Vestjyske landbofamilier vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, siger advokat og juridisk rådgiver Jørgen Hautorp. Foto: Anita Corpas
PRESSE Foto & tekst for Vestjysk Landboforening
Vestjyske landbofamilier tegner testamenter. De vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, med bristede forventninger og bitter smag i munden. Arveloven er nemlig for gammel til at tackle moderne danske familiemønstre.
Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co
De danske Tv-serier som ”Arvingerne” og ”Til arven os skiller” har fået de vestjyske landbofamilier til at tegne testamenter.
– Landmændene vil ikke risikere, at deres arvingerne havner i arvestrid.
– For de danske serier er skam ingen fortænkt situation, siger Jørgen Hautorp, fra advokatfirmaet Jørgen Hautorp, som er blandt de juridiske samarbejdspartnere hos Vestjysk Landboforening.
Vinterens Tv-dramaer har fået antallet af kunder hos advokaten til nærmest at eksplodere, og den seneste måned er der indløbet bestilling på ikke mindre end 14 testamenter.
Gammeldags arvelov
Til trods for nutidens mange moderne familie-løsninger bygger arveloven nemlig stadig på gamle, traditionelle kernefamilie-begreber. Og det kan give problemer.
– Arveloven er for gammel og ikke tager højde for familiestrukturer med dine, mine og fællesbørn.
– Derfor går det oftere og oftere rigtig galt i arvesager.
– Arvestrid kan opstå på ganske almindelige vestjyske landbrug, når gårdejerparret ikke forud har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med produktionsapparatet, ejendommen eller formuen, siger Jørgen Hautorp.
Han peger på, at en overlevende ægtefælle ikke nødvendigvis kan stole på at få lov at blive på ejendommen, hvis blot et af børnene kræver sin arv.
Sikker med papir på
– Den eneste mulighed er at lave et testamente, hvis man vil sikre den overlevende ægtefælle.
– Med et testamente kan man styre helt udenom ubehagelige overraskelser.
Han forklarer, at et godt testamente samtidig kan forhindre, at der opstår problemer for afdødes arvinger, hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen.
– Uden testamente kan den nye indgiftede ægtefælle løbe af med 75 procent af formuen, slægtsgården og produktionsapparatet, hvis den anden part dør først.
– Man kan tro nok så meget på det bedste i hinanden, og tro, at man kender sine børn, papbørn og delebørn og, at de aldrig kunne finde på at falde mor, far eller hel- og halv-søskende i ryggen, siger Jørgen Hautorp og tilføjer tørt;
– Virkeligheden viser, at flere alligevel går målrettet og egoistisk efter arven, når og hvis muligheden dukker op.
Yderligere oplysninger:
Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, advokat Jørgen Hautorp tlf.: 9735 3488 / 9694 5341
