i kviestalden

    Vestjysk Landbforening

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht og chefrådgiver Ida Ringgaard viser vej til flere penge på NutriFair.
    © Foto: Anita Corpas

    På landbrugsmessen NutriFair i Fredericia den 21-22. januar afslører Vestjysk Landboforenings rådgiverteam kroner og øre på gevinsten af at fodre kalve dyrt og generøst.

    De vestjyske kvægrådgivere står for Europas første beregning på det felt nogensinde og kan nu dokumentere, at over en halv million kolde kontanter ligger og venter i kviestaldene.

    PRESSETEKST OG FOTO for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Vestjysk Landboforenings rådgiverteam for kvæg er for tredje år i træk inviteret til at give indlæg på den top-specialiserede landbrugsmesse; NutriFair i Fredericia.

    Chefrådgiver for kvæg; Ida Ringgaard og kalveekspert Rikke Engelbrecht afslører også denne gang nye mælkeveje til flere penge.

    For ifølge de to ligger guldet i kviestalden.

    – Der er et stort uudnyttet potentiale. Og landmændene bør ikke gå glip af ressourcen, pointerer Ida Ringgaard og peger på to umiddelbare muligheder for øget vækst på kvægbedriften.
    Enten ved at producere mere mælk eller ved at sikre mere tilvækst.

    Første gang i Europa

    Det er kalveekspert Rikke Engelbrecht, der for første gang i Europa nogensinde har udarbejdet økonomisk beregninger på effekten af at fodre kalvene optimalt og dermed sikre kalvene en ønsket tilvækst på et kilo om dagen.

    – Formålet er at skabe sunde dyr med en høj daglig tilvækst.

    – Nu kan vi dokumentere omfanget af den økonomiske gevinst ved at udnytte hele kalvens vækstpotentiale, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarer, at mest forskning tænker i sundhed frem for økonomi.

    – Ingen har derfor tidligere beskæftiget sig med de langsigtede økonomiske konsekvenser af at fodre optimalt, siger hun.

    På den baggrund kan der dokumenteres en gevinst på over en halv million kroner beregnet på en gennemsnitsbedrift med 200 køer ved rent ud sagt at fodre dyrt og generøst.

    Nedsætter kælvningsalderen

    Ifølge Ida Ringgaard bonner resultatet af beregningerne ud med 200.000 kroner i sparet likviditet, når kalve med optimal tilvækst kan stå klar til kælvning langt tidligere end normalt.

    Kælvningsalderen kan dermed barberes med ca. tre og en halv måned, og sparer bundet likviditet i form af foder og sengepladser, mener Ida Ringgaard.

    – Det der virkelig batter på bundlinjen er friske dyr i malkestalden, der holder længere og beregnet kan de yde for ca. 300.000 kroner mere mælk, siger hun og forklarer; at der er flere penge i at have produktive dyr og at likviditet lige nu er den mest knappe ressource i dansk landbrug.

    – Derfor er det allervigtigste mål at få frigjort likviditet og en samlet gevinst på ca. en halv million kroner på 200 dyr er intet mindre end fantastisk, siger Ida Ringgaard og slår fast;

    – Vi skal udnytte potentialet fuldt ud og sætte mål for en øget holdbarhed hos køerne, for bedrifterne skal ikke nødvendigvis have flere dyr, men i stedet lave dyr, der holder.

    – Det er en succes, når hver ko giver 50 tons mælk, inden den forlader malkestalden, siger hun.

    NutriFair 21.-22. Januar 2015
    Fonden MESSE C
    Vestre Ringvej 101, DK-7000 Fredericia

  • Kvinder får sig en overraskelse, når de forelsker sig i en landmand

    Kvinder får sig en overraskelse, når de forelsker sig i en landmand

    landmandspar-net

    Erfagruppe for Landbrugets kvinder fortsætter i 2015 med start 19. januar. Der er få pladser tilbage. Modelfoto: Anita Corpas

    Flere kvinder får sig en lille overraskelse, når de vælger et parløb med en landmand. 

    – De flytter ind i en livsform, som de ikke kender på forhånd og som kan virke gammeldags og mandschauvinistisk, siger socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj og fortsætter den populære erfagruppe i øget tilfredshed i 2015.
    Der er få pladser tilbage.

    PRESSETEKST OG FOTO for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Tilfredsheden i stuehusene skal øges og trykket skal lukkes ud. Derfor fortsætter Vestjysk Landboforening erfa-gruppen for landbrugets kvinder.

    – Rigtig mange kvinder flytter ind hos en landmand uden noget egentlig kendskab til landbrugserhvervet på forhånd.

    – Nogle klarer det let, mens andre lige får sig en lille overraskelse, siger specialkonsulent og socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj.

    Definerede roller

    Umiddelbart kommer det bag på mange kvinder, at landmænd ofte er fraværende, altid arbejder ude og sjældent bidrager i det huslige arbejde, fortæller Sovejg Høj.

    – Det kan virke meget gammeldags og mandschauvinistisk, men landmandslivet er et parløb, der kræver en stor indsats fra både manden og kvinden.

    – Og at hver især har sine ansvarsområder, siger Solvejg Høj. Hun peger på; at det derfor typisk er kvinderne, der står med børnene, maden og alt det sociale.

    – Det kan for nogle kvinder være en meget stor mundfuld. Men det sætter vi positivt fokus på ved møderne, fastslår Solvej Høj.

    Taler om tabu

    Erfa-gruppen for Landbrugets kvinder mødes otte gange henover året og har til formål at udveksle erfaringer og at sætte ord på tabu.

    Solvejg Høj er tovholder og sørger for at sætte spot på de udfordringer kvinderne har eller eventuelt vil møde på en travl virksomhed med et aktuelt emne.

  • Faglig dag i Vestjysk: Vi har en plan – har du?

    Faglig dag i Vestjysk: Vi har en plan – har du?

    Vestjysk Lbf. faglig dag

    Vestjysk Landboforenings Faglige Dag er som oftest et tilløbsstykke, hvor flere hundrede landmænd hvert år deltager. Her foto fra 2014.

    Årets Faglig dag i Vestjysk Landboforening er topspækket med internationale som nationale faglige scoops.

    Nutidens landmænd skal kunne planlægge fremtiden på bedriften. Og vi har en plan, siger direktør Jens Møller Nielsen.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Folk, der kan sit kram, bliver landbrugets overlevelse. Og med til at udruste fremtidens landmænd har Vestjysk Landboforening sikret sig nogle af landets mest efterspurgte forskere og konsulenter, siger Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening.

    – Blandt andet er det noget af et fagligt scoop, at vi har fået den hollandske dyrlæge Jan Hulsen til at give indlæg om koens potentiale også efter, at kvoten er væk, siger Jens Møller Nielsen.

    Jan Hulsen er for de fleste kendt som forfatter til de i landboforeningen solgte bøger; Kalvesignaler og Fodersignaler.

    Svin og strip er nyt

    Som et helt nyt element i årets faglige dag i landboforeningen er der indlæg fra planter om det nye fænomen at så i striber.
    Landmand Asbjørn Kaad fra Tandslet på Sydals fortæller om at håndtere og planlægge jordbearbejdningen; strip-tillage på 650 ha.

    Endelige bliver der også eksklusiv fokus på svineproduktion og byggeri.

    Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig fortæller, hvordan han holder 820 årssøer, 30.000 slagtesvin og 800 ha. solidt styret mod succes.

    Efterfulgt af Bjarne Knudsen & Kristian Juul Volshøj fra SvineRådgivningen, der giver deres bud på den billigst mulige fodring af søer, smågrise og slagtesvin.

    Endelig kommer bygningsrådgiver Cathrine Margrethe Bak Pedersen og fortæller om det rationelle byggeri og lovgivningens skidt og kanel.

    Sværvægt på økonomi

    Imidlertid er det økonomien, der kommer til at kræve de helt store evner for at kunne planlægge den sikkerhed i fremtiden, som den finansielle sektor i stigende omfang kræver af landmændene.

    Til det formål fortæller landbrugskundechef hos Vækstfonden; Jakob Autzen, om lånemuligheder via Vækstfonden, foruden en ny type lån, der kan forbedre yngre landmænds muligheder for at etablere sig i landbruget.

    Han suppleres af økonomichef i Vestjysk Landboforening; Søren Behrmann., der som tidligere bankdirektør har god fod på de mest aktuelle økonomiske emner omkring afdragsfrihed, investeringer og generationsskifte.

    Verdens brændpunkter

    Dagen afrundes med et højaktuelt fokus på verdens brændpunkter med DR-journalist og udenrigskorrespondent Steffen Kretz.

    Han beretter om, hvordan man forbereder sig på at arbejde i en krigszone og bearbejde de voldsomme indtryk fra områder, som folk desperat forsøger at komme væk fra.

    – Brændpunkter andre steder i verden har jo netop voldsom indflydelse på vores landbrug, siger Jens Møller Nielsen og peger på, at Ruslandskrisen negative effekt på svineproduktionen netop er et aktuelt eksempel.

    Yderligere information:
    Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2427 7828

    TID/STED:
    Faglig dag i Vestjysk Landboforening
    Tirsdag den 3. Februar 2015 kl. 9.00-15.15
    i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1, Skjern.

    TILMELDING KLIK HER:

    Tilmelding nødvendig:
    Senest onsdag den 28. januar på www.vjl.dk eller tlf. 96 80 12 00 med angivelse af hvilken del, man ønsker at deltage i (kvæg, svin, plante).

  • Idé, layout og fotos til ny VJL Kalender 2015

    Idé, layout og fotos til ny VJL Kalender 2015

    Vjl Kalender 2015

    Carl Ingemann Slyk, Teamleder for driftsøkonomi, Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    Ny årskalender for Vestjysk Landboforening 2015 – på DR Midt & Vest allerede omtalt som SM kalenderen.

    Almindelige landbrugsrådgivere på en ny måde.


    SE OGSÅ:
    VIDEO fra LANDBRUGSAVISEN – Kærlige pisk til velfærdsbønder

    Læs også: Vågn op velfærdsbønder


    Se kalederen / PDF – Vjl kalender 2015

  • Landboformand: Danske politikere mobber bønderne

    Landboformand: Danske politikere mobber bønderne

     Søren Christensen, fmd. Vestjysk”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Ude i verdenen bryster de danske politikere sig over danske fødevarer. Vi producerer verdens bedste fødevarer, hævder de ofte.

    – Vi?! spør’ vestjysk landboformand. Det er mobning at tage æren for andres arbejde, specielt når man intet giver, men kun tager.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Tekst & foto Anita Corpas

    Livet er blevet for surt for de danske landmænd. Der er for mange forhindringer, og der er ved brede sig en modløshed, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    ”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, der i sit årlige nytårsskrald for første gang i over otte år er trist i mælet.

    Han er begyndt at frygte fremtiden for dansk landbrug.

    Årsagen er de endeløse udsigter til endnu flere afgifter, hårdere restriktioner og yderligere krav. De er ved at tage modet fra bønderne, siger han.

    – I de senere år har erhvervet oplevet alt for mange hovsa-løsninger. Alligevel bryster politikerne sig ude som hjemme af, at vi producerer verdens bedste fødevarer.

    – Vi?! Var det sagt i en almindelig virksomhed, havde det været en sag om mobning, specielt, når man ikke selv bidrager til succes’en, men kun lægger begrænsninger, siger Søren Christensen, som ikke lægger skjul på, at han efterlyser mere handling frem for al den snak.

    Svækket erhverv

    Og det er et svækket erhverv, der beder om hjælp til at blive ved at leve op til de fine ord.

    – Vi mangler et politisk klart signal om, hvorvidt der er vilje bag ordene. Ønsker Danmark et landbrug, der producerer kvalitetsfødevarer – eller vil man knække os og importere det hele fra Polen, spør’ landboformanden.

    – Folk er ved at være trætte af indholdsløse udtalelser og blonde beslutninger.

    – Det kræver stor selvdisciplin at stå op klokken fire hver eneste morgen året rundt og passe sine dyr, selv når mælkeprisen lige er faldet yderligere, Rusland boykotter danske fødevarer, og så skal vi også lige sluge den daglige restriktionsvada fra dansk politik, pointerer en harm vestjysk landboformand.

    Han peger på de seneste §3 restriktioner, der tvinger landmændene ud at finde andet jord for at kunne producere foder nok.

    – Er det en måde at belønne et erhvervsliv, der hver dag gør sit ypperste for Danmark?

    – Alle efterspørger flere danske fødevarer, og Arla vil have mere mælk. Alligevel mødes vi kun med afgifter, beskatning og restriktioner.

    – Hvor er balancen? Hvor er opbakningen? Ja, hvor er meningen, spør’ Søren Christensen.

    Yderligere oplysninger:

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264

  • Whisky-krabater til gode råd om pigesure landmandskoner

    Whisky-krabater til gode råd om pigesure landmandskoner

    Solvejg Høj

    Vi kvinder kan have en upraktisk adfærd, der gør, at vi ikke opnår det, vi egentlig gerne vil, siger socialrådgiver Solvejg Høj og inviterer landmændene til Nytårskur med whisky-krabater.

    Vestjysk Landboforening inviterer sine aktive landmand på nytårskur den 8. januar med liflige whisky-krabater og østrogenchok, der skal sikre harmoni i stuehusene rundt om på bedrifterne.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst & foto Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening inviterer sine medlemmer til nytårskur med liflig whisky fra Stauning serveret med kvalitetshotdogs fra Økogårdene Skjern Enge.

    Formålet med forkælelsen er at klare ørerne og gøre landmændene modtagelige for gode råd om at håndtere kvindekønnet og få mere ro på bagsmækken.

    – Vi vil gerne forkæle vores landmænd. Men med til forkælelse hører også gode tips til, hvordan hverdagen kan blive lettere ved at forstå kvinderne, siger Solvejg Høj, socialrådgiver for Vestjysk Landboforening og initiativtager til Nytårskur for landmænd.

    Solvejg Høj har gennem flere år stået for adskillige erfagrupper og workshops for kriseramte landbofamilier rundt om i landet.

    Kvinde kend dig selv

    Senest har Solvejg Høj også haft workshop for kvinder, der gerne vil forstå sig selv bedre.

    – Vi kvinder kan have en upraktisk adfærd, der gør, at vi ikke opnår det, vi egentlig gerne vil.

    – Manden kan derfor have brug for at vide, hvordan han skal agere, når hans kvinde bliver pigesur, vil styre det hele og ikke tager ”hamsjæl” med på råd, siger Solvejg Høj.

    Hun forklarer; at parrene typisk går fejl af hinandens kommunikation i en stresset hverdag, eller når bedriften får problemer.

    – Jeg oplever det, når jeg kommer rundt på bedrifterne og hører, hvordan familierne bokser med ægteskabet. Det vil vi gerne gøre noget ved, siger Solvejg Høj.

    Lifligt østrogenchok

    Til at fortælle landmændene, hvordan de skal sikre harmoni i stuehusene rundt om på bedrifterne har Solvejg Høj inviteret erhvervspsykolog Birthe Kyed Olesen, der har stor erfaring i at håndtere alt fra stress til trusler, konfliktløsning og den svære samtale.

    For at lindre et eventuelt østrogenchok introducerer Stauning whisky alt imens sine produkter serveret med lækre økohotdogs fra Økogårdene Skjern Enge svøbt i bagt brød af whiskybrygningens biprodukt.

    Kuren er primært for aktive medlemmer i Vestjysk Landboforening og tilmelding er nødvendig. Enten på telefon inden den 19. december eller på Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

    TID OG STED:
    Torsdag den 8. januar kl. 19.00-22.00
    Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, Ringkøbing.

    Pris pr. deltager: 350 kr. inkl. prøvesmagning.

    Tilmelding nødvendig senest fredag den 19. december
    inden kl. 12.00 på tlf. 96 80 12 00 eller på tilmelding

    Yderligere information:
    Solvejg Høj, socialrådgiver hos Vestjysk Landboforening – direkte telefon 4036 8788

  • Årets hotte staldtip: Bladr dig til bedre viden

    Årets hotte staldtip: Bladr dig til bedre viden

    Vestjysk LandbforeningGuidebøger fra Vestjysk Landboforening er årets hotte staldtip til firmagaven, siger teamleder for kvæg; Helle Dahl Schmidt.

    Vestjysk Landboforenings kalve- og kvæg eksperter er redaktører på to unikke opslagsværk om at læse signaler hos kalve og køer.

    Og de er årets hotte staldtip til firma-julegaven, siger teamleder for kvæg, Helle Dahl Schmidt.

    – Det er knaldgode opslagsværk, der lige er til at gå til klokken to om natten.

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Få fif til gode rutiner, tiltag, der giver værdi, how to og nytteeffekt med to praktiske guides fyldt med fotos fra virkelighedens verden.

    Vestjysk Landboforenings kalveekspert Rikke Engelbrecht og chefrådgiver for kvæg; Ida Ringgaard er redaktører på de to unikke opslagsværk, der handler om at læse signaler hos kalve og køer.

    – Kalvebogen er den eneste af sin art i Danmark. Der findes ikke andre opdaterede fagbøger på området, siger Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg hos Vestjysk Landboforening.

    – Begge er de helt uundværlige opslagsværk for enhver driftsleder, der vil lære andre at opnå en god sundhed og høj produktion i stalden, lyder anbefalingen fra Helle Dahl Schmidt.

    De to praktiske guides er skrevet af dyrlægerne Jan Hulsen, Dries Arden og Berrie Klein Swormink og tager læseren med ud i virkeligheden fyldt med fotos i en letlæst og overskuelig form.

    Nyttig om natten

    Bøgerne er desuden nyttig viden i hurtig form.

    Foderbogen; Fodersignaler beskriver alt fra gødning, adfærd og diagnoser, foruden sygdomme, hvordan du undersøger, stiller diagnoser, behandler og forebygger, som er blandt de udfordringer mange landmænd står med i staldene.

    Kalvebogen; Kalvesignaler er en systematisk og praktisk guide til trivsel for kalve fra fødsel til kælvning. Designet til alle, der passer kalve og vil erkende sine stærke og svage sider.

    – Det er to knaldgode opslagsværk, der lige er til at gå til, når man har brug for det – også klokken to om natten.

    – Giv den til medarbejderne i julegave sammen med den sædvanlige stak rødvin. Alle bladrer i noget med billeder.

    – Og med disse bøger bladrer dine medarbejdere sig oven i købet til bedre viden, fastslår Helle Dahl Schmidt.

    Yderligere information:
    Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 5137 7608

  • FILM – pløjefrit landbrug. Vestjysk Lbf.

    FILM – pløjefrit landbrug. Vestjysk Lbf.

    Vestjysk Landboforening har samlet nogle af Danmarks bedste eksperter i pløjefrit landbrug.
    Og de er enige om, at det er ikke nødvendigt at pløje, for at få en god høst.
    Yderligere information: Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver og ekspert i pløjefrit landbrug hos Vestjysk Landboforening, tlf. 5137 7611

    Hvis hver anden dansk landmand undlod at pløje sin jord, ville det være muligt at lagre en millioner ton CO2 i jorden.
    – Et tal, der svarer til 385.000 bilers udledning om året, siger næstformand i FRDK og ekspert i pløjefrit landbrug Søren Ilsøe.

  • Kæmpe CO2 løsning under dansk landbrug

    Kæmpe CO2 løsning under dansk landbrug

    Søren SøndergaardSøren Søndergaard regnes for en af de planteavlsrådgivere i Danmark, der ved mest om pløjefrit landbrug.

    Ved ikke at pløje jorden kan danske landmænd lagre enorme mængder C02 i jorden i et omfang, der svarer til 385.000 bilers udslip om året.

    PRESSE VESTJYSK LANDBOFORENING
    Se FILM Pløjefrit landbrug – Vestjysk Landboforening

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Hvis hver anden dansk landmand undlod at pløje sin jord, ville det være muligt at lagre enorme mængder CO2 i jorden.

    Med et landbrugsareal på ca. 2,6 mio. hektar i Danmark ville ca. det halve omlagt til pløjefrit landbrug; Conservation Agriculture, som det retteligt hedder på nudansk, gøre det muligt at lagre tilsvarende en million ton C02 i jorden om året.

    – Et tal, der svarer til 385.000 bilers udledning om året, sagde Søren Ilsøe, landmand og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) på Vestjysk Landboforenings informationsmøde om pløjefrit landbrug.

    Få øjnene op

    Vestjysk Landboforening har i samarbejde med en række maskinfabrikanter, landmænd og FRDK et pløjefrit forsøg kørende på en mark i Vestjylland.

    Initiativtager til forsøget er Søren Søndergaard fra Vestjysk Landboforening, der regnes blandt de planteavlsrådgivere i Danmark, der ved mest om reduceret jordbehandling.

    Han vil gerne have, at de vestjysk landmænd får øjnene op for, at der findes alternativer løsninger på typiske dyrkningsproblemer.

    Vestjysk storproblem

    Et vestjysk storproblem er fx sandflugt, hvor tilbagevendende forårsstorme blæser toplaget af den gode muldjord på markerne.

    – Det medfører store tab af jord, næringsstoffer og især udbytte. Og så generer det naboerne, siger Søren Søndergaard.

    Men også de tungere jordbundstyper kan have stor gavn af denne dyrkningsmetode.

    – Et stort problem i fx lerjord er et knoldet såbed. Det undgås ved pløjefrit, fordi planterester og regnormenes aktiviteter efterlader en porøs overflade, der er nem at så i, siger Søren Søndergaard til landboforeningens hjemmeside.

    CO2 lager
    Eftersom en bil ved 20.000 kørte km udleder ca. 2,6 ton CO2 om året, kan et areal på 265 ha årligt lagrer 265 tons CO2.

    – Det svarer til, at jeg alene på mit areal neutraliserer udledningen fra 100 biler om året, siger Søren Ilsøe i sit foredrag. Han forklarer, at de fleste undersøgelser på CO2 opsamlet i jord er foretaget uden efterafgrøder som en integreret del af dyrkningen.

    – Det siger sig selv, at med en efterafgrøde som opsamler en masse CO2 i sin vækst, kan vi lagre endnu mere, siger han.
    Et nedsat dieselforbrug har ligeledes en miljøgavnlig effekt..

    – På mit areal på 265 ha vil det alene svare til et reduceret udslip på ca. 28 ton CO2 om året, siger Søren Ilsøe.

    Ikke et helligt alter

    På andre kontinenter har pløjefrit landbrug været praktiseret i mange år, ligesom der internationalt anvendes store summer på at forske i og udvikle systemet.

    Flere lande både uden og inden for EU har længe haft øje på dyrkningsformen, og for fem år siden udgav EU udgav en rapport, der netop beskriver dyrkningssystemets mange fordele og relative få ulemper.

    Imidlertid kan emnet bringe budbringeren selv i strid modvind, og landmændene vælger indimellem Søren Søndergaard fra som rådgiver.

    – Pløjefrit landbrug er ikke et helligt alter, som jeg til hver en tid vil vælge. Det er mere et spørgsmål om at hjælpe dem, der interesserer sig for det.

    – Pløjefrit kan være godt alternativ i de egne hvor fx jorderosion eller knoldet jord er et omfattende problem, siger Søren Søndergaard og understreger, at en god rådgiver ikke nødvendigvis altid siger det, kunderne vil høre.

    Ingen forskel

    På den vestjyske demonstrationsmark vest for Ringkøbing er der allerede synlige resultater af forsøget.

    Det gør nemlig stort set ingen forskel, hvorvidt jorden er bearbejdet eller ej, for at kornet kan gro. Afgørende er, at ikke alle maskiner klarer at håndtere de store mængde halm lige godt.

    – Vi behøver ikke al den bearbejdning. Det er kun nødvendigt, dér hvor der er konstateret et behov. Så vi skal blot tænke os om og gøre det rigtige, fastslår Søren Søndergaard.

    Yderligere information:
    Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver og ekspert i pløjefrit landbrug hos Vestjysk Landboforening, tlf. 5137 7611

Multidimensionel formidler