Multidimensionel formidler
© Fotos: Anita Corpas, pressefotograf Vestjyllland
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
© Fotos: Anita Corpas, pressefotograf Vestjyllland
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
© Fotos: Anita Corpas, pressefotograf Vestjyllland
Til interview med tidligere kommunalpolitiker og entreprenør Frede Ørom fra Harboøre
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Dansk design breder sig ind i landbruget. Nu skal der designergylle på marken, hvis landmænd vil være med på moden. Vestjysk Landboforening sætter fokus på den nye trend ved det årlige planteavlsmøde 26. november.
Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co
En ny trend i dansk planteavl er at sprede såkaldt ”designergylle” på markerne.
Det betyder, at gyllen er tilsat næringsstoffer og at surhedsgraden er afstemt, så den nøjagtig passer til de enkelte markers specifikke behov. Designet foregår umiddelbart lige inden gyllen nedfældes.
– Tankegangen bag systemet er meget interessant, mener planterådgiver Christian Hvelplund fra Vestjysk Landboforening, der ser frem til at fortælle de vestjysk landmænd om designsystemet og mulighederne ved landboforeningens årlige novembermøde.
Dyrkningsresultater
Både svinegylle og kvæggylle kan designes efter behov, og kræver udover faglig viden også visse investeringer.
Imidlertid er systemet i år blevet afprøvet og dyrkningsresultater fra Videnscenterets forsøgsmarker bliver lagt frem på mødet, siger Christian Hvelplund.
Det årlige novembermøde er for længst blevet en tradition, hvor vækstsæson, metoder og sorternes formåen vurderes. Der bliver også talt om udbytter, tænkt tanker omkring næste års vårafgrøder og ikke mindst bliver nye relevante og tilgængelige vårbygsorter præsenteret.
– Der udvikles hele tiden nye sorter, men den herlige tørkeresistente sort, må landmændene desværre stadig nøjes med at drømme om, siger Christian Hvelplund.
Ordentlig snak om vækst
Imidlertid bliver vækstregulerende stoffer i vårsæden et højaktuelt punkt på dagsordenen i år.
– Det er nødvendigt med en ordentlig snak om det nu.
– Rigtig mange landmænd bruger vækstregulering, og det er ligesom blevet en sandhed, at stoffet virker.
– Men forsøgsresultaterne viser, at forskningen har vanskeligt ved at dokumentere, at stoffet reelt har den effekt, det tilskrives, pointerer planterådgiver Christian Hvelplund.
Han mener, at det også af økonomiske årsager, kan være i landmændenes interesse at få diskuteret emnet mere indgående.
Tid og sted:
Novembermøde i planteavl
tirsdag den 26. november kl. 19:00
På Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Landbrugets topdirektør Søren Gade (i hvid skjorte) indledte mødet med tale om de gode fremtidsmuligheder for fødevareproduktion globalt set. Foto: Anita Corpas
Godt 80 både ældre og mange yngre landmænd mødte op til generationsskifteaften i Vestjysk Landboforening.
Især landmand Kim Gohr Nielsens beretning om sit eget ejendomsskifte med Boi Nielsen i Velling fik tankerne i gang hos 27-årige Rasmus Andersen.
Af Anita Corpas, corpas&co
Langt flere end tilmeldt mødte frem til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening. Landboforeningens køkkenchef Sanne Therkildsen måtte derfor behændigt trylle med menuen, der uden problemer mættede de godt 80 deltagere.
27-årige Rasmus Andersen fra Herning var en af de mange unge kommende landmænd, der helt aktuelt står til at skulle overtage sin far, 58-årige Eigil Andersens svinebedrift. Hjemme på bedriften er aftalen diskuteret igennem, og der regnes lige nu på budgetterne.
Rasmus Andersen var især meget inspireret af Kim Gohr Nielsens beretning om sit og Boi Nielsens generationsskifte i Velling. Og han var umiddelbart overrasket over, hvor vigtigt det er, at have en nedskrevet aftale.
– Jeg er overrasket over, hvor vigtigt det er at aftalerne er skrevet ned, og at der aftalt en fast pris ud over, at der også er talt om de bløde værdier, siger Rasmus Nielsen.
– Min far og jeg ligner Kim og Boi. Jeg vil gerne tage mig af dyrene og min far vil gerne tage sig af markerne og langsomt trappe ned, siger han og forklarer, at Kim Gohr Nielsens meget kontante råd om at aftale en fast overtagelsesdato især vil få ham til at tage en snak med banken.
– Jeg overvejer at forberede banken på en aftale, hvor jeg overtager halvdelen nu og resten senere til en fast dato, siger Rasmus Andersen, der regner med at indgår i et I/S med sin far om bedriften.
Gade om det globale
Landbrugets topdirektør Søren Gade indledte aften med at tale om fremtidsmulighederne for landbruget ud fra et globalt perspektiv.
– Med 500.000 flere indbyggere om året på verdensplan kommer verden til at skrige efter proteiner world wide, og vi kommer til at dyrke mere på det areal, der er tilbage, sagde Søren Gade og forklarede, at det dyrkede areal på kloden inden år 2060 vil være halveret.
Imidlertid viser en hollandsk undersøgelse at et kilo dansk mælk er den mest klimavenlige mælk i verden.
– Vi har verdens højeste fødevaresikkerhed, og vi har en bæredygtig produktion, der kan skaffe vækst og beskæftigelse.
– Siden 1990 har vi øget produktionsmængden med 20 procent og modsat bredt set mindsket udledningen af kvælstof tilsvarende med 20 procent.
– Man kan derfor spørge, om det virkelig er moralsk ansvarligt af regeringen at blive ved tage mere jord ud af den danske landbrugsproduktion i en tid, hvor verden efterspørger flere fødevarer, pointerede Søren Gade.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Plakat og brochure materiale i forbindelse med genrationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening i novmeber.
80 landmænd – uge og ældre deltog, og landbrugets top-direktør Søren Gade indledte temaaftenen med et indlæg om landbrugets globale fremtid
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I over ti år har der ligget en offentlig cykelsti langs den mark, hvor Erik Jepsen vil plante læhegn. Men DN mener, at et læhegn vil skræmme gæssene – ikke de cyklende turister, siger Erik Jepsen.
Foto: Anita Corpas.
Vestjysk landmand har nu Natur- og miljøklagenævntes ord for, at han må plante træer i sin randzone.
Imidlertid falder afgørelsen på baggrund af kommunalt smøl. Bekymrende ærgerligt, mener landboformand.
Af Anita Corpas / corpas&co
Da landmand og mælkeproducent Erik Jepsen fra Stadil i Vestjylland fik ideen om at plante et læhegn langs sin mark drømte han ikke om, at hans træer skulle blive genstand for en tre år lang principiel sag.
I dag har den vestjysk landmand vundet over systemet.
Men ikke på baggrund af, at landbrugets brancheorganisation Landbrug og Fødevarer via Vestjysk Lbf. omgående satte deres advokater på sagen. Heller ikke fordi han nødvendigvis har ret.
Erik Jepsen har vundet sagen, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune brugte for lang tid, og lod sagen ligge hen i mere end seks måneder.
Det har fået Natur- og miljøankenævnet til at afvise klagen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
– Jeg har det rigtig godt med, at den lille mand for en gangs skyld har kunnet vinde over systemet, men det er en flad fornemmelse, at det skal ske på baggrund af en fodfejl, siger Erik Jepsen.
Sagen kort
I 2010 gav Ringkøbing-Skjern Kommune landmand Erik Jepsen afslag på at plante træer på en strækning på samlet 750 meter langs sine marker.
Afslaget fik Landbrug og Fødevarer til at tage sagen som en principsag.
Danmarks Naturfredningsforening klagede efterfølgende over landmandens ønske om læhegn, og pegede blandt andet på, at gæs vil få ødelagt deres fourageringsareal. Og det til trods for at der ligger en offentlig cykelsti langs landmandens marker.
Imidlertid lå sagen hen hos kommunen i for lang tid.
Den endelige klageinstans; Natur- og Miljøklagenævnet hæfter sig i sin afgørelse især ved, at kommunen har sagen liggende i over seks måneder.
Nævnet afviser derfor klagen og forkaster alle DN’s synspunkter, og Erik Jepsen kan nu plante sine træer.
Men at han kan også kan plante dem i en randzone skyldes udelukkende, at han har søgt, inden randzoneloven trådte i kraft.
Ærgerlig formand
Imidlertid skaber sagens udfald ikke jubel i landbrugets organisation.
– Sagens udfald danner desværre ingen præcedens, og det er bekymrende ærgerligt, at systemet hænger sig mere i lovtekster end ser på de faktiske forhold, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Han peger på, at hverken landbrug, rådgivere eller landbrugets topadvokater er blevet klogere på reglerne.
– Sagens udfald er positiv for Erik Jepsen. Men det burde være en menneskeret for alle landmænd at sikre sine dyr læ på sin ejendom, fastslår Søren Christensen.
Yderligere oplysninger:
Tove Urup Madsen, teamleder Natur og miljø hos Vestjysk Landboforening – direkte tlf. 3063 5864.
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
PRESSE
tekst, film og foto af Anita Corpas
Miljøgodkendelse, restriktioner, regnskab og planteavl. Klavs Nissen, Minkavler fra Vestjylland fortæller om sin brug af helhedsrådgivning hos Vestjysk Landboforening.
“Det gør mit liv meget nemmere”, siger han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Selvom flere minkavlere er bekymrede over de kommende lovændringer, er der ingen grund til at gå i sort, siger miljørådgiver i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas
Flere vestjyske minkavlere er bekymrede over varslet lov om strammere regler.
Men der er ingen grund til at gå i sort. Fremtiden skal blot tackles rigtigt, siger natur- og miljørådgiver i Vestjysk Landboforening.
Af Vibeke Rask Grøn/ corpas&co
SE FILM: Brug for rådgivning
Det kører rigtig godt for danske minkavlere, som rask væk sælger skind på auktionerne for et sted mellem 600 og 1100 kroner stykket.
Imidlertid er flere vestjyske minkavlere bekymrede over de kommende lovændringer, der varsler større afstandskrav til naboer, siger Natur- og Miljørådgiver Rikke Ilsøe Mogensen fra Vestjysk Landboforeningen.
– Men der ikke ingen grund til at gå i sort, fremtiden skal bare tackles rigtig, for en driftig virksomhed kræver et fast blik på fremtiden og de eventuelle lovkrav, der måtte komme, pointerer hun.
Efterårstjek
Minkavlerne opfordres derfor til at foretage et grundigt efterårstjek og gøre sig klar til at udstikke kursen for de kommende år.
– Det er på tide, at hver enkelt vestjysk avler gør status og ser på sin virksomhedsstrategi, siger Rikke Ilsøe Mogensen.
Vestjylland er traditionelt et område med mange minkfarme og med god afstand til naboer, og de milliardstore indtjeninger i erhvervet de senere år har lunet godt i det samlede regnskab for landbruget.
-Den position skulle vi meget gerne bevare, og derfor gælder det om ikke at køre fast nu, opfordrer Rikke Ilsøe Mogensen.
Hun mener, at avlerne har gode fremtidsmuligheder, hvis de tør se fremad og får sparret rigtigt med en rådgiver.
Lovforslaget handler primært om at begrænse lugt- og flue-gener, og den bedste måde at begrænse generne på, sker ifølge miljøminister Ida Auken, gennem et samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening og naboer til minkfarme.
Bliver de nye regler for minkfarme vedtaget, er loven gældende allerede for første halvdel af 2014.
Yderligere oplysninger:
Vestjysk Landboforening, Natur- og Miljørådgiver Rikke Ilsøe Mogensen, Telefon 96814223
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Direktør for Vestjysk Lbf. Jens Møller Nielsen i samtale med adm. direktør Søren Gade (th) ved en tidligere lejlighed i Vestjylland. Foto: Anita Corpas LÆS evt. også: Ejerskifte bør ske til fast dato
Hver eneste dag – frem til 2030 stiger klodens befolkning med en halv million.
Det bliver derfor ikke umoderne at producere fødevarer de næste 20 år, siger landbrugets topchef.
Kom og hør Søren Gade indgyde unge landmænd mod på at overtage familiegårdene til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening den 4. november.
HUSK: Tilmelding Grete Hansen, Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas / corpas&co
EJERSKIFTEMØDE: Lige netop nu er tiden gunstig for at springe på landbrugserhvervet. Renten er historisk lav, jordpriserne tenderer dem for 15 år siden, og så er bankerne vilde med at støtte familieovertagelser.
Dertil kommer, at fødevareproduktion bliver fast arbejde de næste 20 år, spår Søren Gade, adm. direktør for brancheorganisationen Landbrug og Fødevare.
Gård boom
Siden januar i år er 132 landbrugsejendomme handlet i Vestjylland, og vestjyderne tror umiddelbart på en fremtid i landbrugserhvervet.
– Priserne er relative lave, jordpriserne ligger i nærheden af årene 1997-1998 og renten er historisk lav.
– Det er aldrig for tidligt at få planlagt et generationsskifte på gården, siger Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening.
Føde bliver fast arbejde
Landbrugets topchef, Søren Gade har optimisme og gode fremtidsudsigter med til de vestjyske landmænd, når han indleder generationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening den 4. november.
Tiden er gunstig for gårdhandler lige nu. Både for de, der vil sælge, og de der vil købe.
– Hver eneste dag frem til 2030 kommer der 500.000 nye borgere på kloden.
– Det bliver ikke umoderne at producere landbrugsfødevarer i mange år frem, siger Søren Gade til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.
– Samtidig er vi kendt for verdens højeste fødevaresikkerhed. Det bliver et fremtidssikret match, spår han.
Milde banker
Umiddelbart ser pengeinstitutterne mildt på overtagelser med den såkaldte succession.
Det betyder, at et familiemedlem eller en medarbejder med mindst tre års ansættelse overtager gården og kan udskyde eventuelle skatter.
– Det giver sælger og køber nogle lukrative fordele, der ikke bare gør det attraktivt at handle, men også gør, at sælger får lettere ved at overdrage gården, da finansieringsmulighederne er større for køber, siger Carl Ingemann Slyk.
De manglende generationsskifte på gårdene er netop en af de helt store udfordringer for erhvervet.
– Det er et kæmpe problem for landbruget, at der går veluddannede og meget dygtige unge landmænd rundt uden gårde, fordi de ikke kan låne til at købe dem, siger Søren Gade.
Han forklarer, at bankernes generelle vægring mod at låne penge ud til de unge er en af de største fokusområder, brancheorganisationen har overfor den siddende regering.
HVOR/NÅR:
Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Indlæg:
Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
Advokat Bent Ramskov
Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling
Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø
Yderligere oplysninger:
Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening,
direkte telefon 9681 4254 / 5123 1366
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Både Boi Nielsen og Kim Gohr Nielsen var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt var afgørende for, at samarbejdet kunne fortsætte. Foto: Anita Corpas HUSK: tilmelding til Grete Hansen, Vestjysk Landboforening.
Alt for mange ejerskifte ender i tragedie, fordi den gamle ikke vil give slip, og den unge ikke får lov at tage fat.
Derfor er det allervigtigste for et succesfuldt generationsskifte en fast overtagelsesdato, siger nyere gårdejer og landmand Kim Gohr Nielsen fra Velling. Den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas / corpas&co
En fast overtagelsesdato. Det er det allervigtigste for et succesfuldt gårdskifte.
– Så kortfattet kan det siges, fastslår 34-årige landmand Kim Gohr Nielsen.
Den 1. Januar 2009 overtog han selv Troldholmgaard ved Velling i Vestjylland efter 67-årige Boi Nielsen ved en såkaldt succession. Et generationsskifte, hvor Kim Gohr Nielsen som medarbejder frem for slægtning forud var ansat tre et halvt år hos Boi Nielsen.
Altid gnidninger
– Jeg har hørt om så mange strandede generationsskifte, fordi den gamle er for stejl og ikke vil give slip, siger Kim Gohr Nielsen.
Mandag den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.
Om de gnidninger, der naturligvis er, om de forskellige måder at udføre arbejdet på, og om de nye tiltag, der kan sætte sindene i kog.
– I dag er har jeg lært at tælle til ti, inden jeg siger noget. Det er godt at tænke sig om, inden ordene bare vælter uda æ mund, siger han lunt til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.
Gensidig respekt
Kim Gohr Nielsen virker umiddelbart nøjagtig som sin forgænger som et folkekært menneske, og at de to mænd formentlig ville gå godt i spænd, havde Boi Nielsen også tidligt set.
– Jeg tænkte, at ham kunne jeg blive enige med, og vi kan holde hinanden ud, så jeg har været heldig. For det er væsentligt, at det går Kim godt, siger Boi Nielsen.
Begge landmænd var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt er en afgørende faktor for, at samarbejdet kunne fortsætte.
– Vi vidste, at havde vi et respektfuldt samarbejde og var ordentlige overfor hinanden, så kunne Boi også fortsætte med at komme på gården, siger Kim Gohr.
Orden i sagerne
Imidlertid er det vigtigt at have pengesagerne og papirerne i orden, pointerer Kim Gohr Nielsen.
– Vi havde en god mand til at styre det hele i Bernt Klok (red. revisor hos Vestjysk Lbf.).
– Uden ham, havde vi ikke klaret det så godt. Han sørgede for, at alle papirer var i orden.
– Det var også ham, der foreslog en fast overtagelsesdato, så vi havde noget at gå efter. Det er jeg taknemmelig for i dag, siger Kim Gohr Nielsen.
– Det var godt at tænke på, når Boi havde vetoret, siger Kim Gohr med en varm latter.
Også Boi Nielsen har mærket, at det kan være svært at holde sig tilbage, når ejerskiftet er en realitet.
– Men jeg forsøger, selvom jeg jo meget gerne vil blande mig, siger Boi Nielsen og Kim Gohr slår fast;
– Til gengæld tager vi yngre heller ikke skade af at få albuerne lidt ind til kroppen og lære, at der også kan være gevinst i at lytte til den gamles viden.
Yderligere oplysninger:
Landmand Kim Gohr Nielsen, tlf. 2962 6989
HVOR/NÅR:
Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing
Indlæg:
Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
Advokat Bent Ramskov
Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling
Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø
Fakta:
Troldholmgaard omfatter 300 årskøer, 425 hektar planteavl, heraf er 200 ha forpagtet.
Gården beskæftiger fire mand ud over Kim og Boi selv.
Boi inseminerer fast hver morgen, inden folkene drikker formiddagskaffe og arbejdet uddelegeres. Boi laver altid, hvad han har lyst til.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Multidimensionel formidler