Erhvervskvinden Soulaima Gourani tog hele det vestjysk landbrug med storm og formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen takkede for den verbale spanking. Fotos: Anita Corpas
Se generalforsamlingen i billeder
Et rekordstort deltagerantal på over 300 mødte frem til speedy Gonzales generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvor det nytænkte forsamlingskoncept med gratis mad, smukke omgivelser og en opsang fuldkommen faldt i folkets smag.
Landboformanden var uvant loose og næsten optimistisk for fremtiden, og de fremmødte var med på at give landbotoppen panelpisk.
Årets juhu-regnskab blev serveret på under ti minutter, og vupti var det tid til rap i måsen af erhvervskvinden Soulaima, hvis efternavn er for svært at sige i det vestjyske.
Af Anita Corpas
– Gratis mad, se Lønborggård og så vil vi høre Soulaima. Sådan lød bevæggrunden for at møde til generalforsamling i Vestjysk Landboforening for første gang fra mælkeproducent Jakob Thomsen og hustru Inger fra Finnerup.
– Det lyder som et spændende indlæg, hvor man får noget med hjem. Så hvis det er stilen, kan det sagtens være vi kommer igen næste år, pointerede 38-årige Jakob Thomsen.
Også kollegerne og naboerne Ejnar Gammelgaard Jepsen og Erik Wiltink fra Outrup gnækkede kammeratligt, at Soulaima havde trukket dem til generalforsamling i landboforenigen første gang.
Ligesom revisor Henning Ahle og hustru Lone, der var blevet inviteret.
– Det er første gang jeg skal høre en erhvervskvinde, og jeg tror på, hun giver en ordentlig opsang, lød det forventningsfuldt fra Henning Ahle.
Over 300 landmænd og ledsagere havde fundet vej til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvilket er deltagerrekord så længe nogen kan huske.
Super stemning
Smukke Lønborggård havde flået forrådskammeret, slagtet oksen og lod vinen flyde. Allerede inden den alvorlige del med beretning, regnskab og valghandlinger var landmændene i højt humør.
Bestyrelsen og ledelsen i Vestjysk Landboforening var helt bimse af den store tilslutning. Selv landboformand Søren Christensen var loose og næsten optimistisk, mens han i sin beretning behændigt ristede det politiske Danmark over sagte ild.
– Hvornår ser vi ministre, der tør tage beslutninger, der ikke er populære, men som har stor betydning for det samfund, vi lever i sammen, efterspurgte Søren Christensen.
Vi vil ha’ vækst
– Vi er en landsdel, hvor landbrug fylder meget og med til at skabe arbejdspladser. Alligevel skal vi presses med flere restriktioner. Det giver for høje omkostninger og er med til at flytte arbejdspladser ud af landet.
– Vi har brug for iværksættere, der vil vækst – ikke bogholdere, der vil kontrollere. Alligevel uddanner man flere bogholdere. Det har vi ikke brug for, sagde Søren Christensen og pointerede;
– Flere landmænd har projekter klar til vækst, men stort set ingen kan få dem finansieret.
Søren Christensen kom også omkring svineslagterikrisen, vandplanerne, overimplementering af EU-direktiver, der skaber rovdrift på jorden og udenlandsk soja.
Men også den nye fødevareminister Dan Jørgensens hundehvalpe, og regeringens umiddelbare tomme budskaber om at ville skabe vækst og nye jobs i fødevareerhvervet, at landmænd skal tjene på regulering, og at virksomheder skal have gode vilkår, rungede hult i landboformandens øre.
– For at få højt forædlede råvarer skal der produceres gode råvarer. I stedet møder man os med besværlige godkendelser, ammoniakregler, kvælstof, natura 2000, randzoner, grødeskæring, markvanding, vandplaner, kontrol og aftaler, der ikke holder…. Hvordan hænger det sammen?
Stop ævl og kævl
Formanden tilskyndede i øvrigt sine kolleger til at stå sammen og til at bakke op om arbejdet i bestyrelsen.
– Det er vigtigt med opbakning. Det kræver tid, mod og penge at føre politik, både lokalt og på Axelborg.
– Vejen er besværlig for vi skal hele tiden bruge enorme mængder tid på at se bagud.
– Men vi er altid klar til at kæmpe sagen for vores egne medlemmer, og vi arbejder på, at det skal blive nemmere at blive landmand.
– Vi er dybt afhængige af hinanden. Vi har behov for sammenhold, så stop ævl og kævl. Stå sammen, opfordrede sagde Søren Christensen.
Salen kvitterede senere ved at genvælge Søren Christensen til deres formand for niende år i træk. Ligesom Jacob Spangsberg og Ole Kjær blev genvalgt til bestyrelsen for en treårige periode.
Nyt navn til Vestjysk
– Hvor længe skal det hedde Vestjysk Landboforening. Har du et smart navn i ærmet? Hvordan undgår vi, at Vestjysk Landboforening fremstår træge i spørgsmålet omkring nationalparken lød det provokerende fra Gårdejer Jens Peter Bendtsen.
Han var sat til at styre panelpisken over landbo-toppen. Men hverken forsamling eller formandskab var sådan lige at få på barrikaderne.
Til gengæld komplimenterede økolog Torben Sønderby formanden for hans super skarpe beretning og tilkendegav sin fulde opbakning. Folmer Tarpgård glædede sig over at fire vestjyder styrer toppen i Landbrug & Fødevarer, mens Asgar Krogsaard briefede omkring situationen hos slagteriarbejderne, og om kampen for at holde slagtning af svin på danske arbejdshænder.
Imidlertid tog svineproducent Arne Voldsgaard ordet og slog fast, at danske svineproducenter ikke vil gøre slagteriarbejderne til grin.
– Hvis vi ikke får prisen, så får de ikke grisene alligevel, fastslog han.
Juhu-regnskab
Atter i år kunne Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening fremlægge – et på jysk ikke så ringe regnskab med blank påtegning.
I tråd med aftenens flow blev gennemgangen kort og kontant og resultatet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.
Imidlertid glemte man helt som vanligt at klappe af det lune overskud, for til trods for en ekstraordinær afskrivning på 700.000 og ekstra ordinært afdrag af gæld på seks millioner kroner viste regnskabet indtægter for 56.118.000 og udgifter for 54.230.000 og et komfortabelt overskud på 1.491 mio. kroner.
I budget for 2014 er der desuden kalkuleret med at landboforeningens hovedsæde; Ørneborgen ventes at skulle renoveres for godt to millioner kroner.
Beslut en succes
Da aftens hovedattraktion virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani endelig indtog salen, sad nok en landmand med korslagte arme og tænkte; hva’ ka så’en bette kwinde.
Men trods sin beskedne mål i både højde og drøjde, så er Soulaima Gourani tidligere leder i nogle af de tungeste virksomheder. Hun er desuden kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent og regnes for at være blandt de 40 mest indflydelsesrige personer i Europa.
Soulaima Gourani tog udgangspunkt i sin egen opvækst i Nordjylland, som datter af en dansk mor og en marokkansk far, at være fremmed, anderledes og dømt af omverdenen til et taberliv.
– I Danmark må du gerne være dygtig – du må bare ikke
være dygtigere end de andre, sagde hun og
rundede den danske jantelov.
Hun rejser i fire lande om ugen og er er stolt af at være fra Danmark.
– Vi er kendt for vores fødevarekvalitet, og vi har det allerbedste kød og mælk , men vi har ikke omverdens opbakning.
– Vi skal ikke skabe forbrugere – vi skal skabe fans. Og hvor er det, man er gode til at skabe fans, spurgte Soluaima Gourani og skuede over forsamlingen, inden hun selv svarede;
– I pornoindustrien….
Der gik ligesom et sus under troldtexen på Lønborggård, og armene faldt ned. Hun ligner godt nok noget fra Kjøwenhawn, og hun talte også meget for hurtigt, som i Kjøwenhawn, men hun ka’ sandelig også lyde som en sjak-formand med PMS.
– Vi ved, vi har fans, når nogen har fået vores navn tatoveret på højre overarm, sagde hun og fastslog, at dansk landbrug har et flosset brand på linje med banker og klyngebomber.
– Vi har tabt folks tillid. Vi har ikke tillid til, at landmænd er gode og rare eller behandler miljøet godt, sagde hun og dissekerede den menneskelig hjerne.
– Er der nogen herinde, der med sikkerhed kan sige, at de har en lav IQ? Jo højere IQ – des lavere EQ – altså emotionel intelligens. Det er altså en fordel at være dum. For så er man god til at være social, sagde hun og fortalte om en undersøgelse, Ingeniøren er i gang med.
– Man har fundet ud af, at man kan øge de mandlige ingeniørers produktivitet med 20 procent alene ved at lade dem se fri porno i 10 minutter hver dag i arbejdstiden, sagde Soulaima og lod den svæve lidt i luften, mens en landmand eller to glippede lidt med øjnene.
– Vi elsker at være sammen med mennesker, der ligner os selv. Normalt tager vi kun rådgivere ind, der ligner os selv i alder, køn, nationalitet og baggrund.
– I stedet skal vi hellere dyrke konflikterne. Det er bevist, at jo gladere folk er – des mindre innovative er de, tordnede erhvervskvinden og sendte en ny salve ud at tygge på;
– Derfor skal vi turde gå tilbage til den sande DNA af ledelse, én der kan råbe til medarbejderne; Hør sidder du med hovedet op i røven eller hvad…
Soulaima Gourani fortsatte over tiden, om hvordan man aktivere tillid. Om at tillid handler om menneskelige relationer, for kan man li’ hinanden, så deler man viden, modsat deler man kun information.
Det er menneskets natur på under 30 sekunder at vurdere, hvorvidt man kan have tillid til et andet menneske. Og det er en proces, der kan påvirkes på tre måneder.
– Man kan knalde med hinanden, spise sammen – eller have øjenkontakt. Øjet er sjælens spejl, og de fleste mennesker tjekker lige den andens holdbarhed, og om du er værd at satse på.
– Viser dine øjne passion?– eller er det sådan nogen sidst på dagen; ”lad os ta’ på auktion og finde en torsk, der endnu ikke er solgt -øjne….
Soulaima Gourani sørgede ikke blot for en boblende slutning på en festlig aften. Hun gav deltagerne mod i sindet, latter i øjet og noget at tænke på;
– Sidder man mere end fire år i samme stol, så er man 70 procent mindre forandringsparat…. Ja, faktisk burde anciennitet kunne trækkes fra i lønnen….
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
