Den kendte tv-vært Peter Ingemann viser klip fra Størst og tager de fremmødte med bag de sjove sidehistorier, der ikke er med i udsendelserne. Pressefoto: Heartland/TV 2
Størst bliver et omdrejningspunkt ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
Dels opfordrer landboformanden sine medlemmer til at stå sammen, dels kommer den landskendte tv-vært Peter Ingemann og fortæller om det fascinerende Tv-program Størst, der har fået højeste karakterer nogensinde.
PRESSETEKST VESTJYSK LANDBOFORENING
Alt det store bliver det gennemgående tema ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
For aldrig har der været større behov for at landmændene står sammen, mener landboformand Søren Christensen.
– Det er så nemt at melde sig ud af fællesskabet, men vi er nødt til at stå sammen og kæmpe. For en forening er ikke stærkere end de medlemmer, der bakker op, pointerer Søren Christensen.
Bestyrelsen er derfor meget optaget af, hvad det er landmændene gerne vil have for deres medlemskab, og hvad de forventer foreningen skal være gode til.
– Landmændene må melde ud. Vi har brug for at medlemmerne bakke op og støtter op om vores indsats for landbrugspolitikken, påpeger Søren Christensen.
Fornyede mødestil
Ovenpå sidste års store succes med at trække medlemmerne til generalforsamling i Vestjysk Landboforening har bestyrelsen besluttet at fortsætte den fornyede mødestil.
Derfor bliver formandens beretning, det forgangne års regnskabs- og budgettal indledt med lidt smagfuldt for ganen efterfulgt af, hvad end man måtte have at sige frit fra leveren til landbotoppen.
Debatten vil igen i år blive styret af gårdejer Jens Peter Bendtsen, og som et særligt krydderi afrundes aften i hænderne på den kendte tv-vært Peter Ingemann.
Kendt TV-vært
Peter Ingemann er kendt for bl.a. Hammerslag på DR og senest Størst på TV2, der har fået nogle af de højeste karakterer nogensinde for et underholdningsprogram.
Peter Ingemann viser klip fra Størst og tager de fremmødte med bag kulisserne og hemmelighederne bag succesen og alle de sjove sidehistorier, der ikke er med i udsendelserne.
Den ordinære generalforsamling starter kl. 19:15.
Yderligere oplysninger:
Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828
TID & STED
Generalforsamling i Vestjysk Landboforening
Torsdag, den 19. marts 2015
kl. 18.00 på Lønborggård, Lønborggårdsvej 1, Lønborg
Tilmeldníng:
Der er tilmelding til spisning senest fredag, den 6. marts 2015
enten på 9680 1200 eller via vjl.dk – her
Selve generalforsamling, debat og foredrag er åben for alle.