Dansk landmænd sender hvert år 10 millioner smågrise til Tyskland for at blive fedet op. 

Det svarer til, at Danmark potentielt mister 10.000 arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv.

Nu går fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevarer sammen om at standse for eksporten af de mange svin og tabet af arbejdspladser.

 

PRESSE tekst og foto FOR LANDBOFORENINGERNE MIDTVEST

lille eksportgris-net

Af Anita Corpas

Landboforeningerne MidtVest får besøg af topboss i slagteriarbejdernes fagforening NNF; Ole Wehlast og Asger Krogsgaard, næstformand i landmændenes brancheorganisation Landbrug og Fødevarer i Landbrugscenter Birk i Herning på fredag.

Fagforeningens topboss vil mødes med områdets landboformænd og afdelingsformænd i NNF for at styrke den lokale dimension og vække det lokalpolitiske erhvervsliv.

– Det er i Midtjylland de mange produktionsarbejdspladser er, og det er vigtigt at opretholde disse arbejdspladser, hvis vi vil bevare vores velfærd, siger Steen Hartmann Nielsen, afdelingsformand NNF Midt Vestjylland.

Også formand for landboforeningerne MidtVest er enig.

– Landbruget og slagteriarbejderne har en fælles interesse i at knytte lokale bånd.

– Det er vigtigt med et stærkt landbrug. Men mindst lige så vigtigt, at der er dygtige medarbejdere på virksomhederne, der kan aftage landbrugets produktion, siger Kristian Gade.

Behold grisen hjemme
De to organisationer vil have omgivelserne til at forstå, hvor vigtigt det er at beholde den danske produktion i landet.

Imidlertid har tyskerne konkurrencefordele, som de danske slagtesvinsproducenter ikke kan hamle op med.

Det drejer sig især om favorable tyske momsregler på produktion af fødevare, attraktive afregningspriser på solenergi og biogas.

– Samlet giver det de tyske procenter en fordel på 27 kroner per slagtesvin, siger Kristian Gade.

Han forklarer, at organisationerne derfor foreslår en række politiske tiltag, der skal mindske den tyske konkurrencefordel.

Heriblandt skal kødkontrollen effektiviseres og moderniseres, samt reduktion af konkurrenceforvridende afgifter, transportafgifter og jordskatter. Endelig skal der skabes økonomisk råderum til, at der kan investeres i nye miljøvenlige stipladser for at få tilstrækkelig kapacitet til opfede slagtesvin herhjemme.

– Cirka en million svin svarer potentielt til 1000 arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv. Har vi råd til at blive ved at sende dem ud af landet, spør Kristian Gade.

Kategori: SENESTE

  • NNF-boss og landbrug går sammen om at stoppe eksport af arbejdspladser til Tyskland.

    NNF-boss og landbrug går sammen om at stoppe eksport af arbejdspladser til Tyskland.

    Dansk landmænd sender hvert år 10 millioner smågrise til Tyskland for at blive fedet op. 

    Det svarer til, at Danmark potentielt mister 10.000 arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv.

    Nu går fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevarer sammen om at standse for eksporten af de mange svin og tabet af arbejdspladser.

     

    PRESSE tekst og foto FOR LANDBOFORENINGERNE MIDTVEST

    lille eksportgris-net

    Af Anita Corpas

    Landboforeningerne MidtVest får besøg af topboss i slagteriarbejdernes fagforening NNF; Ole Wehlast og Asger Krogsgaard, næstformand i landmændenes brancheorganisation Landbrug og Fødevarer i Landbrugscenter Birk i Herning på fredag.

    Fagforeningens topboss vil mødes med områdets landboformænd og afdelingsformænd i NNF for at styrke den lokale dimension og vække det lokalpolitiske erhvervsliv.

    – Det er i Midtjylland de mange produktionsarbejdspladser er, og det er vigtigt at opretholde disse arbejdspladser, hvis vi vil bevare vores velfærd, siger Steen Hartmann Nielsen, afdelingsformand NNF Midt Vestjylland.

    Også formand for landboforeningerne MidtVest er enig.

    – Landbruget og slagteriarbejderne har en fælles interesse i at knytte lokale bånd.

    – Det er vigtigt med et stærkt landbrug. Men mindst lige så vigtigt, at der er dygtige medarbejdere på virksomhederne, der kan aftage landbrugets produktion, siger Kristian Gade.

    Behold grisen hjemme
    De to organisationer vil have omgivelserne til at forstå, hvor vigtigt det er at beholde den danske produktion i landet.

    Imidlertid har tyskerne konkurrencefordele, som de danske slagtesvinsproducenter ikke kan hamle op med.

    Det drejer sig især om favorable tyske momsregler på produktion af fødevare, attraktive afregningspriser på solenergi og biogas.

    – Samlet giver det de tyske procenter en fordel på 27 kroner per slagtesvin, siger Kristian Gade.

    Han forklarer, at organisationerne derfor foreslår en række politiske tiltag, der skal mindske den tyske konkurrencefordel.

    Heriblandt skal kødkontrollen effektiviseres og moderniseres, samt reduktion af konkurrenceforvridende afgifter, transportafgifter og jordskatter. Endelig skal der skabes økonomisk råderum til, at der kan investeres i nye miljøvenlige stipladser for at få tilstrækkelig kapacitet til opfede slagtesvin herhjemme.

    – Cirka en million svin svarer potentielt til 1000 arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv. Har vi råd til at blive ved at sende dem ud af landet, spør Kristian Gade.

  • Erfaren finansmand og chef for økonomi i Vestjysk Landboforening fylder 60 år

    Erfaren finansmand og chef for økonomi i Vestjysk Landboforening fylder 60 år

    Han er typisk revisor med fokus på fakta, styr på systemer og talent for tal. Men ikke mange, der har været i privat selskab med Johs. Enevoldsen er i tvivl om, at der bag det ulastelige tweedsæt gemmer sig både en dansemus og en spøgefugl.

    26. marts fylder den erfarne finansmand og revisor 60 år. Johs. Enevoldsen er chef for økonomiafdelingen i Vestjysk Landboforening nu på syvende år.

    Et job han ellers forsvor med korset tegn.

     Af Anita Corpas
    johs-netJohs. Enevoldsen er vokset op i arbejderhjem i Lem i Vestjylland og er den ældste ud af en søskendeflok på fire.Egentlig havde han elevplads som automekaniker men valgte alligevel at fortsætte på skolebænken.

    Johs. Enevoldsen fylder 60 år den 26. marts. Foto: Anita Corpas

    Efter endt handelseksamen i økonomi og en tid som revisorelev købte han sig blot 23 år gammel ind i en revisorvirksomhed i Vildbjerg og arbejdede her som partner og registreret revisor i 20 år.

    – Kort før min 40 års fødselsdag, vidste jeg bare, at jeg skulle prøve noget andet, fortæller Johs. Enevoldsen.

    Og nu ville han prøve alle sine egne anbefalinger og ledelsesteorier til andre af på sig selv.

     Halmfyr og stålskorstene

    Men at det blev halmfyr og stålskorstene havde han dog ikke lige set komme.

    Og netop denne evne til at skifte mellem den tørre retvisende revisor og mere festlige slagfærdig sælger er et persontypisk træk, fortæller kolleger omkring Johs. Enevoldsen.

    – Skelhøje Maskinfabrik var til salg, og jeg var sikker på, at jeg med dygtige folk kunne drive den virksomhed, siger Johs. Enevoldsen.

    Det lykkedes så godt, at han solgte den videre til Passat pillefyr fem år senere. Selv fortsatte han som adm. direktør.

    Sagde op

    Men eftersom hovedsædet blev flyttet 125 kilometer væk fra bopælen, skiftede han til en stilling som financial manager hos Tymphany Denmark i Videbæk.

    Imidlertid passede den topstyrede ledelsesform på den amerikanskejede højtalerfabrik ikke Johs.

    Han sagde op og fik umiddelbart herefter tilbud to jobmuligheder som økonomidirektør.

    Inden han nåede at træffe en beslutning blev et job hos Vestjysk Landboforening også en mulighed.

    – Men hvad skulle jeg dog lave i en landboforening? Jeg kunne slet ikke forestille mig et job her, siger Johs og tegner med glimt i øjet korsets tegn i luften.

    Johs. Enevoldsen er gift med Marian, som han konsekvent omtaler som sin bedre halvdel. Parret bor på en skovejendom ved Torsted med 12 hektar skov og har sammen to voksne sønner.

    Det er også Marian, der får lavet en fordel- og ulempe-liste.

    – Bagefter var valget nemt. Jeg har et helt fantastisk job i Vestjysk og har aldrig fortrudt et sekund, fastslår Johs Enevoldsen.

    Efter en menneskealder som direktør for det hele i forskellige maskinvirksomheder er det tilsyneladende ikke lageret af store receptioner og rødvinsflasker, der trækker.

    Solferie frem for vin

    Så på dagen er Johs. på Gran Canaria sammen med sin bedre halvdel, hvor de også fejrer, at Marian fylder 60 år – dagen efter Johs.

    Men mens Marian har valgt at gå på efterløn fra sit job i banken, vælger Johs. selv den blide afvænning og går på nedsat arbejdstid – en firedages arbejdsuge til sommer.

    Han skal have tid til at vænne sig til muligheden for at leve drømmen ud om at se mere af verdenen, og for som han siger;

    – Vi er minded for at rejse, og har du set noget af verdenen, så har du altid noget at snakke om…

  • Mere moderne politik kan skabe vækst i landbruget

    Mere moderne politik kan skabe vækst i landbruget

    vl-net2

    Formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen efterlyste i sin beretning en mere moderne politik for landbruget. Fotos: Anita Corpas

    Generalforsamling i Vestjysk Landboforening

    De politiske barrierer forhindrer vækst i landbrugene, sagde formand for Vestjysk landboforening i sin beretning.

    Søren Christensen blev genvalgt for femte år i træk.

     

    Af Anita Corpas

    Selvom miljøgodkendelser, bureaukrati, randzoner og den udeblevne snestorm havde plads i formandens beretning, blev årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening mild som en forårsdag.

    En let brise blev sendt i retning af Ringkøbing-Skjern Kommune med tak for et godt samarbejde, og formanden roste også indsatsen hos landbrugets brancheorganisation på Axelborg.

    sc-net– Jeg synes, vi har et godt hold i Landbrug og Fødevarer med Martin Merrild som formand og Søren Gade som direktør, sagde Søren Christensen.

    Problemer med grødskæring og at komme af med vandet fyldte en del på generalforsamlingen. Både i beretning og i den efterfølgende debat.

    – Man er ikke for gode til at holde vandløbene her i kommunen.

    – Men det har stor betydning for fødevareproduktionen, at vi kan komme af med vandet, og alle vandløb skal efterses inden de ny vandplaner træder i kraft, sagde Søren Christensen og forklarede, at der i dag er dræn på cirka halvdelen af landbrugsarealerne.

    Formand for kommunens miljø og teknikudvalg; Ole Kamp slog dog helt fast, at alle vandløb bliver set efter. ole kamp

    – Hvert vandløb har et regulativ, de skal afholdes. Hvis der er problemer, kommer vi ud og graver det op, sagde Ole Kamp og understregede, at vandløb ikke kun er til afledning.

    Han glædede sig især over laksen er tilbage i flere vandløb.

    Imidlertid fik de folkevalgte politikere vanen tro adskillige prik med høtyven, eftersom det er de politiske barrierer, der forhindrer vækst i landbrugene, mener formanden.

    – Ønsket om generelle restriktioner frem for en målrettet indsats skaber et tungt bureaukrati frem for et godt samarbejde, sagde Søren Christensen og pointerede, at der bør tilstræbes en mere moderne miljøregulering med fokus på udledning frem for produktion.

    – Vi skal have regler for, hvad landbruget må udlede, frem for hvor meget det må producere, sagde Søren Christensen.

    Han forklarede, at der fx i krav om antal af dyr ikke tages hensyn til, at landmanden reducerer miljøbelastningen per husdyr med ny teknologi.

    Randzoner og vandplaner er andre eksempler på uhensigtsmæssig generel regulering, hvor der kunne opnås større genvist med målrettede tiltag, tilføjede Søren Christensen og slog fast;

    – Kære politikere, hvis I vil have vækst, så er vi klar til at hjælpe, men det kræver, at vi ikke er begrænsede af restriktioner.

    esben lundeOg landmændenes frustrationer bliver hørt, forsikrede lokal venstremand og folketingspolitiker Esben Lunde Larsen.

    Han har overtaget det mangeårige hverv fra Jens Kirk, om at forsvare de politiske handlinger på generalforsamlingen.

    – Jeg havde aldrig troet, at vandplanerne blev kendt ugyldige.

    – Der gik et sus gennem ministeriet, om at man ikke kan gøre, som man vil, berettede Esben Lunde Larsen.

    Regnskab godkendtjensmoller-net

    Forsamlingen godkendte enstemmigt foreningens regnskab med blankt påtegning og fremlagt af direktør Jens Møller Nielsen.

    Det samlede resultat viste indtægter for 53.832.000 og udgifter for 53.671.000 med et samlet overskud på 372.000 kroner.

    Jens Møller Nielsen pegede på, at foreningen for indeværende år har sendt 1,2 millioner kroner retur til medlemmerne, og at der i budget for 2013 desuden er kalkuleret med uændrede priser for tredje år i steg.

     

    Fra generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening blev følgende valg foretaget.

    sc1-netFormandsvalget:

    gdr. Søren Christensen blev genvalgt som formand

    Genvalgt til bestyrelsen for en treårig periode:

    gdr. Niels Kristian Poulsen, No

    gdr. Hans Chr. Tylvad, Hanning

    Genvalgt til Rådgivningsforum for en toårig periode:

    gdr. Torben Sønderby

    gdr. Chr. Aarup

    gdr. Henrik Kjær

    gdr. Poul Børge Jensen

  • Vestjysk landboformand: Billige øl vigtigere end at redde jobs på landet

    Vestjysk landboformand: Billige øl vigtigere end at redde jobs på landet

    soren-net

    Politikerne bør lægge samme energi i at bevare arbejdspladser på landet – som i byen, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
    Foto: Anita Corpas.

    Lavere afgifter på øl skal redde arbejdspladser i byen. Men det ville være ønskeligt, hvis de folkevalgte lagde samme energi i at redde samme antal jobs i landbruget, mener vestjysk landboformand og opfordrer;

    – Ophæv kravet om randzoner og skaf straks 1400 arbejdspladser på landet.

     

    Af Anita Corpas

    Da regeringen gennemtvang loven om randzoner, mistede landbruget 1400 arbejdspladser.

    Og nu hvor vandplanen er blev kendt ugyldig i retten, så skylder politikerne at lægge mere energi i at genfinde de tabte jobs i landbruget, mener formand for Vestjysk Landboforening.

    – Det er helt fint at sænke afgifterne på sodavand og øl for at holde de indkøbsglade grænsehandlere hjemme i brugsen og dermed sikre arbejdspladser i detailledet.

    – Men det ville dog have været ønskeligt, om politikerne var lige så ihærdige i deres bestræbelser for at sikre arbejdspladserne på landet, siger han og peger på, at der ligger minimum 1400 mistede arbejdspladser i kravet om 50.000 hektar randzoner.

    – Ingen ved, hvad de skal stille op med de randzoner, de ligger bare og venter.

    – Denne uvidenhed og stilstand omkring jord, der ikke må dyrkes koster hver bedrift cirka fire-fem jobs per 175 hektar, der ligger låst i uvished og udyrket, siger Søren Christensen.

    Han er meget skuffet over, at partiet Venstre ikke er gået mere foran i kampen for landbruget.

    – Dansk Landbrug skaber produktion til eksport, og vi skaber arbejdspladser og vækst i nogle af de mest tyndt befolkede områder i landet.

    – Hvordan kan det være politisk ansvarligt at sikre 1400 arbejdspladser i byen uden at lægge samme energi i at finde tiltag, der sikre samme antal arbejdspladser på landet, pointerer Søren Christensen.

  • Royalt stormøde på vestjysk succes-bedrift

    Royalt stormøde på vestjysk succes-bedrift


    royalt-net

    Den amerikanske kalvedronning, Sheila McGuick så et eksempel på en økologisk bedrift under sit ophold i Danmark.
    © Foto: Anita Corpas.

    En af Vestjysk Landboforenings mest succesfulde økologiske kvægbedrifter var onsdag mødested for storinvasion af kalvedronninger.

    Danmarks kalvedronning og kalveekspert Rikke Engelbrecht mødte sit amerikanske forbillede, sin mentor og store inspiration professor Sheila McGuirk fra Wisconsin.

    – Dét der er smukke kvier, sagde Sheila McGuirk til landmand Kalle Nielsen.

     

    Af Anita Corpas

    En af Vestjysk Landboforenings mest succesfulde økologiske kvægbedrifter var onsdag mødested for storinvasion af kalvedronninger.

    Den amerikanske universitetsprofessor og kalveekspert Sheila McGuirk fra Wisconsin var specielt inviteret af den danske afdeling af det globale medicinalfirma MSD–Animal Health.

    I den forbindelse genså Rikke Engelbrecht sin mentor og store inspiration fra ophold i USA hos landmand Kalle Nielsen i Torsted.

    Og det er sjældent, at kalveekspert Rikke Engelbrecht er lidt fra koncepterne, men Sheila McGuirk havde kun smukke ord til overs for Kalle Nielsen kvier og kalve.

    – Det-der er smukke kvier, sagde hun til Kalle Nielsen, men Sheila McGuirk havde også gode råd til forbedringer omkring hygiejnen omkring kalvene på bedriften.

    Bedst at forebygge

    Sheila McGuirk var i Danmark for at holde foredrag for en række forud inviterede dyrlæger og landmænd til dyrlægefaglig dag i branchen med fokus på ungdyr.

    – Alle undersøgelser viser, at raske dyr giver bedst på bundlinjen.

    – Derfor mener vi også, det er bedst at forebygge eventuelle sygdomme, sagde Katja Mikkelsen, teknisk chef i MSD om initiativet.

    MSD regnes blandt verdens førende leverandører af forebyggende vacciner mod lungesygdomme og diarre.

    Sheila McGuirk har i mere end 30 år arbejdet med at reducere sygdomme og dødelighed i malkekvægbesætninger.

    Hun modtog sidste år prisen ”Dairy Industry Person of the Year” ved den internationale teknologimesse; World Dairy Expo for sit mangeårige bidrag til malkekvægindustrien.

     

  • Erhvervsminister hørte vestjysk sandhed om potentiale og problemer

    Erhvervsminister hørte vestjysk sandhed om potentiale og problemer

    HC-net2

    Næstformand i Vestjysk Landbforening; HC Tylvad har siden 2007 eksporteret 32.000 smågrise om året til samme svineproducent Tyskland.
    © Foto: Anita Corpas

    Bestyrelsestoppen i Vestjysk Landboforening fortalte Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen sandheden om vækstpotentiale og mobilproblemer i Vestjylland.

     

    Af Anita Corpas

    Landbrugsorganisationerne i region Midt havde arrangeret et timelangt maraton-møde med Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen.

    Et møde hvor samtlige formænd i regionen fik lejlighed til at træffe ministeren og fortælle hende om vækstpotentialet – og ikke mindst de barriere for vækst, der forhindrer erhvervet i at vokse yderligere.

    I den forbindelse var næstformand HC Tylvad i Vestjysk Landboforening inviteret til at give et kort indlæg omkring vækstpotentiale i Vestjylland.

    HC Tylvad har siden 2007 eksporteret 32.000 smågrise om året til samme svineproducent Tyskland.

    – Fordelen ved samarbejdet med den tyske kollega er, at han aftager alle grise.

    – I Danmark skulle grisene fordeles ud på fem-seks gårde, siger HC Tylvad til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Han understreger, at aftaler med udlandet kræver omhu ved levering og fleksibilitet i forbindelse med helligdage.

    Mobilhuller skal lukkes

    Også stor-problemet med mobilhuller i Vestjylland var på tapetet, da det samlede midt- og østjyske formandskab i landbruget mandag traf ministeren.

    Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen redegjorde for de kæmpe problemer mange bedrifter har med manglende mobildækning.

    – Dyreregistrering over nettet giver daglige frustrationer, når der skal indberettes til myndighederne.

    – Ligeledes medfører den manglende dækning store gener i malkestaldene, og på markerne, siger Søren Christensen.

    Han forklarer, at en stor del af den moderne maskinteknik i landbruget er baseret på at meddele fejl og uregelmæssigheder til landmændene via sms beskeder.

    – Det er fx ødelæggende for produktionen, hvis en sms-besked om stop i malkerobotten først modtages flere timer for sent – eller slet ikke, understreger han.

  • Jason Watt: Man må hanke op i sig selv

    Jason Watt: Man må hanke op i sig selv

    jason watt

    I lidt over en time bevægede racerkører Jason Watt deltagerne ved årets Faglige dag i Vestjysk Landboforening med både sin tragiske historie, store humor og enorme vilje.
    © Fotos: Anita Corpas.

    FAGLIG DAG: Vestjysk genistreg, kaldte racerkøreren Jason Watt landboforeningens initiativ med at netop at invitere ham til årets Faglig Dag i landbruget.

    – Nu har I hørt på hvor elendigt det er hele dagen – men så har man inviteret én, der har det værre end jer, lød den selvironiske intro fra Jason Watt.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hvis der er nogen der ved, hvad det vil sige, at rasle ned fra stjernerne, så må det være racerkøreren Jason Watt.

    Efter otte år på toppen af den mest eftertragtede og fornemmeste internationale motorsport, der findes. Som formel 1 racerkører, i et job, der kun bestrides af 24 i verden og udføres i nogle af de fedeste, hurtigste og mest attraktive sportsvogne som Ferrari, Lotus og Mercedes, lagde champagnebruset sig brat i 1999, da han mister sin førlighed i en tragisk mortorcykelulykke og bliver 80 procent invalid.

    – Det eneste, jeg tænkte på, var, at mit liv var forbi. Jeg ville ikke leve længere, fortalte Jason Watt.

    Forinden havde han dog indtaget scenen i Videbæk Idræts- og Fritidscenter med stor selvironi.

    – Det er en genistreg af Vestjysk Landboforening at invitere mig, sagde Jason Watt med et lunt glimt i øjet.

    – Nu har I hørt på hvor elendigt det er hele dagen – men så har man inviteret én, der har det værre end jer, sagde Jason Watt og salen lo med.

    I lidt over en time bevægede han deltagerne ved årets Faglige dag i Vestjysk Landboforening med både sin tragiske historie, store humor og enorme vilje.

    For på trods af alle ods overlevede Jason Watt sine mange kvæstelser og kæmpede sig tilbage sig i dansk motorsports superliga, og han vinder danmarksmesterskabet i ”Danish Touringcar Championship” (DTC) i en specialmonteret håndbetjent racerbil.

    – En gang imellem må man hanke op i sig selv, sagde Jason Watt, der som den eneste person med handicap i verden har vundet et nationalt mesterskab.

    Et budskab, der vel nok er værd at huske på i et presset erhverv som dansk landbrug.

  • Masser af ubrugt potentiale hos konventionelle landmænd

    Masser af ubrugt potentiale hos konventionelle landmænd

    ida

    Kvægmor var ikke udelt begejstret for mælkeproducenternes resultater i det forgangne år. I har evnerne og viljen. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard, chef for produktion.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: ”Det er skræmmende, at økologerne er ved at overhale de konventionelle landmænd. Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu”. Chef for produktion i Vestjysk landboforening, Ida Ringgaard var ikke udelt begejstret for mange mælkeproducenters resultater i det forgangne år.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Med det forbehold, at der var enorm stor spredning i resultaterne blandt de cirka fifty-fifty antal robotbesætninger og traditionelle malkestalde – samt en enkelt bindestald, så var Ida Ringgaard, chef for produktion ikke udelt begejstrede for de konventionelle kvægbrugers resultater i det forgange år.

    – Der er ingen sammenhæng i at tage flere køer ind – når man samtidigt reducerer i grovforderarealet, tordnede Ida Ringgaard.

    – Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu, fastslog hun.

    Ingen flødebolletale

    Ida Ringgaard er som ekspert og chefrådgiver kendt for at sige sin uforbeholdne mening, og de fremmødte mælkeproducenter til Faglig Dag i Vestjysk havde da næppe heller regnet med en flødebolletale.

    Hun skød skarpt på det lille majudbytte, de høje omkostninger og at nogen har dyrket noget, de ikke skulle have dyrket.

    Hun undrede sig desuden noget over, at kvægbrugerne tog flere køer ind, når der ikke var foderudbytte nok.

    Imidlertid var de lidt flere kilo mælk på bundlinjen slet ikke tilstrækkeligt imponerende, eftersom robotter hos de konventionelle landmand malker færre kilo mælk end hos økologerne per dag.

    – Ydelsen er nu kun 200 kilo – i modsætning til normalt 400 kilo højere end hos økologerne.

    – Det, synes jeg, er skræmmende… tænk, at økologerne er ved at overholde de konventionelle landmænd.

    – Det betyder, at der er bundet penge i teknik, de slet ikke bliver brugt og her ligger altså et kæmpe ubrugt potentiale, fastslog Ida Ringgaard og summerede, at gælden generelt var højere, investeringerne større – men at pengene var brugt på huse og isenkram – ikke på køb af eftertragtet jord.

    Drop angsten

    Ida Ringgaard opfordrede til at droppe en eventuel angst for bankrådgivere og betragte pengeinstituttet som en samarbejdspartner.

    – Find ud af hvad bedriften kan bære. Inddrag kreditgiver. Vis hvad I kan.

    – Faktisk hører jeg meget om mange landmænds fantasier – men nej, der findes ingen nemme løsninger, I vinder ingen penge og ingen redder jer.

     

    – Glem det. Sæt realistiske mål. Kik ud af forruden og fremad. Hold op med at glo ud af sideruden, for at se hvad naboen gør.

     

    – I er dygtige, I har både viljen og evnerne. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard.

  • Svinegode lyse fremtidsudsigter for svineproducenter

    Svinegode lyse fremtidsudsigter for svineproducenter

    slyk

    Et sjældent smil på Carl Ingemann Slyk, leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening, da han leverede de lyse udsigter til svinefolket.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejlig…det er super, sagde Slyk, leder af driftsøkonomi i vestjysk Landboforening. Normalt ikke en mand med vilde sprogblomster, og han manede da også straks til forsigtighed. – Brug det til at få en få en bedre nattesøvn og et bedre beredskab – ikke til at optimere, rådede han.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Med et driftsresultat på lidt over en million kroner før skat for soproducenter og lidt mere for slagtesvinsproducenter var leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening; Carl Ingemann Slyk usædvanlig positiv i sine forudsigelser for det kommende år.

    – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejligt…det er super, lød det tørt fra Slyk, som straks slukkede svineproducenternes eventuelle udvidelsesplaner.

    – Brug det til at få en bedre nattesøvn, få et bedre beredskab og til at tænke strategisk, pointerede Carl Ingemann Slyk og fortsatte;

    – Jeg ved, at I konstant tænker på at optimere, mens mange ikke tænker på at begrænse risici.

    De gunstige udsigter til svinefolket skyldes blandt andet, at opskrivning i det forgangne år er blevet til likviditet, og at der udsigt til en uændret lav rente.

    Hos slagtesvinsproducenterne er der produceret flere svin, foretaget flere investeringer, og selvom gælden er lidt højere, har slagtesvinsproducenterne også erhvervet mere jord.

    Samlet er der generelt kommet en bedre likviditet og større handlefrihed i svinebranchen.

    – Når det går godt, kan vi komme til at slappe af.

    – Men det er nødvendig løbende at vurdere risici. I skal hele tiden holde skarp fokus på markedet, afsætningen, indkøbene, renten, valutaen og produktionen, rådede Carl Ingemann Slyk.

  • Et hestearbejde af en bønne – Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya

    Et hestearbejde af en bønne – Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya

    karsten simonsen

    Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hestebønnen er ikke så vanskelig som rygtet vil vide. Dyrket på egnede arealer, giver den det mest stabile høstudbytte ud af de mest anvendte bælgsædsarter, sagde planteavlsrådgiver Karsten Simonsen. Han anbefaler helt klart økologer at overveje hestebønnen for dens kvalitative protein, høje selvforsyningsggrad – og som perfekt alternativ for den økologisk usikre importerede soya

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Hestebønnen har haft et for kedeligt ry om at være vanskelig, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.

    – Hestebønne har fået det prædikat, at der er stor spredning i udbyttet, men hvis udbyttet er lavere, skyldes det, at den har manglet vand, pointerede Karsten Simonsen i sit indlæg på Faglig Dag i Videbæk.

    Han slår et slag for bønne til økologer, der har brug for en kraftig afgrøde med gode proteiner, og fordi bedriften kan blive mere selvforsynende.

    Og i særdeleshed som alternativ til den importerede soja, der både er vanskelig at skaffe, og hvor der kan sås tvivl om, hvorvidt den er økologisk og uden genmodificerede stoffer, hvilket ikke er tilladt for økologer i Danmark at anvende.

    Så har man en lerjord med god vanding eller vandet sandjord, så har man de helt optimale vækstvilkår for hestebønne.

    – Og så skal økologer helt klar overveje hestebønnen frem for andre bælgsædsarter som lupin og markært, fastslog Karsten Simonsen.

Multidimensionel formidler