26 forskellige ansigter på to år

TEMA: Tekst & foto til Ældre Sagens Medlemsblad: Ældre Sagen NU

Tidligere sektorformand i FOA, Karen Vestergaard opfordrer de ældre til at droppe flinkeskolen. Sig hvad I vil have, siger hun. Foto: Anita Corpas

 

TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS 

At anvende kommunal hjemmepleje minder i nogen grad om at gøre sit hjem til et trafikalt knudepunkt.

– Nærmest som Fredericia banegård, siger 64-årige Karen Vestergaard fra Esbjerg. Gennem de seneste to år har hun selv haft mindst 26 forskellige plejere til hver fjortende dag at udføre den hjælp til rengøring, hun er bevilliget.

Imidlertid er logistik og fremmede mennesker ikke lige det, man mest har brug for, når man er nyopereret og har en depression, mener Karen Vestergaard.

– Tilmed skal man have overskud til at vise tilrette og engagere sig i det menneske, der kommer. Det er ikke rimeligt at skulle anvende så meget af sin energi på bare at få hverdagen til at fungere, siger hun og forklarer, at hun selv har et moppe-system som det, man anvender på sygehusene.

– Det var der ikke mange, der kendte, så selvom jeg ikke havde overskuddet, var jeg nødt til at vise det hver gang, siger hun.

 

Amputeret lige over knæet på det ene ben, og med genvunden livsgnist tager Karen Vestergaard fra sin kørestol nu til genmæle på vegne af de ældre.

– Jeg kan blive så stjernetosset på systemet. Jeg skal nok selv blive hørt, men der er mange ældre, som ikke har kræfterne – og som ikke bliver hørt.

– De ældre skal også blive bedre til at sige, hvad de ønsker sig – ingen kan gætte deres tanker.

– De ældre skal holde op med at være så autoritetstro og bange for systemet. Kom ud af flinkeskolen, opfordrer hun.

 

Centralt placeret som sektorformand på området for Kost og Service i FOA, har hun været med i den periode i midthalvfemserne, hvor hjemmeplejen blev lagt om, netop for at hindre, at brugerne skulle møde så mange forskellige plejere.

Omlægningen blev foretaget ud fra den kommunale målsætning; ”længst muligt i eget hjem.

Resultatet har dog aldrig fungeret, mener Karen Vestergaard.

– Jeg er grundig træt af, at der gennem de seneste 20 år er blevet sparet, fyret og omorganiseret i ældreplejen.
– Systemet fungerer ikke, og det har det aldrig gjort.
På baggrund af sine godt 20 år som husassistent på Ældrecenter Hedelund i Esbjerg, sine mange år som tillidskvinde og senere også fællestillidsrepræsentant i Esbjerg Kommune, har hun indgående kendskab til det kommunale system.

Ansvaret ligger hos lederne, mener hun.
– Lederne var ikke uddannet til forandringen. Det var også tydeligt, at det var de samme ledere, vi i FOA havde sager med. De flyttede og splittede det ene center ad efter det andet.

– Jeg forstår ikke, at man kan lade dem blive ved at cykle rundt i systemet, siger hun undrende.

Specielt understreger Karen Vestergaard, at løsningen faktisk findes lige for, og hun stiller det spørgsmål om, hvorfor man i kommunen ikke udnytter plejepersonalets viden bedre.

– Jeg har arbejdet med området i så mange og set, hvor mange skønne kræfter, der ikke bliver brugt. Meget kaos skyldes simpelthen en meget ringe planlægning.

– Hvis blot man ville bruge den viden bedre, der er i personalet, behøvede man ikke alle de konsulentfirmaer.

– Uanset om man har fået en hjerneblødning, en blodprop eller bare er blevet gammel, skal ældre ikke bruge deres tid på et system, der ikke fungerer.

– De skal bruge deres sidste tid på noget mere fornøjeligt, fastslår Karen Vestergaard.

 

Fakta:

Karen Vestergaard gik på efterløn som 60-årig. To år senere får hun en blodprop.

Et fejlslagent lægeskøn gør, at Karen Vestergaard får koldbrand i benet, og hun vågner fem dage senere med et amputeret ben over højre knæ.
Hun er afhængig af sin kørestol og går kun med sin protese ved hjælp af krykker.

Karen har tillige sukkersyge, får senere også en mindre depression og har nu også fået amputeret en tå, hvis sår kræver daglige pleje.

Karen Vestergaard er gift med pensioneret fisker Robert på 72, som har leddegigt. Han kan ikke gøre rent, og familien er derfor tildelt rengøring hver 14. dag, hvilket er specificeret til gulvvask i huset. Toilettet bliver også rengjort, mens hun selv må sørge for håndvasken.

Parret har sammen to sønner, der også bor i Esbjerg og tre børnebørn.

 

Birthe Hesdorf, leder af Myndigheder og Faglig udvikling i Esbjerg Kommune svarer på kritikken:

– Der er et problem, vi har diskuteret i hjemmeplejen i mange år, men vi kan ikke begrænse besøgene af mange forskellige i hjemmene, siger Birthe Hesdorf.

Hun ønsker ikke at sætte et maksimalt antal på den kommunale målsætning om, hvor mange forskellige plejere, der bør komme i de ældres hjem.

– Vi siger naturligvis ”mindst muligt.” Men vi siger også; helst mange forskellige end slet ingen.

Birthe Hesdorf medgiver, at lederne har ansvaret for at varetage driften, men understreger også, at det urealistisk at tro, at arbejdet kan tilrettelægges anderledes, når folk også skal have deres ferie, helligedage og weekends efter de overenskomster, der er.

– Hvis en leder tilmed skal planlægge for en tung plejekrævende gruppe, vil fx sygemeldinger automatisk medfører mange forskellige og nye folk, pointerer hun.

Imidlertid afviser Birthe Hesdorf, at lederne ikke har været uddannet godt nok.

– Lederne er løbende blevet opdateret med, hvad der sker samfundsmæssigt.

– Alle, både medarbejdere og ledere har været fokuseret på at forstå vigtigheden af at udnytte ressourcerne, siger hun.