PRESSE
Projektet i har til formål at tilplante i alt 1500 hektar pil i det vestjyske område, fortæller miljøchef Tove Urup Byberg. Foto: Anita Corpas
Vestjysk Landboforening er på området for piledyrkning et fyrtårn i landbrugskredse. Omkring 300 hektar pil er allerede plantet til – og erhvervet valfarter til det vestjyske for at lære, hvordan landmændene gør det i energipil herude.
Et kvantespring EU nu anerkender – og bevilliger en million støttekroner til det videre arbejde med at dokumentere den gode effekt ved pil som energiafgrøde.
Af Anita Corpas
Allerede inden bioenergi blev et landspolitisk plusord har Vestjysk Landboforening haft cirka 300 hektar pil i jorden og har som de første i landet etableret en pileleverandørforening.
Vestjysk Landboforening er en strålængde forud med pil som energiafgrøde – en kendsgerning der får erhvervet fra andre landsdele til at valfarte til det vestjyske område, for både at se og høre, hvordan landmændene gør det i pil herude.
Støtten til landboforeningen falder under et samarbejdsprojekt med interessenter fra flere dele af landbruget og omfatter to projekter omkring bioenergi til et samlet budget på 25 millioner kroner.
Imidlertid er miljøeffekten ved pil aldrig gennemdokumenteret, og som partner i projektet, skal Vestjysk Landboforening over de næste tre år, blandt andet være med til at fastslå de gode virkninger der er ved at dyrke pil.
– Det er en dejlig anerkendelse, for det er et hårdt arbejde at være pionerer. Det koster tid og penge – og alligevel er der meget, vi endnu ikke ved, siger Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef i Vestjysk Landboforening.
Svar på miljøeffekt
Projektet i Vestjysk Landboforening har til formål at tilplante i alt 1500 hektar pil i det vestjyske område omkring Ringkøbing og Stadil Fjorde.
Forude venter derfor en række forsøg, der blandt andet skal besvare, hvordan flisen bedst håndteres på kraftvarmeværkerne, hvornår det er bedst at høste pil, og hvordan man opnår den bedste produktionsøkonomi.
– Miljøeffekten på energipil får vi fremadrettet stor brug for, når de kommende vand- og naturplaner skal realiseres. Her er kravet blandt andet at reducere omfanget af de næringsstoffer der udledes til Ringkøbing Fjord, påpeger Tove Urup Byberg.
Hun forklarer, at pil desuden er attraktiv for mange landmænd, fordi pil tæller med i arealkravet, hvilket betyder, at landmanden ikke nødvendigvis skal sænke antallet af dyreenheder (DE).
– Det er ganske væsentligt for landmændene, for de lever jo af de dyr, de har, pointerer hun.
EU behandler pilestøtte
Generelt er interessen for pil støt voksende – og efterhånden som der bliver stadig flere leverandører letter det også forhandlingerne med de der skal aftage produktet.
Imidlertid er interessen godt hjulpet på vej med regeringens udspil omkring Grøn Vækst, foruden EU netop nu behandler et oplæg om at etablere flere pilemarker, hvilket forventes at betyde et væsentligt tilskud på 3000 kroner per hektar i etableringsstilskud til de danske landmand.
