Hanne Windfeld vil især blandt de yngste
være kendt som Viola
fra ”Bamse og Kylling”.
Pressefoto: Nils Krogh Hansen
Alternativet inviterer til bloddrik og fortællergys i Å-hytten på Struer Lystbådehavn Halloween aften.
Mens børn og voksne svælger i græskarsuppe, gyser Viola fra ”Bamse og Kylling” børnene med tænderklaprende spænding.
PRESSE: ALTERNATIVET VESTJYLLANDS STORKREDS
Halloween aften lokker det overnaturlige væsen; Nøkken menneskebørnene til sig med bloddrik og uhyggelige historier i liste Å’s nye samlingssted Å-hytten på Struer Lystbådehavn.
Nøkken er denne aften i skikkelse af skuespiller Hanne Windfeld, som ud over at være aktuel på Ålborg Teater, også er velkendt for sine roller i ”Strisser på Samsø”, ”Krøniken” og især blandt de yngste som Viola i børneklassikeren ”Bamse og Kylling”.
– Halloween er gys og guf, og vi vil gerne fokusere på familietid og kvalitetssamvær, siger Povl Eskild Petersen, formand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds.
Gode gratis glæder
Å-formanden lover at Å-hytten vil være iklædt det ondeste look til lejligheden. For formålet med fortællerskikken er at vise de gratis glæder.
– Vi vil gerne bringe traditionen med at fortælle gode historier tilbage og vise, at oplevelser ikke altid behøver at hænge sammen med forbrug.
– Gratis glæder er også dejlige, pointerer Povl E. Petersen.
Blod og suppe til alle
Mens Nøkken begejstrer børnene med bloddrik i form af rødt saftevand og tænderklaprende historiespænding kl. 19:00, 19:30 og 20:00, serverer folk fra Alternativet græskarsuppe til alle foruden kaffe og vand til de voksne.
Nøkken siges at ligne et menneske, men er i virkeligheden en vandmand, der får folk til at drukne sig. Eller måske er Nøkken en hest med lang hale, som menneskene ikke må røre. For så sidder man fast og følger med ned i havnen og drukner.
– Det bliver rigtig uhyggeligt, siger Povl Eskild Petersen med et lunt glimt i øjet.
Yderligere oplysninger:
Povl Eskild Petersen, formand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds – direkte telefon; 2177 0987
TID & STED:
Fredag den 30. oktober Halloween aften
Struer Lystbådehavn
v/ Havneboderne
Ved Fjorden, 7600 Struer
Der er historiefortælling kl. 19:00, 19:30 og 20:00, og bloddrik til børnene og græskarsuppe til alle, samt kaffe og vand til de voksne.